Enebarn

Jeg er enebarn og har altid ønsket mig søskende. Selvfølgelig er der mange goe ting ved at være enebarn, men hvor ville jeg da hellere ha haft søskende.

Nogle (eller bare én): at lege med når vi på ferie for der var jeg altid alene. Til at være med til at rotte sig sammen mod forældrene når man synes de var urimelige. Til at dele glæder og bekymringer med. Og ikke mindst nu her hvor jeg har mistet min mor og kun har min far tilbage. Så er familien lige pludselig meget lille og jeg føler mig meget sårbar, for hvornår er jeg helt alene tilbage

Men hvis I ikke vil ha flere, så skal I heller ikke gøre det. Jeg ved bare at hvis jeg får et barn så kommer der en nummer 2

Jeg kunne skrive side op og side ned om, hvor ked af jeg er for at være enebarn.. Men det kommer der jo ikke noget ud af. Jeg har kun mn far, og det er altså meget lidt at være en familie på 2.. Det kan føles ensomt, som om jeg er anderledes end andre, og bare trist.. Jeg bliver aldrig moster/faster. Jeg har ikke nogen at dele glæder og sorger med.. Ja, jeg kunne blive ved.

MEN: Det er jo helt bestemt kun Jeres valg. Man kan helt sikkert godt være lykkelig som enebarn. Jeg har bare haft en hård opvækst, og der kunne jeg virkelig godt have brugt en bror eller søster at læne mig op ad!

Folk der blander sig skulle bare sendes til en øde ø.. uden returbillet!

kitty skriver:

Jeg kunne skrive side op og side ned om, hvor ked af jeg er for at være enebarn.. Men det kommer der jo ikke noget ud af. Jeg har kun mn far, og det er altså meget lidt at være en familie på 2.. Det kan føles ensomt, som om jeg er anderledes end andre, og bare trist.. Jeg bliver aldrig moster/faster. Jeg har ikke nogen at dele glæder og sorger med.. Ja, jeg kunne blive ved.

MEN: Det er jo helt bestemt kun Jeres valg. Man kan helt sikkert godt være lykkelig som enebarn. Jeg har bare haft en hård opvækst, og der kunne jeg virkelig godt have brugt en bror eller søster at læne mig op ad!

Folk der blander sig skulle bare sendes til en øde ø.. uden returbillet!

Jeg havde en bror der begik selvmord, så er også endt som enebarn, og en far der gik bort få år efter.

Man kan aldrig sikre sig, men jeg er da enig med dig Kitty - det kan være meget ensomt kun at være to - specielt når man måske ikke kan med den forældre man har tilbage

Men må da indrømme at det også har gjort at jeg gerne vil have tre børn, så de har hinanden...

Senia skriver:

Jeg havde en bror der begik selvmord, så er også endt som enebarn, og en far der gik bort få år efter.

Man kan aldrig sikre sig, men jeg er da enig med dig Kitty - det kan være meget ensomt kun at være to - specielt når man måske ikke kan med den forældre man har tilbage

Men må da indrømme at det også har gjort at jeg gerne vil have tre børn, så de har hinanden...

Nej, man kan desværre ikke gardere sig mod noget... Men man kan prøve. Din historie lyder ikke nem, søde.. Og jeg håber i får de 3 børn i ønsker. Jeg ønsker mig bare mere end ét, hvis jeg kan. Mie forældre forsøgte længe, men det ville ikke lykkes.

Den fordel jeg har af at være enebarn og kun at have min far gør at vi har et meget tæt forhold til hinanden! Vi har boet alene sammen og kender hinanden ud og ind.. Han er nok min bedste ven, udover mandse altså. Dét forhold havde vi ikke fået hvis vi havde været flere i familien, tror jeg. Der ér positive ting i at være enebarn... Man skal bare lige huske dem

Nej, man kan desværre ikke gardere sig mod noget... Men man kan prøve. Din historie lyder ikke nem, søde.. Og jeg håber i får de 3 børn i ønsker. Jeg ønsker mig bare mere end ét, hvis jeg kan. Mie forældre forsøgte længe, men det ville ikke lykkes.

Den fordel jeg har af at være enebarn og kun at have min far gør at vi har et meget tæt forhold til hinanden! Vi har boet alene sammen og kender hinanden ud og ind.. Han er nok min bedste ven, udover mandse altså. Dét forhold havde vi ikke fået hvis vi havde været flere i familien, tror jeg. Der ér positive ting i at være enebarn... Man skal bare lige huske dem

Det er jo det.

Tak søde, håber jeg også vi gør - vi ønsker det heldigvis begge

Håber også inderligt for jer at i får flere en et dejligt barn

Har den desværre heller ikke

Lyder som et dejigt forhold du og din far har - var selv meget knyttet til min far, og er endnu ikke kommet helt igennem sorgen - men håber det kommer en dag.

Min mor og jeg har desværre på ingen måde noget tæt forhold, hun holdte meget mere af min bror, og sagde da også efter et halvt år, at hun ønskede det var mig der havde begået selvmord istedet... Den var og er stadig hård at sluge. Men igen, da jeg var langt nede, sagde hun at det var okay jeg begik selvmord - for hun kunne jo få kontakt til mig på det åndelige plan, så der er nok noget der er gået helt skævt...

Så uden min kæreste ved jeg ikke hvor jeg havde været nu.

Men ja, han er så min allerbedste ven og den mest fantastiske mand jeg har i mit liv

Min fornuft siger mig jo, at det ville være smart med et barn mere, og så alligevel ikke. Er det godt med mange børn, hvis forældrene ikke har lysten/overskuddet. Jeg må indrømme, at det er noget af det der fylder meget hos mig. Jeg elsker min datter, men er absolut ikke sikker på at jeg har "rum" til flere.

Jeg er enebarn og jeg har altid gerne villet have nogle søskende.

Munder skriver:

Sidder lige og er lidt frustreret efter diverse påskefrokoster.

Min familie og omgangskreds bliver ved med at presse på, at vi gør Andrea til storesøster (hun er 3 år og 7 måneder). Dette bliver der talt om tit og ofte, selvom vi klart har meldt ud, at det jo er vores beslutning.

Sagen er, at jeg absolut ikke er afklaret med at skulle have flere børn. Lige nu har jeg absolut ikke lyst, og kan jo ikke garantere for at lysten til flere børn lige pludselig kommer. 

Jeg mener jo, det er bedre for hende at være enebarn med forældre med overskud end at have søskende og forældre uden overskud...men jeg er bare SÅ træt af de åndsvage kommentarer.

Er det forkert? Kan Andrea ikke sagtens få en fantastisk barndom og et godt liv som enebarn?

Øj, så fik jeg da luftet min frustration 

 Dorte

Selvfølgelig kan hun da det og man skal jo heller ikke lave en søster/bror fordi andre mener at man skal, er jo ikke dem der skal passe dem eller stå med dem hvis de begge bliver syge eller sådan på engang, så de kan jo sagtens sige det.

Jeg og min drengs far er lige gået fra hinanden og han er nu 20 mdr og kan da regne ud at der går flere år før han vil få en søster eller bror. Og jeg føler faktisk heller ikke for at få flere, jeg er glad for EMil og er sikker på han nok skal klare den uden søskende. Og kommer lysten når han er 10 år jamen så er det bare der han får søskende, men ikke før jeg selv vil og er klar til det.

Jeg har også selv meldt ud, at jeg ikke vil have flere børn end Laura, så jeg forstår jeres beslutning fuldt ud.

Hvis nogen kommenterer på det, siger jeg de skal passe sig selv, for jeg gider ikke diskutere det Det er mi beslutning, og den burde de respektere.

Knus Linda

måske en smule unfair at jeg svarer her. men en forklaring følger:

jeg er nemlig i den situation at jeg er mor til mange....men hver anden weekend kun har en enkelt af dem hjemme. vi er en moderne familie med dine/mine og vores børn. og når de store drager afsted til deres anden forældre, ja så er vi alene med Rasmus.

her er det så at min omgangs kreds mener at den lille Rasmus da ikke skal være enebarn. med hele 4½ år op til den næste i rækken. vi bliver da nød til liige at få endnu et barn...og gerne en pige

og på trods af mine skrukke tendenser....nej så vil jeg vitterligt ikke gøre mindstemand til storebror.

jeg elsker alle mine dejlige børn. men jeg indrømmer blankt at jeg nyder de weekends hvor jeg kan tage min yngste søn med hvor hen jeg vil. alle kan magte besøg af kun et enkelt barn. det koster ikke en bondegård at tage ud og spise....og det er super nemt at få ham passet. og så nyyder han bare den udelte opmærksomhed fra os, som de andre får når de er afsted.

så neeyyyy de skal sørme ikke bestemme om i skal ha flere børn. det er kun jeres beslutning. og finder du en dag lysten og overskuddet til det....så må i jo bare gå i gang der.

håber noget af min lange roman gav mening

mange hilsner Lone