Di. skriver:
Hvor er jeg enig og hvor er det dejligt at du fandt din kærlighed.
Mine forældre er os skilt og min far er sammen med min mors veninde nu os gift og min mor og far er så bedste venner stadig og vi holder alle årstidernes frokoster sammen. Så her har det heller ikke været et problem.
Ha ha men nu jeg nysgerie hvad skete der så til den fødselsdag da du trapper op med hendes x kæreste hi hi 
Der var kaos. Det var jo over sms at vi fandt ud af at vi tilfældigvis skulle til den samme fødselsdag. Jeg var efter et rigtig dårlig forhold endelig begyndt at tage mig sammen og gå på dates, og jeg kendte slet ikke Nicolai på det tidspunkt, så jeg tænkte straks "hvad fanden er han for en". Det viste sig så at de havde været på nakken af hinanden det sidste års tid, men ingen havde rigtig kunne afslutte det, og pludselig valgte hun så at få sin egen lejlighed og flytte fra Nicolai. Som mange andre par prøvede de så at blive ved med at ses som venner, men der er jo altid følelser enten den ene eller anden vej.
Jeg sendte hende en sms hvor der stod meget simpelt om hun kendte Nicolai, da hun svarede at de havde været forlovet havde jeg mest lyst til at stå af bussen og tage hjem, men Nicolai forsikrede mig om at der ikke blev ballade. Så vi tog i biffen.
Da vi kom ud var vi begge blevet bedt om at blive væk fra festen, hun ønskede os held og lykke med hinanden og ville egentlig bare gerne lades være i fred. Og det var faktisk der vi begge traf beslutningen om at blive ved med at ses, der var jo ingen grund til ikke at prøve - deres historie var jo færdig.
Nicolai var god til at holde bogen lukket og mødtes kun en enkelt gang med hende (ved et tilfælde) for at få sin nøgle til lejligheden.
De har skrevet lidt på facebook og hun har fundet en ny sød kæreste, hvilket hun jo også fortjener. Og det har jeg altså intet problem med overhovedet.
Selvom hun blev chokeret i starten og det har gjort ondt er jeg sikker på at hun under Nicolai at være så lykkelig at han skal giftes og have et barn - også selvom det er med mig.
Nu gik jeg ikke bag hendes ryg, og jeg ville måske ikke handle på samme måde hvis det var en meget gammel og tæt veninde. Den er svær, jeg har altid fået af vide at kærlighed er det største man kan opleve! Så er det fandeme svært - for tænk nu hvis det er en venindes x der er kærligheden?
Den kan jo også give bagslag og man ender alene uden hverken veninde eller kæreste, men som sagt, man må da tage nogle chancer her i livet.
