Nogen der så DR1 programmet om skilsmissebørn i går?

Tjuhl skriver:

hos sin far - og for djævlen da, det er jo ikke til at læse din skrift

Tak :-) Ja ved ikke lige hvad der er sket med skriften...

Hvordan tog moderen så den afgørelse?? ville hun anke eller?

Hvor ville jeg dog ønske at det var så nemt som nogen af jer få det til at lyde! Jeg er en af de forældre der ender i statsforvaltningen gang på gang pga. den nye forældre ansvarslov, som endelig burde vartage barnet tarv, men faktisk gør det modsatte, som udsendelsen også tydeligt var et bevis på.

Jeg ville da for alt i verden ønske at jeg kunne kommuniker med min søns far, men det kan jeg altså bare ikke hvis han ikke ønsker at kommunikere med pga. uenigheder.

Hos os går uenigheden ud på om vores søn har ADHD, om han skal have medicin, om han skal gå på special skole osv.
Hans far vil ikke acceptere vores søns handicap og bliver derfor ved med at modarbejde, det arbejde vi gør her hjemme for at gøre hans hverdag og tilværelse nemmer. Påtrods af at vi har det på papir, bliver han ved med at sige at det er mig der gør ham syg. Mig der er ustabil, påtrods af at han lade være med at give besked og lader være med at møde op til samvær som sidst hvor jeg måtte stå med en meget ked og skuffet dreng i lufthaven, som ikke blev hentet eller han bliver afleveret for sent som er sket flere gange. Hvis vores søn er syg med feber og der ikke bør rejse må jeg tage til læge og få det på skrift ellers har jeg foderetten stående uden for min dør. Men påtrods af alt det her og flere aflysninger til møder i statsforvaltningen som han selv har bedt om, ja så skal jeg sende min søn på samvær, for hans var har retten til samvær. Er det i barnets tarv? Det er så nemt at sige at man bare skal kommunikere. Jeg ville virkelig ønske at det var sådan i virkeligheden, men det er det altså ikke altid!

Mor.sander skriver:

Hvor ville jeg dog ønske at det var så nemt som nogen af jer få det til at lyde! Jeg er en af de forældre der ender i statsforvaltningen gang på gang pga. den nye forældre ansvarslov, som endelig burde vartage barnet tarv, men faktisk gør det modsatte, som udsendelsen også tydeligt var et bevis på.

Jeg ville da for alt i verden ønske at jeg kunne kommuniker med min søns far, men det kan jeg altså bare ikke hvis han ikke ønsker at kommunikere med pga. uenigheder.

Hos os går uenigheden ud på om vores søn har ADHD, om han skal have medicin, om han skal gå på special skole osv.
Hans far vil ikke acceptere vores søns handicap og bliver derfor ved med at modarbejde, det arbejde vi gør her hjemme for at gøre hans hverdag og tilværelse nemmer. Påtrods af at vi har det på papir, bliver han ved med at sige at det er mig der gør ham syg. Mig der er ustabil, påtrods af at han lade være med at give besked og lader være med at møde op til samvær som sidst hvor jeg måtte stå med en meget ked og skuffet dreng i lufthaven, som ikke blev hentet eller han bliver afleveret for sent som er sket flere gange. Hvis vores søn er syg med feber og der ikke bør rejse må jeg tage til læge og få det på skrift ellers har jeg foderetten stående uden for min dør. Men påtrods af alt det her og flere aflysninger til møder i statsforvaltningen som han selv har bedt om, ja så skal jeg sende min søn på samvær, for hans var har retten til samvær. Er det i barnets tarv? Det er så nemt at sige at man bare skal kommunikere. Jeg ville virkelig ønske at det var sådan i virkeligheden, men det er det altså ikke altid!

Øv, det er en rigtigt lorte-situation, I er havnet i!

Men i bund og grund siger du jo det samme, som nogle af os. Altså at der skal kommunikeres. MEN det er bare ikke muligt, når den ene part ikke vil.

Og desværre går det udover de "forkerte". Forstået sådan, at det jo ikke rigtigt går ud over faren, men i dette tilfælde din søn og dig. Og det er bare enormt synd!

Men som du siger, så er det bare ikke så lige til. For faren vil jo ikke. Og jeg må indrømme, at han lyder som en rigtig spade. Han vil vist ikke det bedste for sin søn. Og det er virkelig synd!

Jeg håber, at han en dag vågner op og tager sig sammen!

michella80 skriver:

Jeg synes netop IKKE de var bevidste om hvordan deres børn havde det. Storebroderen var helt vildt god til at sætte ord på for sin søster. Blandt andet da han sagde til faderen at han ikke skulle spørge søsteren om noget moderen havde sagt for det måtte han selv spørge moderen om. Begge forældre sagde de ville deres børn det bedste men jeg syntes de begge to tænkte mest på sig selv. De så slet ikke hvor trist deres datter var og HVORFOR hun var så trist.

Ja sådan er vi jo så forskellige Men der var bestemt ikke overensstemmelse mellem det forældrene sagde og gjorde.

Mor.sander skriver:

Hvor ville jeg dog ønske at det var så nemt som nogen af jer få det til at lyde! Jeg er en af de forældre der ender i statsforvaltningen gang på gang pga. den nye forældre ansvarslov, som endelig burde vartage barnet tarv, men faktisk gør det modsatte, som udsendelsen også tydeligt var et bevis på.

Jeg ville da for alt i verden ønske at jeg kunne kommuniker med min søns far, men det kan jeg altså bare ikke hvis han ikke ønsker at kommunikere med pga. uenigheder.

Hos os går uenigheden ud på om vores søn har ADHD, om han skal have medicin, om han skal gå på special skole osv.
Hans far vil ikke acceptere vores søns handicap og bliver derfor ved med at modarbejde, det arbejde vi gør her hjemme for at gøre hans hverdag og tilværelse nemmer. Påtrods af at vi har det på papir, bliver han ved med at sige at det er mig der gør ham syg. Mig der er ustabil, påtrods af at han lade være med at give besked og lader være med at møde op til samvær som sidst hvor jeg måtte stå med en meget ked og skuffet dreng i lufthaven, som ikke blev hentet eller han bliver afleveret for sent som er sket flere gange. Hvis vores søn er syg med feber og der ikke bør rejse må jeg tage til læge og få det på skrift ellers har jeg foderetten stående uden for min dør. Men påtrods af alt det her og flere aflysninger til møder i statsforvaltningen som han selv har bedt om, ja så skal jeg sende min søn på samvær, for hans var har retten til samvær. Er det i barnets tarv? Det er så nemt at sige at man bare skal kommunikere. Jeg ville virkelig ønske at det var sådan i virkeligheden, men det er det altså ikke altid!

Pyha - det lyder bestemt ikke rart... nu startede jeg lidt med at skrive omkring det at kommunikere, og jeg håber virkelig du tager det personligt, det var bestemt ikke min mening!

Jeg er egentlig mere nysgerrig på at finde ud af hvordan man trods ueningheder kan lære at tale sammen, fordi det jo handler om barnet. Det er bestemt et ømt tema, fordi der er så mange vinkler når det gælder barnets tarv, som du selv skriver når far ikke kommer til aftaler og oplevelsen af svigt...

Som sagt er jeg bare mere interesseret i at finde ud af hvordan man så bryder det her fastlåste forhold mellem to mennesker... Fordi jeg selv venter mig og står med en fader der ønsker kamp til stregen hvis jeg ikke makker ret i forhold til hans ønsker. Og det er så skrækkeligt at stå her, for det er det sidste jeg ønsker - så derfor vil jeg heller finde ud af hvordan man ændre dette forhold...

ladydan1 skriver:

Tak :-) Ja ved ikke lige hvad der er sket med skriften...

Hvordan tog moderen så den afgørelse?? ville hun anke eller?

jeg tror hun valgte at lade det ligge, men det var hårdt at se hende få beskeden

Tjuhl skriver:

jeg tror hun valgte at lade det ligge, men det var hårdt at se hende få beskeden

Det tror jeg gerne! Men håber da så de børn i det mindste kan få ro på.

Tak for updaten!

:-) Sisse

Så fik jeg set programmet....  Shit faderen er slem synes jeg. Han prøver da i særdeleshed at ligge ord i munden på pigen. Jeg forstår slet ikke, at man kan blive ved med at tage en sag op. Klart at pigen svinger så meget omkring hvor hun vil bo. For hun kan jo mærke et konstant pres fra begge forældre. I stedet for, at de som forældre tager ansvar, og bakker op om det som er blevet bestemt.

Og nøj hvor blev jeg ked da sønnen sagde: far du gør mette ked af det. Det er noget du selv må tage med mor  Knægten er 13 år og alt for ung til at tage sådan et ansvar! Puuuhaaa.