Føler du dig nogle gange ensom?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

20. marts 2010

Anonym trådstarter

michella80 skriver:



Puha..... Husk på at dine børn hellere vil have to glade forældre end to ulykkelige..... Måske kan du give dem noget bedre og DIG SELV noget bedre ved at komme videre i livet. Jamen det kom helt af sig selv. Jeg startede uddannelse og fik en meget tæt veninde og andre venskaber. Jeg tror du skal ud af dine vante rammer og møde nogle mennesker og tro på at DU er noget specielt! DU er værd at elske og VÆRD at holde af!



Åh, hvor er du sød, jeg sidder helt med tårer i øjnene Ja, men min mand er sikker på det hele nok skal blive godt igen, dog har jeg selv svært ved at se det. Jeg elsker ham jo inderst inde, når han ikke overtager med sine problemer. Og jeg vi jo helst have mine børn har en mor og far sammen....! Ja, du har sikkert ret i jeg skal mere ud..møde andre mennesker og se der stadig er en verden fuld af gode mennesker ude på den anden side....du er simpelthen bare for sød..tak .

Undskyld jeg er anonym, men jeg har ikke mod til at blive genkendt...ikke lige i dag

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. marts 2010

Pige2009





Hej Linda!

Tak for dit indlæg! Nej det er ikke rart..jeg holder mig osse oppe via børnene, de er mit ét og alt og det absolut vigtigste i hele mit liv. Men derfor har vi som mennesker osse brug for et frirum, et sted vi må være os selv og kun tænke på os selv, tale om andet end børn osv. Det er nok det jeg savner!

Hvor bor du, måske vi skulle blive de bedste venner og hjælpe hinanden ud af ensomheden.



Bor i Odense Man har i høj grad for frirum. Jeg føler det nogle gange lidt som et fængsel herhjemme, da jeg jo er tvunget til at være sammen med Laura 24/7. Men imorgen kommer min veninde og passer hende og så tager jeg på stadion og ser lidt fodbold - alene godt nok, men så kommer jeg da lidt ud...

Anmeld

20. marts 2010

Anonym trådstarter

Amelisa <3 skriver:



Den følelse kender jeg ALT for godt. Jeg har selv en mand og et barn men alligevel føler jeg mug ensom nogle gange. Det er så træls at man ikke har venner/veninder som man kan tager ud med og bare hygge sig med.
Jeg har en søster som jeg snakker meget godt med, men hun bor desværre så lang væk fra mig at vi ikke ses så tit som jeg ville ønske. Syntes min hverdag er det samme hele tiden. Jeg går i mødregruppe og prøver at komme i kontakt med andre mennesker men det er ikke det samme, som hvis man havde en veninde hvor man ku stole på og dele sin glædelser i livet med.
Det eneste jeg kan sige til dig er tag lidt ud og led efter nogle nye venner/veninder selvom det er svært nogengange når man har den følelse. Begynd med noget sport eller andet som interesser dig

knus en som ved hvordan det er at føle sig ensom.



Tak tak - vi burde mødes alle sammen

Anmeld

20. marts 2010

Barbamama

Anonym skriver:



Åh, hvor er du sød, jeg sidder helt med tårer i øjnene Ja, men min mand er sikker på det hele nok skal blive godt igen, dog har jeg selv svært ved at se det. Jeg elsker ham jo inderst inde, når han ikke overtager med sine problemer. Og jeg vi jo helst have mine børn har en mor og far sammen....! Ja, du har sikkert ret i jeg skal mere ud..møde andre mennesker og se der stadig er en verden fuld af gode mennesker ude på den anden side....du er simpelthen bare for sød..tak .

Undskyld jeg er anonym, men jeg har ikke mod til at blive genkendt...ikke lige i dag



Du skal ikke undskylde. Det er okay.

Og tak  Det var sødt sagt af dig. Men ja det kan være svært at komme ud når humøret er lavt, men tit så er det jo det hjælper at gøre det

Anmeld

20. marts 2010

Amelia<3

Anonym skriver:

 

Tak tak - vi burde mødes alle sammen



Det kunne være dejligt

Anmeld

20. marts 2010

Anonym trådstarter

DatterMalou skriver:

Først og fremmest skal du have et stort

Jeg kender godt den følelse, det er ikke rart. Når jeg brgynder og få det sådan ved jeg at det er tid til og lave om på noget, sådan som tingene er fungerer det  åbenbart ikke. Jeg laver tit noget som gør at jeg tvinges ud og være social. (det er jeg rigtig dårlig til, men jeg prøver).



Tusind tak for dit knus . Føler næsten jeg ikke har fortjent alle jeres knus..her sidder jeg og er anonym og så er I bare så skide søde ved mig....men da jeg normalt er en del aktiv her på siden, har jeg bare ikke mod til at stille op. Håber I kan tilgive mig!

Din taktik lyder god, du har ret, når den følelse melder sig kører tingene ikke. Men hvad gør du så, hvad tvinger du dig selv ud i??

Er så glad for at høre jeg ikke er alene om denne følelse - og hvor er I bare skønne

Anmeld

20. marts 2010

Anonym trådstarter

Baagøe skriver:



Bor i Odense Man har i høj grad for frirum. Jeg føler det nogle gange lidt som et fængsel herhjemme, da jeg jo er tvunget til at være sammen med Laura 24/7. Men imorgen kommer min veninde og passer hende og så tager jeg på stadion og ser lidt fodbold - alene godt nok, men så kommer jeg da lidt ud...



Lige præcis som et fængsel, ikke pga børnene, men pga jeg mangler nogle nære. Øv, jeg bor på Sjælland!

Rigtig god tur i morgen, du har helt sikkert fortjent det

Anmeld

20. marts 2010

Anonym trådstarter

michella80 skriver:



Du skal ikke undskylde. Det er okay.

Og tak  Det var sødt sagt af dig. Men ja det kan være svært at komme ud når humøret er lavt, men tit så er det jo det hjælper at gøre det



Ja, det har du ret i...men for pokker det er svært at komme ud over dørtærsklen...hvor jeg så gå hen osv....det er så mit næste problem!!!

Anmeld

20. marts 2010

Pige2009

Anonym skriver:



Lige præcis som et fængsel, ikke pga børnene, men pga jeg mangler nogle nære. Øv, jeg bor på Sjælland!

Rigtig god tur i morgen, du har helt sikkert fortjent det



Tak Ja, ærgeligt vi ikke bor tættere.

Anmeld

20. marts 2010

Sjl-msl-Mkl

Anonym skriver:



Tusind tak for dit knus . Føler næsten jeg ikke har fortjent alle jeres knus..her sidder jeg og er anonym og så er I bare så skide søde ved mig....men da jeg normalt er en del aktiv her på siden, har jeg bare ikke mod til at stille op. Håber I kan tilgive mig!

Din taktik lyder god, du har ret, når den følelse melder sig kører tingene ikke. Men hvad gør du så, hvad tvinger du dig selv ud i??

Er så glad for at høre jeg ikke er alene om denne følelse - og hvor er I bare skønne



Selvfølgelig skal du da have knus, også selvom du er ano...

Jeg har tvunget mig selv i skole her i januar, påtrods af jeg har haft en deprision(staves?) i mange år. Før det tvang jeg mig selv til og finde noget jeg godt kan lidt, fand ud af jeg er kreativ, knytte og meget andet. Her hvor jeg bor er der kurser man kan komme på.. Måske du skulle til og tænke over nogen hobbyer og sådanne ting du kunne gå op i??

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.