MyBaby skriver:
Ja, det må man da sige! Det var faktisk også lidt et problem for mig, fordi jeg arbejder som psykolog ved Kommunen og dermed har rigtig meget kontakt til familie, børn, lærere osv. og hver gang, jeg skulle til møder og siger mere en en sammenhængende sætning, blev jeg simpelthen så forpustet, at jeg måtte stoppe midt i det, jeg var ved at sige, for at trække vejret! Det er altså ikke så smart, når det ofte er lidt svære emner, man taler om!!! 
Så det der med at tale samtidig med, jeg spiste, det kunne jeg godt glemme alt om - sikken en ro, det gav!!!
Men som sagt, så er det slut nu - nu kører det igen uden pauser... 
Ha ha - nej, jeg kan godt se at "den svære samtale" ikke ligefrem bliver lettere af at man sidder og gisper efter luft:-)
Jeg er jo selv noget af et sludrechatol og jeg oplevede det meget når Rasmus og jeg var ude at gå ture og sådan noget. Der kæfter jeg jo normalt op, og det kunne jeg jo bare slet ikke og så var det ligesomnoget i mig tænkte "der må være sket en fejl, jeg prøver bare at tale lidt højere", hvilket selvfølgelig heller ikke hjalp, og til sidst kunne det gå sådan helt i selvsving og jeg måtte stoppe op og hvile hænderne på knæene og ja, gispe efter luft! Ha ha - men hvis man nu har et vigtigt budskab der bare MÅ frem, ikke
Men det er nemlig meget bedre nu, både mht vejrtrækning, spisning, hasbrand osv. Det synes jeg bare er SÅ dejligt, jeg har virkelig været generet af tryk på organerne og som vi også har talt om før, så tror jeg altså også min mave har siddet meget højt. Lige de sidste par dage her, der har den faktisk fået lidt det der bananudseende, hvor den peger sådan lidt nedad, så den flyttede sig alligevel
Så du skal altså se at have fingeren ud, det ender med at jeg overhaler dig indenom
Kram, Tina (der pt har temmelig kraftige plukveer efter morgenens lagenudfoldelser
)