Hej piger.. jeg har brug for at dele det her med nogen, da jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv længere. Jeg har gået og tænk over om jeg nu kunne være gravid, fordi jeg oplevede en masse underlige ting med min krop og mine sanser.. jeg havde min sidste mens i januar, men stoppede også med pillerne, så jeg tænkte, at det nok var noget rod med pillerne, der var skyld i mens ikke var dukket op, men jeg havde stadig et lille håb i mig. 5 dage efter jeg skulle have haft mens, og den stadig ikke var kommet tog jeg en test, den viste negativ, og jeg tænkte, hm så er det pillerne der har lavet rod i den, og tænkte derfor ikke mere på det, så jeg drak alkohol, røg smøger og tog ihvertfald ikke hensyn til, der kunne være en lille baby i maven. Men der sker så det, at jeg stadig ikke har fået min mens her sidst i marts måned, og så bliver jeg jo meget mistænksom, eftersom jeg har oplevet en masse symptomer, men jeg har også hele tiden tænk - aaarh nu må jeg lige prøve at lade være med at tænke på baby, graviditet osv, så jeg ikke narrer min krop. Men det går så fuldstændig galt med kæresten her for en lille uges tid siden, og vi går fra hinanden/ holder en pause... og jeg tager så næste dag over til nogen veninder, som vil have mig med i byen og drikke sorgerne ud. Jeg tænker så, at jeg lige må teste for en sikkerhedsskyld, og testen er positiv. Jeg får så en tid hos lægen, som tre dage efter fortæller jeg er i 9. eller 10. uge. Jeg fortæller min kæreste det, og han reagerer med at sige, at han ikke vil have noget med det kommende barn at gøre og jeg skal få abort. det sårer mig selvfølgelig og jeg tænker først at jeg beholder mit barn, og det må han selvom, men efterhånden har jeg gået og bekymret mig, om der kunne været sket noget, da jeg jo bare har drukket osv.. og far vil jo ikke have noget med baby at gøre, så nu har jeg fået tid til abort. det er bare virkelig svært, når ens mave er vokset, og man har den der følelse af at der er noget i maven og så alle symptomerne selvfølgelig..
Anmeld
