Suk - min mor... Igen...

Mmm. Det går jo rigtig godt med min terapi og alt det og jeg VED at det jeg skal lære, er at min mor ALDRIG bliver en opmærksom og rummelig mor, som sådan en mor skal være... Og det er grunden til at jeg ligger afstand nu, så jeg kan få tid til at lære det... Og lukke hende ind i det omfang jeg kan.

Men så idag, har hun sendt en gave til Idun. Vi åbnede den, for at se om der var lort i, eller om vi kunne lade hende åbne den i morgen. - Vi har pakket den sammen igen.

Der lå også et kort i den. Hun har været inde og læse på min blog- hvilket jeg vidste at der jo var en risiko for at hun gør, selvom hun ellers aldrig gør det...

Så lå der et kort.: Kære Zafir & Tom. Hjertlig tillykke med Idun idag og ikke mindst graviditeten. De bedste ønsker og lykke til med SPUNKEN...  Mor.

MED FUCKING SPUNKEN!!! - Hvor hjernelam kan man have lov til at være. Jeg bliver SINDSYGT ked af det og det gjorde Tom også da vi læste den.

Spunken er den der døde... Alle steder jeg har skrevet noget om den der bor i min mave nu, har jeg omtalt den som FNUG. Eller Fnugget... Fuck fuck altså...
Jeg bliver altså bare så ked af det, når hun gør de der ting. Hun læser eller hører eller ser ALDRIG noget som helst end sin egen fucking næse... Og hendes egne ting. Hun er pisseligeglad med at den døde, den lille. For hende, var det bare en lettelse... også skriver hun HELD OG LYKKE MED SPUNKEN... Det er bare lavmålet af ubetænktsomhed...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af det ligenu. Eller hvor jeg skal putte følelsen hen... Men jeg ved at det er sådan noget jeg må lære at skubbe væk, for jeg KAN ikke ændre hende og vil aldrig kunne ændre hende... æv pis og shitfuck...

mmmm.

Nu vil jeg prøve at glemme det og holde en dejlig fødselsdag med Idun i morgen...

herfra.

Zafir skriver:

Mmm. Det går jo rigtig godt med min terapi og alt det og jeg VED at det jeg skal lære, er at min mor ALDRIG bliver en opmærksom og rummelig mor, som sådan en mor skal være... Og det er grunden til at jeg ligger afstand nu, så jeg kan få tid til at lære det... Og lukke hende ind i det omfang jeg kan.

Men så idag, har hun sendt en gave til Idun. Vi åbnede den, for at se om der var lort i, eller om vi kunne lade hende åbne den i morgen. - Vi har pakket den sammen igen.

Der lå også et kort i den. Hun har været inde og læse på min blog- hvilket jeg vidste at der jo var en risiko for at hun gør, selvom hun ellers aldrig gør det...

Så lå der et kort.: Kære Zafir & Tom. Hjertlig tillykke med Idun idag og ikke mindst graviditeten. De bedste ønsker og lykke til med SPUNKEN...  Mor.

MED FUCKING SPUNKEN!!! - Hvor hjernelam kan man have lov til at være. Jeg bliver SINDSYGT ked af det og det gjorde Tom også da vi læste den.

Spunken er den der døde... Alle steder jeg har skrevet noget om den der bor i min mave nu, har jeg omtalt den som FNUG. Eller Fnugget... Fuck fuck altså...
Jeg bliver altså bare så ked af det, når hun gør de der ting. Hun læser eller hører eller ser ALDRIG noget som helst end sin egen fucking næse... Og hendes egne ting. Hun er pisseligeglad med at den døde, den lille. For hende, var det bare en lettelse... også skriver hun HELD OG LYKKE MED SPUNKEN... Det er bare lavmålet af ubetænktsomhed...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af det ligenu. Eller hvor jeg skal putte følelsen hen... Men jeg ved at det er sådan noget jeg må lære at skubbe væk, for jeg KAN ikke ændre hende og vil aldrig kunne ændre hende... æv pis og shitfuck...

mmmm.

Nu vil jeg prøve at glemme det og holde en dejlig fødselsdag med Idun i morgen...

herfra.

Et  det skal du have..
Ikke særlig betænksomt af din mor!

 

åhh det er jeg ked af at høre du får lige en STOR KRAMMER MED PÅ VEJEN....

man kan slet ikke sætte ord på hvor såret man bliver kender det selv fra min egen mor og det er ikke altid lige sjovt... og man prøver af tænke positivt....

Zafir skriver:

Mmm. Det går jo rigtig godt med min terapi og alt det og jeg VED at det jeg skal lære, er at min mor ALDRIG bliver en opmærksom og rummelig mor, som sådan en mor skal være... Og det er grunden til at jeg ligger afstand nu, så jeg kan få tid til at lære det... Og lukke hende ind i det omfang jeg kan.

Men så idag, har hun sendt en gave til Idun. Vi åbnede den, for at se om der var lort i, eller om vi kunne lade hende åbne den i morgen. - Vi har pakket den sammen igen.

Der lå også et kort i den. Hun har været inde og læse på min blog- hvilket jeg vidste at der jo var en risiko for at hun gør, selvom hun ellers aldrig gør det...

Så lå der et kort.: Kære Zafir & Tom. Hjertlig tillykke med Idun idag og ikke mindst graviditeten. De bedste ønsker og lykke til med SPUNKEN...  Mor.

MED FUCKING SPUNKEN!!! - Hvor hjernelam kan man have lov til at være. Jeg bliver SINDSYGT ked af det og det gjorde Tom også da vi læste den.

Spunken er den der døde... Alle steder jeg har skrevet noget om den der bor i min mave nu, har jeg omtalt den som FNUG. Eller Fnugget... Fuck fuck altså...
Jeg bliver altså bare så ked af det, når hun gør de der ting. Hun læser eller hører eller ser ALDRIG noget som helst end sin egen fucking næse... Og hendes egne ting. Hun er pisseligeglad med at den døde, den lille. For hende, var det bare en lettelse... også skriver hun HELD OG LYKKE MED SPUNKEN... Det er bare lavmålet af ubetænktsomhed...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af det ligenu. Eller hvor jeg skal putte følelsen hen... Men jeg ved at det er sådan noget jeg må lære at skubbe væk, for jeg KAN ikke ændre hende og vil aldrig kunne ændre hende... æv pis og shitfuck...

mmmm.

Nu vil jeg prøve at glemme det og holde en dejlig fødselsdag med Idun i morgen...

herfra.

Jeg tror ikke at din mor har prøvet på at være ond da hun skrev det. Hun er måske en smugle Uopmærksom!. Men jeg er helt sikker på at hun gjorde det i en god mening.

Kram

Zafir skriver:

Mmm. Det går jo rigtig godt med min terapi og alt det og jeg VED at det jeg skal lære, er at min mor ALDRIG bliver en opmærksom og rummelig mor, som sådan en mor skal være... Og det er grunden til at jeg ligger afstand nu, så jeg kan få tid til at lære det... Og lukke hende ind i det omfang jeg kan.

Men så idag, har hun sendt en gave til Idun. Vi åbnede den, for at se om der var lort i, eller om vi kunne lade hende åbne den i morgen. - Vi har pakket den sammen igen.

Der lå også et kort i den. Hun har været inde og læse på min blog- hvilket jeg vidste at der jo var en risiko for at hun gør, selvom hun ellers aldrig gør det...

Så lå der et kort.: Kære Zafir & Tom. Hjertlig tillykke med Idun idag og ikke mindst graviditeten. De bedste ønsker og lykke til med SPUNKEN...  Mor.

MED FUCKING SPUNKEN!!! - Hvor hjernelam kan man have lov til at være. Jeg bliver SINDSYGT ked af det og det gjorde Tom også da vi læste den.

Spunken er den der døde... Alle steder jeg har skrevet noget om den der bor i min mave nu, har jeg omtalt den som FNUG. Eller Fnugget... Fuck fuck altså...
Jeg bliver altså bare så ked af det, når hun gør de der ting. Hun læser eller hører eller ser ALDRIG noget som helst end sin egen fucking næse... Og hendes egne ting. Hun er pisseligeglad med at den døde, den lille. For hende, var det bare en lettelse... også skriver hun HELD OG LYKKE MED SPUNKEN... Det er bare lavmålet af ubetænktsomhed...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af det ligenu. Eller hvor jeg skal putte følelsen hen... Men jeg ved at det er sådan noget jeg må lære at skubbe væk, for jeg KAN ikke ændre hende og vil aldrig kunne ændre hende... æv pis og shitfuck...

mmmm.

Nu vil jeg prøve at glemme det og holde en dejlig fødselsdag med Idun i morgen...

herfra.

Ja jeg vil give dig fulstændig ret... Hun er lam i roen... Men jeg tror du bliver nødt til at sige noget så du ikke skal høre på hende kalde Fnud for Spunken igennem hele graviditeten... Min mor er af samme skuffe... Bare på sin måde... Så jeg kan godt forstå at du ind imellem er ked af det og skuffet... De mødre altså!!! Svære at leve med men endnu sværere at undvære...

Knus, kys og kæmpe krammer Lene

Zafir skriver:

Mmm. Det går jo rigtig godt med min terapi og alt det og jeg VED at det jeg skal lære, er at min mor ALDRIG bliver en opmærksom og rummelig mor, som sådan en mor skal være... Og det er grunden til at jeg ligger afstand nu, så jeg kan få tid til at lære det... Og lukke hende ind i det omfang jeg kan.

Men så idag, har hun sendt en gave til Idun. Vi åbnede den, for at se om der var lort i, eller om vi kunne lade hende åbne den i morgen. - Vi har pakket den sammen igen.

Der lå også et kort i den. Hun har været inde og læse på min blog- hvilket jeg vidste at der jo var en risiko for at hun gør, selvom hun ellers aldrig gør det...

Så lå der et kort.: Kære Zafir & Tom. Hjertlig tillykke med Idun idag og ikke mindst graviditeten. De bedste ønsker og lykke til med SPUNKEN...  Mor.

MED FUCKING SPUNKEN!!! - Hvor hjernelam kan man have lov til at være. Jeg bliver SINDSYGT ked af det og det gjorde Tom også da vi læste den.

Spunken er den der døde... Alle steder jeg har skrevet noget om den der bor i min mave nu, har jeg omtalt den som FNUG. Eller Fnugget... Fuck fuck altså...
Jeg bliver altså bare så ked af det, når hun gør de der ting. Hun læser eller hører eller ser ALDRIG noget som helst end sin egen fucking næse... Og hendes egne ting. Hun er pisseligeglad med at den døde, den lille. For hende, var det bare en lettelse... også skriver hun HELD OG LYKKE MED SPUNKEN... Det er bare lavmålet af ubetænktsomhed...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af det ligenu. Eller hvor jeg skal putte følelsen hen... Men jeg ved at det er sådan noget jeg må lære at skubbe væk, for jeg KAN ikke ændre hende og vil aldrig kunne ændre hende... æv pis og shitfuck...

mmmm.

Nu vil jeg prøve at glemme det og holde en dejlig fødselsdag med Idun i morgen...

herfra.

Arj søde zafir. jeg kan virkelig godt forstå du bliver ked af det. og det er IKKE for at tage idn mor i forsvar, men for at få dig til at tænke i en anden retning...

Kan det ske, at din mor siger spunken, fordi det er det hun ville vælge at kalde en lille i maven, til den har en "rigtig" identitet?

Altså kan det være, at hun bare virkelig forsøgte at være rar, og så bare slet ikke nåede at tænke, at spunken er noget helt bestemt for dig?

altså, ja, forstår du hvad jeg mener?

MEN jeg forstår GODT at du bliver lidt såret over det....

Knus og kram, og Tillykke med Idun, fra mig som synes at være aaaaalt for langt væk

LadyRanda skriver:

Jeg tror ikke at din mor har prøvet på at være ond da hun skrev det. Hun er måske en smugle Uopmærksom!. Men jeg er helt sikker på at hun gjorde det i en god mening.

Kram

Du mangler lidt en forhistorie... Men mor er psykisk syg, og har meget meget svært, ved at se andre mennesker. Samtidig så har hun fundet ud af at hun syntes at Tom er et af de ondeste mennesker der findes OG en rigtig dårlig far...

Der er rigtig rigtig mange ting i det, men det er et meget meget stærkt mønster hos min mor, som jeg desværre ikke kan ændre, fordi hun er syg, at hun kun ser sin egen navle. Men det gør ekstra ondt, fordi hun var lettet, da vi skulle sige farvel til spunken, fordi hun også syntes at det er omsorgssvigt i forhold til Idun, at hun skal være storesøster...

Så nej, det er ikke ondt, men det er summen er min mors handlinger, som gør så ondt så ondt så ondt, som man slet ikke kan forestille sig det.

mariamiss6 skriver:

Arj søde zafir. jeg kan virkelig godt forstå du bliver ked af det. og det er IKKE for at tage idn mor i forsvar, men for at få dig til at tænke i en anden retning...

Kan det ske, at din mor siger spunken, fordi det er det hun ville vælge at kalde en lille i maven, til den har en "rigtig" identitet?

Altså kan det være, at hun bare virkelig forsøgte at være rar, og så bare slet ikke nåede at tænke, at spunken er noget helt bestemt for dig?

altså, ja, forstår du hvad jeg mener?

MEN jeg forstår GODT at du bliver lidt såret over det....

Knus og kram, og Tillykke med Idun, fra mig som synes at være aaaaalt for langt væk

Desværre er det fordi min mor aldrig læser eller hører eller ser ting... Andet end det der lige angår hende selv og hendes eget hovede...

Så nej, det kan ikke tænkes at hun prøver at være sød. eller jo måske prøver, men det er bare så svært, fordi jeg ikke vil tilbage i den der rille, hvor jeg bare skal være hendes terapeud og stå til måls for alt hendes lort.

Zafir skriver:

Du mangler lidt en forhistorie... Men mor er psykisk syg, og har meget meget svært, ved at se andre mennesker. Samtidig så har hun fundet ud af at hun syntes at Tom er et af de ondeste mennesker der findes OG en rigtig dårlig far...

Der er rigtig rigtig mange ting i det, men det er et meget meget stærkt mønster hos min mor, som jeg desværre ikke kan ændre, fordi hun er syg, at hun kun ser sin egen navle. Men det gør ekstra ondt, fordi hun var lettet, da vi skulle sige farvel til spunken, fordi hun også syntes at det er omsorgssvigt i forhold til Idun, at hun skal være storesøster...

Så nej, det er ikke ondt, men det er summen er min mors handlinger, som gør så ondt så ondt så ondt, som man slet ikke kan forestille sig det.

Ja jeg kender jo ikke hele historien om jeres fortid sammen, af mange gode grunde. Men jeg kender det at leve med psykisk syge, min mor har været det under hele min barndom, min mormor ligeså, også min storebror, som døde Juni sidste år.  (Som i øvrigt var min aller bedste ven) Det kan være rigtig hårdt til tider, og ja, tit ser de ikke længere end deres egen næsetip. Og nu i mit eget tilfælde, så har/havde de så mange andre gode egenskaber!  Men jeg forstår godt din fustration!

Det kan være ganske hårdt til tider at leve med psykisksyge mennesker. Og nu er der jo mange lidelser inden for psyken, og ikke alle er ens. Så jeg skal overhovedet ikke komme med råd eller lign. Men man må gi din mor at hun prøvede, også selvom i har en fortid, og fordi at din mor prøvede, behøver du ikke se igennem fingre med tidligere, og stadig være på vagt. Men det er altid godt når et menneske rækker en arm ud..

Håber det bedste for jer..

Kram

Zafir skriver:

 

Desværre er det fordi min mor aldrig læser eller hører eller ser ting... Andet end det der lige angår hende selv og hendes eget hovede...

Så nej, det kan ikke tænkes at hun prøver at være sød. eller jo måske prøver, men det er bare så svært, fordi jeg ikke vil tilbage i den der rille, hvor jeg bare skal være hendes terapeud og stå til måls for alt hendes lort.

okay så... Jeg ville bare lige høre om du havde tænkt den mulighed.....