Enebarn

Der er jo masser af grunde til at børn bliver enebørn - både frivillige og ufrivillige, og det er jo op til jer at gøre det bedste for jeres datter uanset om hun har søskende eller ej. Der er ingen garanti for at man kommer overens med sine søskende som voksen, selvom man har dem, eller som andre har været inde på kan man jo risikere at miste en søskende selvom man har haft dem, så der er ingen garantier. Måske får jeres datter tættere venskaber udenfor familien, hvis hun ikke har søskende og det er jo også noget man kan bidrage til som forældre.

Jeg oplever at folk har enormt mange forventninger til hvordan man skal være familie, og hvis man skal passe ind i A4 mønstret har man ret snævre rammer at operere indenfor. I virkeligheden kan man jo være familie på massevis af måder, og jeg tror ikke at nogen måder per definition er bedre end andre.

Maria

Munder skriver:

Sidder lige og er lidt frustreret efter diverse påskefrokoster.

Min familie og omgangskreds bliver ved med at presse på, at vi gør Andrea til storesøster (hun er 3 år og 7 måneder). Dette bliver der talt om tit og ofte, selvom vi klart har meldt ud, at det jo er vores beslutning.

Sagen er, at jeg absolut ikke er afklaret med at skulle have flere børn. Lige nu har jeg absolut ikke lyst, og kan jo ikke garantere for at lysten til flere børn lige pludselig kommer. 

Jeg mener jo, det er bedre for hende at være enebarn med forældre med overskud end at have søskende og forældre uden overskud...men jeg er bare SÅ træt af de åndsvage kommentarer.

Er det forkert? Kan Andrea ikke sagtens få en fantastisk barndom og et godt liv som enebarn?

Øj, så fik jeg da luftet min frustration 

 Dorte

Åhh hvor er jeg glad for dit indlæg!
Vi er præcis samme sted!

Liva er 2 1/2 nu og folk begyndervirkelig at prikke til os. Jeg tror ikke jeg vil have flere børn. Har nøjagtig samme tanker som dig om hun ikke vil have det bedre som enebarn, med forældre der har tid og overskud, end med søskende og med forældre der er stressede og ikke har overskudet.

Jeg får faktisk utrolig dårlig samvittighed fordi folk nærmest synes vi er egoistiske når vi siger vi ikke vil have flere børn, at de synes det er synd for vores datter, at hun bliver en lille egoist, og hvad så når vi dør og hun er HELT alene osv osv.

Der er skisme da mange enebørn der har det godt og har et dejligt liv.

Åhhh det går mig sgu lidt på at folk er så meget efter os med det, så jeg kan sagtens forstå hvorfor du har det som du har det.

Jeg fik det råd, af nogle tøser herinde, at svare når folk spurgte, om hun da ikke er god nok hende vi allerede har?

Der er jo fordele og ulemper ved alle valg. Om I skal have flere børn er da også jeres valg og I skal ikke høre efter hvad velmenende familiemedlemer prøver at pådutte jer.

Jeg er selv enebarn. Har da nok som barn nogle gange savnet at have en søskende, men jeg tror at det er mere "græsset er altid grønnere på den anden side af hækken". Dem der har haft søskende har savnet at være alene. Dem med krøller vil have glat hår og omvnedt.

Jeg kan da se i min omgangskreds at i forhold til dem der har søskende der hviler jeg meget bedre i mit eget selvskab. Det har jeg lært ved at være enebarn.

Men der er jo så mange faktorer der spiller ind. Ikke bare om man har en søskende eller ej, men også at man har et godt og trygt hjem, nogle forældre der bakker en op, en hverdag man trives i osv.

Så hvis det for jer fungerer bedst som det er nu med et barn så er det jo at gøre det, og så gøre det fuldt ud med alt det forkælelse og overskud I har til jeres datter

Munder skriver:

Sidder lige og er lidt frustreret efter diverse påskefrokoster.

Min familie og omgangskreds bliver ved med at presse på, at vi gør Andrea til storesøster (hun er 3 år og 7 måneder). Dette bliver der talt om tit og ofte, selvom vi klart har meldt ud, at det jo er vores beslutning.

Sagen er, at jeg absolut ikke er afklaret med at skulle have flere børn. Lige nu har jeg absolut ikke lyst, og kan jo ikke garantere for at lysten til flere børn lige pludselig kommer. 

Jeg mener jo, det er bedre for hende at være enebarn med forældre med overskud end at have søskende og forældre uden overskud...men jeg er bare SÅ træt af de åndsvage kommentarer.

Er det forkert? Kan Andrea ikke sagtens få en fantastisk barndom og et godt liv som enebarn?

Øj, så fik jeg da luftet min frustration 

 Dorte

Har en dreng på akkurart samme alder

Og er også pisse træt af folks kommentarer(undskyld sproget)

Det svære her er at min mand gerne vil ha flere børn og Jeg ikke vil

Føler med dig

Mvh Susanne

Er problemet det folk blander sig eller er du i tvivl om det er ok at få enebørn..?

Det at de siger noget ville jeg slet ikke opfatte negativt....men er du træt af det, så kan man jo altid sige at man ikke kan få flere, så er munden lukket.

Om det er synd at få enebørn kommer vel an på hvad man ønsker for sig selv og sine børn. I min verden er det synd at være enebarn, men det er også endnu mere synd at blive født uden at være ønsket og måske med en mor der ikke har overskud til flere børn.

Gør hvad I finder rigtigt...der er 5½ år mellem mine de to store og det er perfekt, kunne jeg have valgt om havde jeg valgt 5½ år mellem de to næste også..

Knus..

Munder skriver:

Tak for jeres svar. I rammer mange af de tanker der falder mig ind.

Lige nu føler jeg mig absolut ikke klar til flere børn. Min fornuft siger mig dog, at vi burde lave en til, da Andrea netop ikke skal stå alene tilbage, når vi ikke er her mere.

Puha, jeg synes det er hårdt at skulle forsvare over for alle, at hun ikke allerede har søskende (eller nogle på vej)

Men men, jeg vil stadig ikke lave flere børn på bekostning af hende.....giver det mening????

Ja det giver helt sikkert mening. Og det behøver jo heller ikke være nu hun er jo kun 3 1/2 der jo masser af tid endnu. 

Man skal ikke gøre det hvis man ikke selv er klar og familien+venner skal slet ikke blande sig i hvornår.

Knus til dig.