Nu har jeg gået hjemme i 5½ år, og savner altså ikke den kontakt du savner.
En af forskældene kan jeg forestille mig, er at jeg absolut ikke er caffelatte-shopoman, jeg kan ikke se det fede i at side på et fortov og glo til ingen verdens nytte, og at handle (også tøj) er altså bare noget praktisk der SKAL overståes, bægge dele koster penge, penge jeg helere vil bruge til andre ting. Jeg har brug for at bruge knolden til noget fornuftigt, og caffe besøg (der under er dvd aften med tøserne ol hygge) samt shopping er der altså ikke meget hjernebrug i jeg vil simbelthen ikke få nok ud af det
En anden forskæld er at jeg har en fritidsinterasse som kræver at man også kan finde ud af at tænke selv, hvor man samtidig selv bestemmer i hvor høj grad man gider tænke selv og som er meget social, uden at handle om veninde fnidder fnadder. Jeg får fuldt ud dækket mit behov der (bort set fra når jeg er gravid, fordi det af naturlige årsager begrænser mit virke) ok lige med det minus at jeg ind i mellem skal slåsse med gemalen om hvem der skal af sted, men det næste år har jeg 1. ret til det hele. Pga at vi laver det vi laver, og har mindrer børn, samt er på hver sin gren, er det yderst sjældent at jeg og gemalen gør det sammen, for når vi endlig er af sted sammen, ja så ser vi kun hinanden ved måltiderne, de 2 min det tager at få mad på talærknen.
Det er så en 3. forskæld, her i huset lever vi næsten hvert vores liv (lige i tiden er det ekstra slemt) den sidste 1½ måned, har vi faktisk kun haft 2 dage i ugen hvor vi bække har været hjemme samtidig, inden har der været møder udd, eller arengemanger, lige i tiden er det lidt for meget, men normalt nydder vi at vi rander en del til hver vores, og det gør vi af den simble grund, at vi aldrig får for meget af hinanden, ingen af os føler på noget tidspunkt at den anden er irriterende, og vi har altid noget at snakke om, ud over gråd lortebleer og opdragelse, selv om at jeg "kun" går hjemme.
Personligt nyder jeg at have noget at snakke med manden om, jeg nyder at lære og kende til det fag han roder med i fritiden, fordi det giver en helhedsforståelse af den lille brik jeg (og mine kolegaer) er, det giver viden ud over det sedvanlige, at det så samtidig er kombineret med at hjælpe andre mennesker gør det entligt kun endnu bedre, det at det netop er noget fornuftigt og ikke bare spildtid, jeg vil simbelthen visne hen uden. Lige så nyder jeg at jeg ikke kløjs i hans selgskab (hvilket jeg ikke gør fordi jeg selv kommer ud og fordi han ikke bare hænger her hjemme) Som skrevet er det vi laver også meget socialt, men det er på et langt højere plan end veninde fnidder, der findes ikke ret mange uden for et lignede fag som ærligt og redeligt kan sige at de stoler på deres ven/veninde med deres eget liv, og det er der ikke ret mange der kan fordi der ikke findes ret mange venner/veninder som virkelig kan rede liv ud over at give alm hjertemassage, her er vi død og pine tvunget til at kunne stole på hinanden i tygt og tyndt, andet kan koste livet, derfor er den måde vi er sociale på også meget mere intens, ikke at vi ikke ind i mellem holder en fest og drikker os stangle, for det gør vi bestemt (det er vi netop også nød til, for at kunne stole på hinanden med ens liv er det også nødvendigt at kende hinanden inde under fasaden) Til "hverdag" gør vi også meget ud af at hygge os og have det sjovt, vi har før været af sted på en weekend øvelse hvor vi fik klager fra naboerne, fordi vi holdt dem vågne en helt nat, simbelthen fordi vi skrald grinede hele natten (den slags klager er nu ikke så dårlige at få ;) ) Helt privat kommer vi også sammen på kryds og tværs, og de venner man får der, des lige findes simbelthen ikke, det minder mere om parforhold end vendskab, ikke at vi rander hinanden på dørene, men vi kender hinandens styrker svaghedder og de ting der sker i hinandens liv og familer så indgående at man lige så godt kan vælge at snakke de intime private ting med en kolega som med ens mand eller mor.
Så jeg bliver dækket fuldt ud ind socialt og mentalt, her er ikke noget med at gå og hvisne hen, og har man en periode hvor det hele bare er noget bæ og man bare ikke gider, bliver man blidt holdt i hånden ind til man igen er med, så man ikke glider ud af på den... om så man er "væk" i 4 år, kan man vende tilbage og være med fuldt på samme højde som før, man har evige venner, som altid står til rådighed ligegyldigt hvilken situration man har brug for en håndsrækning i.
Anmeld
