At elske sit ene barn mere end det andet.

Godaften i skønne piger

Jeg har her på det sidste gået og tænkt over en masse der skrev i tråden "hemmeligheder" at de elsket sit ene barn mere end det andet og hvis det skulle vælge osv. 

Jamen det gør mig jo lidt nervøs ha ha Nu vi i gang med at lave nr 2   og det glæder vi os jo helt vild til, men samtidig skræmmer det mig helt vild at man kan elske det ene mere end det andet for tænk nu hvis jeg elsker nr to mere end min dejlig Lucas som jeg bare ikke tror kan lade sig gøre for han er da helt sikkert noget af det dejligste i hele verden ha ha men hvad nu hvis. 

Har ikke ikke lyst til at fortælle lidt om det er det ikke bare 2 forskellige typer kærlighed eller? 

er det nr 1 eller 2 i elsker mest el?

Jeg håber der nogen der vil dele det med mig  For det siger jo næsten sig selv at man kan elske den ene mere end den anden det er jo 2 forskellige personer men jeg tænker nu over det alligevel og nok så meget at jeg nogen dage kun har vil have Lucas. 

Det er selvfølgelig muligt at være anonym da i os har skrevet anonymt i den anden og det er jo meget tætte følelser.

Og det er altså ikke ment som noget negativt jeg er bare nysgerrig for at høre mere fordi jeg måske selv er lidt nervøs for at elske noget højre end Lucas. 

Hejsa...

Følger lige med her, hvor nr. 2 er i vente

anistu skriver:

Hejsa...

Følger lige med her, hvor nr. 2 er i vente

Ej hvor dejligt tillykke med det 

Diana... skriver:

Ej hvor dejligt tillykke med det 

Tak for det...

Jeg var én af dem som besvarede de indlæg med stor uforståenhed.

Jeg begriber ikke, at man kan have det sådan.

Jo, børn er forskellige, og man føler muligvis forskelligt for dem udfra deres præmiser ....altså et barn er måske MEGET putte-nusse barn, mens det andet barn ikke gider alt det putte-krammeri i samme grad.

Men ligefrem at kunne sige, at man elsker det ene barn mere end det andet - eller anderledes .....måske har stærkere følelser for den ældste barn, fordi DET barn var det første - eller ønskebarnet og det næste barn var et svupser, hvad ved jeg - MEN JEG FORSTÅR DET BARE IKKE!!
Og det er så langt fra sådan jeg selv har det. Det virker helt besynderligt i min verden, at den ene skulle være mere betydningsfuld eller elskelig end det andet / de andre børn man har.

Jeg frygtede måske lidt, OM man kunne elske sit næste barn ligeså meget, da jeg ventede barn nr. 2 ....for det er svært at forestille sig, at man kan elske meget mere, når man elsker nogen så meget som ens barn.
Men barn nummer to er jo LIGESÅ fantastisk - ikke mere, ikke mindre!

Følelserne kommer helt naturligt ... ihvertfald for mig.
Det er ikke 100% der skal deles mellem to. Det er 100% til dem HVER!

Så hvis man spørger mig, så er det umuligt at have en favorit af sine børn. De er alle lige specielle, lige værdifulde og lige elskværdige - uanset hvem der kom først eller sidst.
Min kærlighed er uendelig stor, og det har overrasket mig, at man ikke skal finde mere plads i sit hjerte og deles om, men at man bare rummer endnu mere, end hvad hjertet allerede var fyldt op af    Det mener jeg virkelig!!

JustAnotherName skriver:

Jeg var én af dem som besvarede de indlæg med stor uforståenhed.

Jeg begriber ikke, at man kan have det sådan.

Jo, børn er forskellige, og man føler muligvis forskelligt for dem udfra deres præmiser ....altså et barn er måske MEGET putte-nusse barn, mens det andet barn ikke gider alt det putte-krammeri i samme grad.

Men ligefrem at kunne sige, at man elsker det ene barn mere end det andet - eller anderledes .....måske har stærkere følelser for den ældste barn, fordi DET barn var det første - eller ønskebarnet og det næste barn var et svupser, hvad ved jeg - MEN JEG FORSTÅR DET BARE IKKE!!
Og det er så langt fra sådan jeg selv har det. Det virker helt besynderligt i min verden, at den ene skulle være mere betydningsfuld eller elskelig end det andet / de andre børn man har.

Jeg frygtede måske lidt, OM man kunne elske sit næste barn ligeså meget, da jeg ventede barn nr. 2 ....for det er svært at forestille sig, at man kan elske meget mere, når man elsker nogen så meget som ens barn.
Men barn nummer to er jo LIGESÅ fantastisk - ikke mere, ikke mindre!

Følelserne kommer helt naturligt ... ihvertfald for mig.
Det er ikke 100% der skal deles mellem to. Det er 100% til dem HVER!

Så hvis man spørger mig, så er det umuligt at have en favorit af sine børn. De er alle lige specielle, lige værdifulde og lige elskværdige - uanset hvem der kom først eller sidst.
Min kærlighed er uendelig stor, og det har overrasket mig, at man ikke skal finde mere plads i sit hjerte og deles om, men at man bare rummer endnu mere, end hvad hjertet allerede var fyldt op af    Det mener jeg virkelig!!

Jeg kunne ikke skrive det bedre selv, jeg har det lige præcis på samme måde med mine 2 dejlige unger

Hej Diana! Det bliver spænende med jeres nr2! Og de bliver meget tætte på hinanden! Det er ikke nemt, kan du tro! Men det er også skønt!

Jeg elsker ikke den ene mere end den anden. Men fordi vi har haft en meget bedre start sammen føler, at jeg nogle gange er lidt mere tættere på ham end på den ældste. Det er først nu, jeg kan forstå, hvad det betyder at have en rigtig start på livet! Men jeg er stolt af mine børn og jeg elsker begge to. Nu er den lille kun 5 måneder og jeg tror, at fordi han er en baby føler jeg på den måde. Nu ved jeg hvor hurtigt det går og pludseligt en dag er han ikke længere en baby og jeg vil suge så meget som muligt den her baby phase. Det bliver spændende at se hvordan et bliver om et par år.

Sjovt nok kunne jeg tænke mig at have et nr3!!! Men min mand er ikke mere så klar til det...

Cris skriver:

Hej Diana! Det bliver spænende med jeres nr2! Og de bliver meget tætte på hinanden! Det er ikke nemt, kan du tro! Men det er også skønt!

Jeg elsker ikke den ene mere end den anden. Men fordi vi har haft en meget bedre start sammen føler, at jeg nogle gange er lidt mere tættere på ham end på den ældste. Det er først nu, jeg kan forstå, hvad det betyder at have en rigtig start på livet! Men jeg er stolt af mine børn og jeg elsker begge to. Nu er den lille kun 5 måneder og jeg tror, at fordi han er en baby føler jeg på den måde. Nu ved jeg hvor hurtigt det går og pludseligt en dag er han ikke længere en baby og jeg vil suge så meget som muligt den her baby phase. Det bliver spændende at se hvordan et bliver om et par år.

Sjovt nok kunne jeg tænke mig at have et nr3!!! Men min mand er ikke mere så klar til det...

Det lyder meget rigtig det du skrive det jo svært for mig at sætte mig ind i da jeg jo kun har en men du skriver det så man næsten kan se det for sig :) 

Lucas er 13 måneder nu så der kommer til at være ca 2 år mellem nok mere 2+ end 2- da vi har så meget om ørene lige nu så vi er SÅ trætte ha ha så det ikke lige senge leg der er mest af :) 

Tak for dit svar.

JustAnotherName skriver:

Jeg var én af dem som besvarede de indlæg med stor uforståenhed.

Jeg begriber ikke, at man kan have det sådan.

Jo, børn er forskellige, og man føler muligvis forskelligt for dem udfra deres præmiser ....altså et barn er måske MEGET putte-nusse barn, mens det andet barn ikke gider alt det putte-krammeri i samme grad.

Men ligefrem at kunne sige, at man elsker det ene barn mere end det andet - eller anderledes .....måske har stærkere følelser for den ældste barn, fordi DET barn var det første - eller ønskebarnet og det næste barn var et svupser, hvad ved jeg - MEN JEG FORSTÅR DET BARE IKKE!!
Og det er så langt fra sådan jeg selv har det. Det virker helt besynderligt i min verden, at den ene skulle være mere betydningsfuld eller elskelig end det andet / de andre børn man har.

Jeg frygtede måske lidt, OM man kunne elske sit næste barn ligeså meget, da jeg ventede barn nr. 2 ....for det er svært at forestille sig, at man kan elske meget mere, når man elsker nogen så meget som ens barn.
Men barn nummer to er jo LIGESÅ fantastisk - ikke mere, ikke mindre!

Følelserne kommer helt naturligt ... ihvertfald for mig.
Det er ikke 100% der skal deles mellem to. Det er 100% til dem HVER!

Så hvis man spørger mig, så er det umuligt at have en favorit af sine børn. De er alle lige specielle, lige værdifulde og lige elskværdige - uanset hvem der kom først eller sidst.
Min kærlighed er uendelig stor, og det har overrasket mig, at man ikke skal finde mere plads i sit hjerte og deles om, men at man bare rummer endnu mere, end hvad hjertet allerede var fyldt op af    Det mener jeg virkelig!!

Jamen det var også sådan jeg lidt tænkte men jeg har jo kun Lucas så jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Men det skræmte mig lidt at man kam føle sådan den for det er jo ens børn begge 2 hmm nok derfor jeg lige havde brug for at høre en forklaring :)

Tak for svar :)

JustAnotherName skriver:

Jeg var én af dem som besvarede de indlæg med stor uforståenhed.

Jeg begriber ikke, at man kan have det sådan.

Jo, børn er forskellige, og man føler muligvis forskelligt for dem udfra deres præmiser ....altså et barn er måske MEGET putte-nusse barn, mens det andet barn ikke gider alt det putte-krammeri i samme grad.

Men ligefrem at kunne sige, at man elsker det ene barn mere end det andet - eller anderledes .....måske har stærkere følelser for den ældste barn, fordi DET barn var det første - eller ønskebarnet og det næste barn var et svupser, hvad ved jeg - MEN JEG FORSTÅR DET BARE IKKE!!
Og det er så langt fra sådan jeg selv har det. Det virker helt besynderligt i min verden, at den ene skulle være mere betydningsfuld eller elskelig end det andet / de andre børn man har.

Jeg frygtede måske lidt, OM man kunne elske sit næste barn ligeså meget, da jeg ventede barn nr. 2 ....for det er svært at forestille sig, at man kan elske meget mere, når man elsker nogen så meget som ens barn.
Men barn nummer to er jo LIGESÅ fantastisk - ikke mere, ikke mindre!

Følelserne kommer helt naturligt ... ihvertfald for mig.
Det er ikke 100% der skal deles mellem to. Det er 100% til dem HVER!

Så hvis man spørger mig, så er det umuligt at have en favorit af sine børn. De er alle lige specielle, lige værdifulde og lige elskværdige - uanset hvem der kom først eller sidst.
Min kærlighed er uendelig stor, og det har overrasket mig, at man ikke skal finde mere plads i sit hjerte og deles om, men at man bare rummer endnu mere, end hvad hjertet allerede var fyldt op af    Det mener jeg virkelig!!

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre

Jeg elsker Lina og Luka lige højt og kunne ALDRIG finde på, at skulle vælge den ene frem for den anden eller elske den ene højere end den anden. De er selvfølgelig to forskellige børn med to forskellige behov, men det gør dem jo bare til de små dejlige unger som de er

Kh. Katja