Spise op.....eller smage på maden.....

Ja herhjemme har vi et dilemma. Min mand mener at børnene skal spise en vis mængde af maden også selv om de ikke kan lide den, for de skal lære at spise det samme som os.

Jeg mener at de skal smage på maden, for vi skal alle prøve før vi kan udtale os om hvorvidt vi kan lide den, men jeg mener ikke at der skal tvinges en vis mængde ned. Er det helt uspiseligt i deres verden, må de spise en rugbrødsmad.

Jeg gider ikke at børnene går sulten i seng, for det bliver bare et problem i løbet af natten, jeg slet ikke gider!!

Jeg er selv opvokset med at maden skulle spises ligegyldigt hvad. Jeg husker at jeg og min bror sad i køkkenet længe efter aftensmaden var slut og stirrede på den kogte tunge med væmmelse og rædsel. "I bliver bare siddende til I er færdige"!

Jeg husker også hvor gyseligt det var når vi fik stegt dåsetorskerogn og jeg måtte sidde der og tvinge det ned med mælk, en mælk der blev rationeret da mine forældre ikke ville have at jeg skyllede det ned. Jeg husker de gange jeg måtte løbe på toilettet fordi det bare IKKE ville blive dernede og jeg husker fornemmelsen ved bordet når man fik det op i munden igen......ja undskyld.

Men hvad lærte jeg????? At holde af stegt dåsetorskerogn?? At det de voksne synes var vidunderligt også VAR vidunderligt??? NEJ jeg lærte at mine forældre havde magten og jeg pinedød var nød til at tvinge det skidt ned, som jeg hadede som pesten. Og INGEN INGEN idag kunne få mig til at nærme mig stegt torskerogn, stegte sild, kogt tunge osv osv der var min rædsel som barn!!

Så HVAD er ideen med at mene at børn skal spise en vis mængde af mad der måske ikke lige er børnevenligt?? Hjælp mig med at forstå det, så jeg måske kan forstå min mand, for vi er bare ikke enige her!

I aften handlede det om fiskelasagne, som også indeholdte spinat! Det var kraftigt/stærkt i smagen og jeg mener jo at børns smagsløg er på et niveau vi kun kan drømme om, derfor det der smager kraftigt for mig er en eksplosion for et barn!

Hvad mener I?

Kamelia

Hmm, ja lige præcis, hvem gider at stå op om natten?

Jeg vil sige, at Olivia bliver sat til bordet sammen med os, hun er 1 år og 2 måneder lige om lidt. Hun får det samme som os, men jeg har det lidt sådan, at bare hun spiser noget så bliver jeg glad (hun har en god appetit), men vi har rendt til vægtkontrol med hende så sålænge hun får mad ned om det betyder lidt her og lidt der, så er det fint for mig, bare hun ikke er sulten. Men det er stadigvæk det samme med som os andre.

Og når hun begynder at sidde og lege med maden, når hun ikke er sulten nok - bliver hun sat på gulvet, vi prøver på at få hende til at sidde og spise pænt, selvom det ikke altid er lige let

Hvis ungerne bare har smagt på maden og derigennem fundet ud af at de ikke kan lade lide det - så synes jeg det er fair, at de får en rugbrød i stedet for. Vi andre gider jo hellere ikke spise noget vi ikke kan lide  Så nej jeg mener ikke at de skal spise op så..

Jeg mener ikke mad skal gøres til et problem og jeg mener ikke tvang gør noget som helst godt for det at spise og have en god oplevelse omkring det.

Hvis mine børn ikke vil smage, så behøver de ikke...ellers dvs jeg kan jo ikke tvinge det ind i munden på dem, det kunne jeg ikke drømme om...jeg har nogengange sagt at jeg ved de kan lide det og jeg lige synes de skal smage, men bare kan spytte det ud igen, så det gør de nogle gange og andre gange ikke... mine har været temaspisere i perioder og det får de lov til, ingen dør af sult eller fejlernæring i dk og ellers så er et stykke rugbrød da altid en mulighed..

nej, jeg synes det er dybt forkert at tvinge børn, det er jo ike for at genere deres forældre de ikke vil spise det...og jo værre stemning om spisesituationen jo dårligere forhold til det at spise mad og prøve noget nyt....så jeg laver bare hvad jeg synes og mine børn spiser det af det de gider...laver ikke specielkost eller ud fra hvad de kun kan lide, men tvinger dem heller ikke..vil de hellere havregryn end laksefad eller frikadeller, så fint med mig..

Knus Eva..

Altså, herhjemme behøver Andrea ikke spise op, så længe det er os der har givet hende mad på tallerkenen.

Jeg mener det er vigtigt at børn smager på maden, men hvis Andrea ikke kan lide det (og det er reelt og ikke prinsessenykker) får hun muligheden for en rugbrødsmad.

Jeg mener ikke man kan tvinge børn til at spise op, når de ikke selv øset maden op.

Vi giver ikke så store portioner, for at spise op giver hende en succesoplevelse. Men er hun ikke glad for det, slipper hun altsr, HVIS hun har smagt.

Herhjemme gælder reglen, at har man smagt så må man gerne levne...

Munder skriver:

Altså, herhjemme behøver Andrea ikke spise op, så længe det er os der har givet hende mad på tallerkenen.

Jeg mener det er vigtigt at børn smager på maden, men hvis Andrea ikke kan lide det (og det er reelt og ikke prinsessenykker) får hun muligheden for en rugbrødsmad.

Jeg mener ikke man kan tvinge børn til at spise op, når de ikke selv øset maden op.

Vi giver ikke så store portioner, for at spise op giver hende en succesoplevelse. Men er hun ikke glad for det, slipper hun altsr, HVIS hun har smagt.

Men hvornår er børn så gamle nok til at vurdere hvor meget de kan spise ved selv at øse op..? Jeg tænker at ikke engang voksne kan det, men vi er desværre nok bare sådan at vi ikke lytter så meget til vores mæthedsfornemmelse som børn..

Nej - herhjemme skal man ikke spise op. Man skal som regel smage på maden (det gælder så ikke mig når jeg får serveret snegle) men det kommer an på hvad det er. Nu har jeg jo overtaget nogle børn  som jo havde en helt klar holdning til hvad de kunne li' og hvad de ikke kunne li' da jeg kom ind i deres liv, og det har jeg til dels respekteret,  men jeg har også bedt dem om at smage på nogle ting som ikke nødvendigvis smager ens - fx. frikadeller.

Der er ting som jeg virkelig ikke har lyst til at få ind i munden, og der er da ingen som skal bestemme at det skal jeg så alligevel - og den ret mener jeg også at børn har - ihvertfald for det meste.

Vi har en dreng som slet ikke vil spise grøntsager, og ham har jeg bedt om at smage - og det kom der ikke noget godt ud af, men vi har også en anden dreng (autist) som virkelig har fået udvidet sit mad-repetorie.

bum bum - nogle ting skal de smage, men de skal aldrig nogensinde spise op hvis de ikke kan/har lyst.

Bono skriver:

Nej - herhjemme skal man ikke spise op. Man skal som regel smage på maden (det gælder så ikke mig når jeg får serveret snegle) men det kommer an på hvad det er. Nu har jeg jo overtaget nogle børn  som jo havde en helt klar holdning til hvad de kunne li' og hvad de ikke kunne li' da jeg kom ind i deres liv, og det har jeg til dels respekteret,  men jeg har også bedt dem om at smage på nogle ting som ikke nødvendigvis smager ens - fx. frikadeller.

Der er ting som jeg virkelig ikke har lyst til at få ind i munden, og der er da ingen som skal bestemme at det skal jeg så alligevel - og den ret mener jeg også at børn har - ihvertfald for det meste.

Vi har en dreng som slet ikke vil spise grøntsager, og ham har jeg bedt om at smage - og det kom der ikke noget godt ud af, men vi har også en anden dreng (autist) som virkelig har fået udvidet sit mad-repetorie.

bum bum - nogle ting skal de smage, men de skal aldrig nogensinde spise op hvis de ikke kan/har lyst.

Så meget det samme her...der er forskel på dage, på børn, på maden, på energien osv...her er der ingen faste retningslinier, ligesom så meget andet med mennesker, så er det en vurdering fra gang til gang.. hvad og hvordan det gøres...og jeg vil heller ikke smage på alt, føj...

Her bliver de ALDRIG tvunget til at spise. At tvinge børn til at spise fordrer til overvægt senere og derfor skal de smage og så er det. Får det dårligt over folk der tvinger deres børn til at spise. var engang vidne til et barn der græd fordi det gjorde så ondt i maven fordi hun blev tvunget til at spise. Det gør stadig ondt i maven ved tanken

Her bliver Liva ikke tvunget til hverken at smage på maden eller at spise op. Hun får altid en portion mad på tallerknen, altid delt op så hun kan se hvad det er. For det meste er hun god til at smage på det og spiser også ofte en god portion.
Nogle dage vil hun slet ikke smage på det.
Dog får vi altid et eller andet til maden som hun kan lide, ris, pasta, brød et eller andet, så får hun da det.
Hvis hun ikke vil have maden får hun altid tilbudt lidt inden hun skal i seng, rugbrød eller andet.
Hun kan også selv finde på f.eks. at bede om havregryn i stedet for hvis aftensmaden ikke smager hende.
Jeg har ikke spor lyst til at der skal være fokus på det, tror kun det kan skabe store problemer.
Jeg har selv været EKSTREMT kræsen som barn, men spiser nu stort set alt, så er sikker på det også nok skal komme med hvad Liva spiser