Enebarn

Sidder lige og er lidt frustreret efter diverse påskefrokoster.

Min familie og omgangskreds bliver ved med at presse på, at vi gør Andrea til storesøster (hun er 3 år og 7 måneder). Dette bliver der talt om tit og ofte, selvom vi klart har meldt ud, at det jo er vores beslutning.

Sagen er, at jeg absolut ikke er afklaret med at skulle have flere børn. Lige nu har jeg absolut ikke lyst, og kan jo ikke garantere for at lysten til flere børn lige pludselig kommer. 

Jeg mener jo, det er bedre for hende at være enebarn med forældre med overskud end at have søskende og forældre uden overskud...men jeg er bare SÅ træt af de åndsvage kommentarer.

Er det forkert? Kan Andrea ikke sagtens få en fantastisk barndom og et godt liv som enebarn?

Øj, så fik jeg da luftet min frustration 

 Dorte

Hejsa...

Æhh folk har sgu da så travlt... nogle gange er det som om at det at få børn, er en offentlig sag... tænk hvis man kæmpede og kæmpede for at få. Så skulle de nok lukke r****...

Tja der er jo mange enebørn som har det godt og ikke har manglet noget, men jeg er af den overbevisning, at den bedste gave man kan give sit barn er en søskende. Personligt tænker jeg også nogle gange at det er nemmere med een... man starter jo fra pkt nul hver gang man får en lille, meen synes alligevel at min søns liv skal beriges med en søskende.

Kan dog godt forstå din frustration

Selvfølgelig kan hun få et skønt liv som enebarn  Man skal vælge efter egen overskud og lyst.

MEN det der har gjort, at jeg var sikker på at skulle have flere børn var flere ting.

Jeg synes for det første, at det er den største gave at give sit barn, at det har en søsken også selvom de i løbet af barndommen vil skændes osv.  

Jeg har dernæst altid haft den tanke, at det ikke kan være sjovt at stå alene med både glæder og sorger. Der er ikke nogen (ud over forældrene) at dele hverdagen med, ingen at sidde sammen med engang ud i fremtiden og sige: "Kan du huske den gang ....". Desuden synes jeg, at det er en trist tanke at han/hun ender med at stå alene den dag forældrene er borte.

Bare et par tanker fra mig ..... venter nu nr. 4

Øv hvor er det surt at familien skal træde i sådan noget hver gang man mødes:s
Men jeg er faktisk glad for på dine vejne at I faktiask pt ikke kæmper for at få en nummer2, for så tror jeg virkelig det ville gøre ondt at de sidder og presser jer..

Jeg er selv ud af en søskendeflok på 3, jeg den ældste. Og jeg har virkelig været glad for det. Selvom jeg da til tider rigtig gerne ville være enebarn- men det tror jeg da mange har villet på et eller andet tidspunkt..

Men jeg kan nu også godt forstå dig ud fra din synsvinkel, det med overskud. Men på den anden side tror jeg også at din datter vil være godt tjent med en lillebror/søster..

Jeg står selv som single og med min datter der lige er fyldt 1 år, og jeg vil så gerne have hun bliver storesøster om 2 år, men uden mand, og så endda at blive alene mor til 2 ved jeg ikke helt. Men har da 1 år og kigge fremad til endnu. Men jeg vil helt sikkert fra mine side af have barn nummer 2 for barn nummer 1's skyld

Ellers fortsat god påske til dig..
Hilsen mig der snart skal til fam. fødselsdag og hører på de kloge hoveder af en familie at være som mener man skal være 50 år og uddannede inden man får barn

Det er da helt op til dig selv om du skal have flere.

Er SÅ træt af at børn skal være offentlig eje. Som om folk bare kan blande sig.

Jeg er selv en af dem som kæmper med at få mit første barn, og hader alle kommentarerne.

På den anden side vil jeg sige, at jeg ikke kunne tænke mig et enebarn. Synes det er vigtigt for børn med en søskende, så uanset om det bliver biologisk eller adoptiv skal jeg have mere end et.

Grunden til at jeg føler så stærkt for det er, at jeg selv har stået med en far som var ved at dø, og blev handicappet i en ung alder, og en mor som blev alt for optaget af situationen til at være der for mig og min søskende i en laaaang periode. Så har det været helt uvurderligt at have en som var i samme båd... så var, og er jeg ikke helt så alene..... hvis du forstår?

Måske en kedelig tanke i forhold til beslutningen om at få mere end et barn, men sådan tænker jeg fordi jeg har stået i det.

Har selv altid været i tvivl om jeg ville have børn, men har vidst, at skulle jeg have en, skulle jeg have flere. Ihvertfald hvis jeg selv kan vælge, og det med mine forældre har kun forstærket det.

Man skal jo huske, at man ikke er her for evigt, og hvis naturens gang går, så dør man som forælder før ens børn, og så er det en kæmpe gave at de har hinanden. Også hvis noget voldsomt skulle henne en, som det gjorde i min familie.

Nå det så er sagt, skal du da helt klart vælge med hjertet, og ikke ud fra hvad andre mener.

Tak for jeres svar. I rammer mange af de tanker der falder mig ind.

Lige nu føler jeg mig absolut ikke klar til flere børn. Min fornuft siger mig dog, at vi burde lave en til, da Andrea netop ikke skal stå alene tilbage, når vi ikke er her mere.

Puha, jeg synes det er hårdt at skulle forsvare over for alle, at hun ikke allerede har søskende (eller nogle på vej)

Men men, jeg vil stadig ikke lave flere børn på bekostning af hende.....giver det mening????

Ville ikke undre mig at om to år begynder min svigerfamilie med det samme..

Men hvem siger det skal være nu.

Der er mange enebørn, som er lykkelige for at være enebørn, og selv ønsker deres børn skal være enebørn, og det syntes jeg absolut ikke der er noget galt i. Som du selv siger, hellere forældre med overskud end forældre uden overskud pga. søskende.

Måske kommer det - måske ikke.

Du skal jo også have hjertet med. Der er nogle der først får nr. to flere år efter, hvor lysten melder sig igen, så er den første også ældre, og kan bedre være med i det hele. Det er der jo også mange børn der har stor glæde af

Så sig til familien at det ikke bliver nu, og tiden må vise hvad der sker. At det er jeres beslutning alene og dermed indirekte sige at de skal blande sig udenom.

Det blev vist lidt langt Men kan sagtens forstå dig - selvom jeg endnu ikke står i den situation, har jeg stået i med første barn, inden vi blev graivde.

til dig

Munder skriver:

Tak for jeres svar. I rammer mange af de tanker der falder mig ind.

Lige nu føler jeg mig absolut ikke klar til flere børn. Min fornuft siger mig dog, at vi burde lave en til, da Andrea netop ikke skal stå alene tilbage, når vi ikke er her mere.

Puha, jeg synes det er hårdt at skulle forsvare over for alle, at hun ikke allerede har søskende (eller nogle på vej)

Men men, jeg vil stadig ikke lave flere børn på bekostning af hende.....giver det mening????

 

Det gør det í hvert fald i min verden, for jeg har det lige sådan

Daniella er 1,5 år og alle er også begyndt at spørge indtil hvornår vi skal i gang igen, og ærligt så har jeg slet ikke lysten eller overskudet til det lige nu, præcis ligesom dig....så jeg kan 100% følge dig i din tankegang

Den værste kommentar jeg har fået var "Tænk nu hvis man mister det barn man har, så er det da rart at ha' et til"?!?!? ÆÆÆÆÆH WHAT??????? Hvad fanden sker der altså

LotteGabriella skriver:

 

Det gør det í hvert fald i min verden, for jeg har det lige sådan

Daniella er 1,5 år og alle er også begyndt at spørge indtil hvornår vi skal i gang igen, og ærligt så har jeg slet ikke lysten eller overskudet til det lige nu, præcis ligesom dig....så jeg kan 100% følge dig i din tankegang

Den værste kommentar jeg har fået var "Tænk nu hvis man mister det barn man har, så er det da rart at ha' et til"?!?!? ÆÆÆÆÆH WHAT??????? Hvad fanden sker der altså

Hold da kæft en kommentar, som om et barn skulle kunne erstatte det andet . Magen til pjat har jeg aldrig hørt.

Urghhh jeg bliver SÅ gal over at folk blander sig i ens babysager

De burde alle have et los i røven ud af døren!!!

 

Kære søde Dorte

Jeg forstår din frustration og det er sgu da osse tarveligt!!

Jamen hvis man ikke føler man er klar til flere børn - og måske aldrig bliver det, så skal man da lade være. Ingen tvivl om at Andrea nok skal få en dejlig barndom alligevel

Jeg mener dog det er bedst at få flere - mest for børnenes egen skyld. Jeg kender flere der er enebørn og de snakker tit om, hvor meget de har savnet en søster/bror at dele tingene med, både i barndommen, men osse senere i livet. Jeg har selv en bror, som er 4 år ældre end mig. Vi har altid haft meget glæde af hinanden, hjulpet hinanden og det gør vi stadig. Nu leger vores børn sammen, hvilket jo osse er skønt for dem .)

Du ved jo, at der kun er 1 år imellem mine to vildbasser - det var et stort ønske vi havde, da vi netop ville have de skulle få meget glæde af hinanden. Og det har de virkelig - de har altid hinanden at lege med, se op til, lære af...de er aldrig alene. Ja, det er pisse-hårdt til tider, men alligevel er det osse så meget nemmere, at de er blevet store og nu er meget mere selvhjulpne og kan lege selv.

Jeg ved dog med mig selv, at jeg skal ikke have flere børn...jeg ønskede mig to og dem har jeg fået. Jeg nyder dem, men jeg nyder samtidig osse, at de er blevet større og jeg nu osse har mere tid til at være kone og kvinde igen. For javist, der ér altså mere arbejde med to eller flere.....lytte, forklare, opdrage osv. Men for pokker, de er det hele værd.

Meeeen, nu er Andrea jo altså ikke så gammel endnu, så det kan jo være lysten melder sig hos dig ,)

Knus fra Lone