hvornår synes i det var hårdt?

Uhh det blev hårdt den sidste månede der gjorde det ondt i fødderne når man arbejde det var hårdt af ryde op og vaske op alt var hårdt griner... ellers havde jeg det også super mega fint

Jeg syntes det er hårdt nu her i uge 30, maven er i vejen over alt og man spilder på den... Så træls.
Ja og bare det at vende sig i sengen, har købt silke lagen og det gør det hele meget nemmere.
8 uger endnu og vi klynker allerede, godt jeg ikke kommer til at gå over tid.

lillemunk skriver:

Jeg syntes det er hårdt nu her i uge 30, maven er i vejen over alt og man spilder på den... Så træls.
Ja og bare det at vende sig i sengen, har købt silke lagen og det gør det hele meget nemmere.
8 uger endnu og vi klynker allerede, godt jeg ikke kommer til at gå over tid.

Ja hehe det er lidt tideligt, men det må vi da have lov til

Mathias er født den 25. oktober (termin 19/10), og jeg syntes det var HÅRDT at sidde på kontor i august, hvor vi havde hedebølge og der var 27 grader på kontoret, når jeg mødte 7-7,30, så hårdt at jeg næsten ikke kunne overskue det.

Hedebølgen gik heldigvis over igen, og jeg gik på barsel 21/9, og så var det ikke specielt hårdt mere, - jeg malede endda gangen i den uge, hvor jeg gik over tid - selvfølgelig i mit eget tempo.

Selvfølgelig er der nogle ting som er besværlige og tager lidt længere tid, og jeg sendte dræberblikke til dem som kommenterede hvor hyggeligt det var med sådan en stor mave - det var det IKKE!! (og jeg siger det aldrig i mit liv til nogen, - har jeg lovet mig selv).

Mette+Mathias skriver:

Mathias er født den 25. oktober (termin 19/10), og jeg syntes det var HÅRDT at sidde på kontor i august, hvor vi havde hedebølge og der var 27 grader på kontoret, når jeg mødte 7-7,30, så hårdt at jeg næsten ikke kunne overskue det.

Hedebølgen gik heldigvis over igen, og jeg gik på barsel 21/9, og så var det ikke specielt hårdt mere, - jeg malede endda gangen i den uge, hvor jeg gik over tid - selvfølgelig i mit eget tempo.

Selvfølgelig er der nogle ting som er besværlige og tager lidt længere tid, og jeg sendte dræberblikke til dem som kommenterede hvor hyggeligt det var med sådan en stor mave - det var det IKKE!! (og jeg siger det aldrig i mit liv til nogen, - har jeg lovet mig selv).

Efter at have læst alle andres kommentarer, så kan jeg se der er mange delte meninger. Det må da være så skønt at elske alt ved sin graviditet, men jeg er bare ikke en af de typer. Jeg elsker min søn, hans spark og det er da også vildt hyggeligt at gå rundt med maven. Men synes det med smerterne, kvalmen, svimmelhedden, ondt i fødderne mm. kan være enormt surt til tider. Men jeg ville heller ikke undværer det, for det er på den måde jeg får min søn Men det er ihvertfald dejligt at høre om jeres holdninger.

kram