Er det ok at date. kæreste, flirte....

Majastina skriver:

Det kommer an på, hvordan veninden har det med manden. Jeg ville sige, at det er okay, hvis hun er okay med det. Hvis nu hun har fået knust sit hjerte og stadig er ked af det, så er den lidt sværere.

det er næsten for svært at sige det sådan, for der er mange som siger "jaja, for min skyld må du godt tage ham", men når alt kommer til alt vil der altid være nogle gemte og skjulte følelser som sidder i klemme.. 

Eva skriver:

men ens venindes x-mand?

Hvad mener I...?

Knus Eva..

Men øv det er også svært hvis man står i situationen, som jeg fornemmer at du gør.. Man kan jo aldrig styrer sine følelser, men du må virkelig overveje godt og grundigt om det er det venskab værd.. 

Risen skriver:

det er næsten for svært at sige det sådan, for der er mange som siger "jaja, for min skyld må du godt tage ham", men når alt kommer til alt vil der altid være nogle gemte og skjulte følelser som sidder i klemme.. 

Ja det er rigtigt, og det kommer også an på, hvor gode venner man er, for det er nok ret sandsynligt, at veninden ikke har så meget lyst til at besøge en, når hendes ex-mand også er der. Så det er en svær situation, men i nogle tilfælde har folk det også okay med at være ekser, og så er det jo okay. Men ja det er et meget svært dilemma.

Eva skriver:

Og hvis hun ikke har....?Hmm, det er så nok noget jeg bliver nød til at tage fat i, men ville nødig blive uvenner med veninde og slet ikke opføre mig latterligt selv....altså, det er jo for pokker en x...svært..

Hvis du har mødt en mand du er interesseret i, men som er en af dine veninders ex-mand, så tænker jeg lidt, at du må gøre op med dig selv, hvor vigtigt det venskab er. Kan I holde flirten for jer selv, til I ved om det skal være jer to? For hvor ville det da være ærgeligt, at du melder kulør overfor din veninde, og det så viser sig, at du og denne mand slet ikke passer sammen.

Eva skriver:

Og hvis hun ikke har....?Hmm, det er så nok noget jeg bliver nød til at tage fat i, men ville nødig blive uvenner med veninde og slet ikke opføre mig latterligt selv....altså, det er jo for pokker en x...svært..

jeg ville råde dig til at tale med veninden først... så har du føling med hvordan hun oplever det:0)

Majastina skriver:

 

Ja det er rigtigt, og det kommer også an på, hvor gode venner man er, for det er nok ret sandsynligt, at veninden ikke har så meget lyst til at besøge en, når hendes ex-mand også er der. Så det er en svær situation, men i nogle tilfælde har folk det også okay med at være ekser, og så er det jo okay. Men ja det er et meget svært dilemma.

Enig!  , derfor synes jeg det er nemmere bare at have den regel i hovedet at xer er no go  

tror ikke jeg vil vælge at skære alle over en kam, og sige at det aldrig går med en venindes x. Jeg fik i sin tid en ny veninde og efter et par måneder lærte jeg så Nicolai af kende. Ved et tilfælde gik det op for mig at veninden havde været forlovet med Nicolai i 3 år han inviterede mig i biffen men sagde at bagefter skulle han til fødselsdag. Fint sagde jeg, for det skulle jeg såment også. Hvorhenne? I Rødovre - jamen fint, det skulle jeg jo også. Pludselig gik det op for os begge at det var den samme.

Nå men min pointe er at idag skal jeg giftes med Nicolai, venter hans barn om 2 måneder og veninden er desværre ude af billedet. Men jeg fandt jo mit livs kærlighed - så mener bestemt ikke at jeg tabte noget på det. Tværtimod. Ofrede måske - men det skal man også være villig til i alle sammenhænge.

Det var iøvrigt hende der valgte at gå fra ham og få sin egen lejlighed, så kunne ikke se problemet i at jeg samlede det hun smed væk, op!

Øhhh den er svær synes jeg. 

Hvis det nu bare virkelig er knister mellem x-manden den anden person så er jeg jo så den type der synes det er træls ikke at prøve det og se om det kunne vær noget hmm. 

Men igen hvis veninden og x-manden sluttet det på en rigtig skidt måde og hun stadig er såret jamen så synes jeg jo nok ikke det er i orden MEN igen hvor god en veninde er det så for hvis det kun er en man snakker med en sjælden gang i mellem jaaa så jeg nok igen den typer der er for nysgerie til at sige nej. men hvis det en meget tæt veninde så havde jeg valgt at snakke med hende. 

Hmm lidt forvirende men håber du forstod det!

Det kommer an på deres nuværende forhold og hvor længe siden de er gået fra hinanden.

Zette skriver:

tror ikke jeg vil vælge at skære alle over en kam, og sige at det aldrig går med en venindes x. Jeg fik i sin tid en ny veninde og efter et par måneder lærte jeg så Nicolai af kende. Ved et tilfælde gik det op for mig at veninden havde været forlovet med Nicolai i 3 år han inviterede mig i biffen men sagde at bagefter skulle han til fødselsdag. Fint sagde jeg, for det skulle jeg såment også. Hvorhenne? I Rødovre - jamen fint, det skulle jeg jo også. Pludselig gik det op for os begge at det var den samme.

Nå men min pointe er at idag skal jeg giftes med Nicolai, venter hans barn om 2 måneder og veninden er desværre ude af billedet. Men jeg fandt jo mit livs kærlighed - så mener bestemt ikke at jeg tabte noget på det. Tværtimod. Ofrede måske - men det skal man også være villig til i alle sammenhænge.

 

Det var iøvrigt hende der valgte at gå fra ham og få sin egen lejlighed, så kunne ikke se problemet i at jeg samlede det hun smed væk, op!

Hvor er jeg enig og hvor er det dejligt at du fandt din kærlighed.

Mine forældre er os skilt og min far er sammen med min mors veninde nu os gift og min mor og far er så bedste venner stadig og vi holder alle årstidernes frokoster sammen. Så her har det heller ikke været et problem. 

Ha ha men nu jeg nysgerie hvad skete der så til den fødselsdag da du trapper op med hendes x kæreste hi hi :)