gravid, men ikke ret meget længere.. :(

Et kæmpe stort herfra...

Håber du finder en løsning på det hele og ja som de andre skriver, så lyt til dit hjerte, det er trods alt dig der skal leve med en abort resten af livet.  

Knus Sabrina 

Puha.. . Jeg synes du skal gøre det du føler der er bedst for dig og den lille. En abort kan godt tage hårdt på en og jeg fik en for 4 år siden og jeg kan stadig græde over det selv om jeg er blevet gravid igen.

til dig.

Hejsa Jeg var faktisk fuld da jeg var gravid med min datter, men vidste det ikke.. for havde prøvet så lang tid så jeg nærmest havde opgivet! og hun fejler altså ikke noget

følg dit hjerte vil jeg også sige!

tak allesammen, det varmer virkelig at så mange svarer mig, og hvor er i allesammen søde!

men ja.. jeg tænker over det.. rigtig meget, men jeg har kun til på torsdag, hvor jeg skal op til lægen og fortælle ham hvad jeg beslutter..

Det skal også lige siges, jeg er rimelig ung - er kun 21 .. så er også bange for jeg slet ikke ville kunne give mit barn alt det, som det behøver..

Bliver simpelthen nød til at kommentere her...

Du skriver d. 15 marts:

"Håber bare på det er en lille spire, og ikke pga. roddet med pillerne.. Jeg vil prøve at teste igen inden denne uge er slut, og hvis det bliver negativt igen, må jeg vel affinde mig med det, og blive ved med at prøve " ...og at du og din daværende kæreste med vilje prøver på at sætte liv i verden. Nu er der så liv og så vil du ikke alligevel??

1/3 af aborter bliver fortaget af kvinder som med vilje er blevet gravide og jeg synes virkelig det er usmageligt

Swips - føler mig lidt lokket i baghold. min kæreste har hele tiden sagt, at han ville være der for mig, og han har ofte sagt, gad vide hvordan vores barn ville se ud, og givet udtryk for han ikke havde noget imod det, men samtidig også sagt, at han godt ville vente, men altså han HAR sagt, at hvis der var sket noget så ville han selvfølgelig være der. Og jeg har gerne ville have et barn snart, men nu ser tingene jo meget anderledes ud, og jeg troede jo virkelig ikke jeg var gravid, dengang jeg skrev det..

Bella09 skriver:

Swips - føler mig lidt lokket i baghold. min kæreste har hele tiden sagt, at han ville være der for mig, og han har ofte sagt, gad vide hvordan vores barn ville se ud, og givet udtryk for han ikke havde noget imod det, men samtidig også sagt, at han godt ville vente, men altså han HAR sagt, at hvis der var sket noget så ville han selvfølgelig være der. Og jeg har gerne ville have et barn snart, men nu ser tingene jo meget anderledes ud, og jeg troede jo virkelig ikke jeg var gravid, dengang jeg skrev det..

Men hvorfor mener du ikke at du vil kunne tage dig af dit barn? ...hvad med at bortadoptere det til nogle søde mennesker som kan tage sig af det så?

Man kan ofte meget mere end man tror om sig selv og du var jo åbentbart klar til at få dette barn da du lavede det, var det kun pga. din kærestes støtte at du følte dig klar eller var det måske også pga. af, at du var det (i dig selv)?

det var begge dele. men nu har folk i min omgangskreds også nærmest forventet jeg fik abort, fordi jeg er så ung.. føler ikke de støtter mig men jeg mente godt, at jeg selv ville kunne klare det, altså med støtte fra manden, men han er bakket ud nu.. og så er jeg kommet i tvivl, især når omgivelserne sætter spørgsmålstegn ved det.. åh ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er knust, for jeg vil jo virkelig gerne det her barn, men måske er jeg bare lidt for blind og naiv, og måske skulle jeg lytte til mine venner og familie.. hvad er det også jeg giver mit barn, når det skal vokse op uden far..

Bella09 skriver:

det var begge dele. men nu har folk i min omgangskreds også nærmest forventet jeg fik abort, fordi jeg er så ung.. føler ikke de støtter mig men jeg mente godt, at jeg selv ville kunne klare det, altså med støtte fra manden, men han er bakket ud nu.. og så er jeg kommet i tvivl, især når omgivelserne sætter spørgsmålstegn ved det.. åh ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er knust, for jeg vil jo virkelig gerne det her barn, men måske er jeg bare lidt for blind og naiv, og måske skulle jeg lytte til mine venner og familie.. hvad er det også jeg giver mit barn, når det skal vokse op uden far..

Der er jo masser af hjælp at få i dagens danmark til unge mødre/enlige mødre/mødre i det hele taget.

Hvis familien ikke støtter op nu, så tror jeg mest det afhænger af at det hele er ude i pereferien, der er ikke en endelig beslutning på noget endnu, og det er svært for dem at støtte dig i at få barnet ene og alene, hvis de vitterligt ikke er klar over det er hvad du ønsker.

Det er vigtigt at melde ud til familie og venner hvad ens beslutning er, kun der kan de så vurdere hvorvidt de vil være der eller ej.

Somsagt så er kommunerne også rimeligt gode til at tage hånd om folk der har brug for hjælp, hvad endten det er støtte, økonomi eller bolig.

Held og lykke med det

Line&Liam skriver:

 

Hvis familien ikke støtter op nu, så tror jeg mest det afhænger af at det hele er ude i pereferien, der er ikke en endelig beslutning på noget endnu, og det er svært for dem at støtte dig i at få barnet ene og alene, hvis de vitterligt ikke er klar over det er hvad du ønsker.

Det er vigtigt at melde ud til familie og venner hvad ens beslutning er, kun der kan de så vurdere hvorvidt de vil være der eller ej.

Jeg har fortalt dem, at jeg ønskede at beholde barnet, såvel som jeg fortalte mine venner det, og de sagde de nok skulle støtte mig, men følte ikke de gjorde, og a jeg fortalte jeg havde besluttet mig for abort, sagde de, at de var meget lettede, og var glade for min beslutning..