Føler du dig nogle gange ensom?

Jeg sidder lige nu og føler mig enormt ensom.....jeg har mand og børn, så helt ensom er jeg jo ikke...men....jeg føler bare ikke jeg er god nok her i livet. Jeg har ingen veninder jeg ser mere, jeg har intet liv andet end mine børn, min mand's og mit forholde er nærmest blevet et bror/søster forhold..jeg savner så meget lideskaben og alt det et forhold indebærer..min mand siger det nok skal komme igen, han har nogle personlige problemer som har styret det hele i mange år. Jeg føler mig bare så ensom..jeg er ikke en del af indercirklen hos min bror og svigerinde, vi er nok mere bare bekendte. Ingen spørger til mig eller viser interesse, jeg er bare så ked.

Jeg har prøvet at tale med dem om det, men enten har de for travlt pga job og børn eller osse har de bare nok i dem selv....jeg har osse børn, men savner da stadig et fællesskab ved siden af.

Kender du denne følelse af ensomhed? Jeg ved ikke hvordan jeg skal bryde ud af den og kunne sige: fuck dem, jeg er god nok som jeg er og give mig selv et skulderklap....!

Anonym og trist

Det lyder ikke sjovt.... Har du slet ingen venner eller veninder at snakke med? Hvad med at begynde til en hobby/sport hvor du snakker med andre og kommer lidt ud?

Det lyder ikke sjovt.... Har du slet ingen venner eller veninder at snakke med? Hvad med at begynde til en hobby/sport hvor du snakker med andre og kommer lidt ud?

Nej jeg havde en veninde gennem 10 år, men min mands problemer fik ødelagt det for 2 år siden. Jeg har mange bekendte, men ingen jeg taler med privat.

Anonym skriver:

Nej jeg havde en veninde gennem 10 år, men min mands problemer fik ødelagt det for 2 år siden. Jeg har mange bekendte, men ingen jeg taler med privat.

Det er bare rigtig hårdt. Jeg havde også en periode i mit liv hvor jeg ikke havde en tæt veninde. Hvaf har din mand gjort da???? Er det ham der gør at du er alene?

michella80 skriver:

Det er bare rigtig hårdt. Jeg havde også en periode i mit liv hvor jeg ikke havde en tæt veninde. Hvaf har din mand gjort da???? Er det ham der gør at du er alene?

Hvordan fik du brudt cirklen og kom over på den anden side og fik tætte venskaber igen? Jamen han betroede sig til hende om vores helt private ting uden jeg vidste besked, det kunne jeg ikke bære. Jeg havde aller mest lyst til at smide ham ud osse, men vi har børn sammen. Hmm ja, hans problemer holder mig meget nede....jeg bliver sgu nok mest for børnenes skyld. Hvis du spørger mig om jeg havde forladt ham hvis vi ikke havde haft børn sammen, så havde mit svar været ja...nok derfor jeg føler mit selvværd er væk

Jeg kender det kun alt for godt. Siden min ekskæreste og jeg gik fra hinanden i et ret voldsomt brud, har jeg mistet rigtig mange venner, som jeg vírkelig troede var rigtig tætte venner, men de vendte mig ryggen efter vores brud.

Nu har jeg så fået Laura med en anden end min eks, og jeg elsker hendes far, som vist ikke rigtig ved, hvad han vil, og det gør ondt. Jeg har én god veninde tilbage, som bare er en super hjælp, men hun har en kæmpe omgangskreds, så det er ikke altid hun har tid. Derfor sidder jeg meget alene om aftenen, hvilket er ret trist og ensomt.

En del af grunden til, at jeg ikke er helt til rotterne og til kragerne og til hundene som Peter Sommer synger, er Laura.

Så jeg kan levende sætte mig ind i dine tanker.

K.h. Linda

Anonym skriver:

Hvordan fik du brudt cirklen og kom over på den anden side og fik tætte venskaber igen? Jamen han betroede sig til hende om vores helt private ting uden jeg vidste besked, det kunne jeg ikke bære. Jeg havde aller mest lyst til at smide ham ud osse, men vi har børn sammen. Hmm ja, hans problemer holder mig meget nede....jeg bliver sgu nok mest for børnenes skyld. Hvis du spørger mig om jeg havde forladt ham hvis vi ikke havde haft børn sammen, så havde mit svar været ja...nok derfor jeg føler mit selvværd er væk

Puha..... Husk på at dine børn hellere vil have to glade forældre end to ulykkelige..... Måske kan du give dem noget bedre og DIG SELV noget bedre ved at komme videre i livet. Jamen det kom helt af sig selv. Jeg startede uddannelse og fik en meget tæt veninde og andre venskaber. Jeg tror du skal ud af dine vante rammer og møde nogle mennesker og tro på at DU er noget specielt! DU er værd at elske og VÆRD at holde af!

Anonym skriver:

Jeg sidder lige nu og føler mig enormt ensom.....jeg har mand og børn, så helt ensom er jeg jo ikke...men....jeg føler bare ikke jeg er god nok her i livet. Jeg har ingen veninder jeg ser mere, jeg har intet liv andet end mine børn, min mand's og mit forholde er nærmest blevet et bror/søster forhold..jeg savner så meget lideskaben og alt det et forhold indebærer..min mand siger det nok skal komme igen, han har nogle personlige problemer som har styret det hele i mange år. Jeg føler mig bare så ensom..jeg er ikke en del af indercirklen hos min bror og svigerinde, vi er nok mere bare bekendte. Ingen spørger til mig eller viser interesse, jeg er bare så ked.

Jeg har prøvet at tale med dem om det, men enten har de for travlt pga job og børn eller osse har de bare nok i dem selv....jeg har osse børn, men savner da stadig et fællesskab ved siden af.

Kender du denne følelse af ensomhed? Jeg ved ikke hvordan jeg skal bryde ud af den og kunne sige: fuck dem, jeg er god nok som jeg er og give mig selv et skulderklap....!

Anonym og trist

Den følelse kender jeg ALT for godt. Jeg har selv en mand og et barn men alligevel føler jeg mug ensom nogle gange. Det er så træls at man ikke har venner/veninder som man kan tager ud med og bare hygge sig med.
Jeg har en søster som jeg snakker meget godt med, men hun bor desværre så lang væk fra mig at vi ikke ses så tit som jeg ville ønske. Syntes min hverdag er det samme hele tiden. Jeg går i mødregruppe og prøver at komme i kontakt med andre mennesker men det er ikke det samme, som hvis man havde en veninde hvor man ku stole på og dele sin glædelser i livet med.
Det eneste jeg kan sige til dig er tag lidt ud og led efter nogle nye venner/veninder selvom det er svært nogengange når man har den følelse. Begynd med noget sport eller andet som interesser dig

knus en som ved hvordan det er at føle sig ensom.

Først og fremmest skal du have et stort

Jeg kender godt den følelse, det er ikke rart. Når jeg brgynder og få det sådan ved jeg at det er tid til og lave om på noget, sådan som tingene er fungerer det  åbenbart ikke. Jeg laver tit noget som gør at jeg tvinges ud og være social. (det er jeg rigtig dårlig til, men jeg prøver).

Baagøe skriver:

Jeg kender det kun alt for godt. Siden min ekskæreste og jeg gik fra hinanden i et ret voldsomt brud, har jeg mistet rigtig mange venner, som jeg vírkelig troede var rigtig tætte venner, men de vendte mig ryggen efter vores brud.

Nu har jeg så fået Laura med en anden end min eks, og jeg elsker hendes far, som vist ikke rigtig ved, hvad han vil, og det gør ondt. Jeg har én god veninde tilbage, som bare er en super hjælp, men hun har en kæmpe omgangskreds, så det er ikke altid hun har tid. Derfor sidder jeg meget alene om aftenen, hvilket er ret trist og ensomt.

En del af grunden til, at jeg ikke er helt til rotterne og til kragerne og til hundene som Peter Sommer synger, er Laura.

Så jeg kan levende sætte mig ind i dine tanker.

K.h. Linda

Hej Linda!

Tak for dit indlæg! Nej det er ikke rart..jeg holder mig osse oppe via børnene, de er mit ét og alt og det absolut vigtigste i hele mit liv. Men derfor har vi som mennesker osse brug for et frirum, et sted vi må være os selv og kun tænke på os selv, tale om andet end børn osv. Det er nok det jeg savner!

Hvor bor du, måske vi skulle blive de bedste venner og hjælpe hinanden ud af ensomheden.