Flirter i?

Ja jer der er i forhold, flirter i nogensinde?

Hvis ja, hvor går grænsen syntes i?

Hvad er ok at skrive/snakke med andre mænd om?

Kom glad

Grænsen er der hvor jeg ikke selv ville finde det rart hvis min mand gjorde det samme....

er nok enig med eva..

Men jeg flirter ikke - for ville ikke synes det var rart min mand gjorde det... 

Eva skriver:

Grænsen er der hvor jeg ikke selv ville finde det rart hvis min mand gjorde det samme....

Lige præcis der er vores grænse også.

Ingen andre?

Ville da blive lidt overrasket, hvis alle havde samme holdning.....

Mon ikke de fleste ikke ønsker at få overskredet sine grænser og blive såret og derfor handler ud fra disse overvejelser....at der så i praksis sikkert bliver gået over grænsen ind imellem er jo en anden sag,...men at være mod sin næste som man selv ønsker......det er da en meget god vejviser, er det ikke... Og så er der jo de mennesker som er meget åbne og udadvendte, de kan måske virke flirtende, men har de ikke bagtanker eller er bevidste om det, er det så egentlig flirt? jeg har tit fået af vide at jeg er det, men det er bestemt ikke noget jeg tænker over eller er bevidst om...andet end hvis jeg ligefrem går efter noget..

Knus Eva..

Loa skriver:

Ingen andre?

Ville da blive lidt overrasket, hvis alle havde samme holdning.....

Nej jeg syntes egentlig ikke jeg flirter . Jeg gjorde i mine yngre dage   Syntes lidt pjatteri med en fyr på en arbejdsplads er ok , men det stopper der hvor man begynder at sms e , skrive på messenger el facebook .. Der er min grænse helt klart .

BlyViol skriver:

er nok enig med eva..

Men jeg flirter ikke - for ville ikke synes det var rart min mand gjorde det... 

Jeg er også enig med enig - men på en anden måde end dig, tror jeg!

Jeg tænker: SELVFØLGELIG må min mand flirte... han skal jo gerne stå og tale med de små tøsebørn og efterfølgende blive bevidst om HVORFOR det er, at han hellere vil være sammen med mig end med dem. Omvendt synes jeg også det er fedt at tale med andre mænd og huske på, hvorfor det er jeg STOR-ELSKER min dejlige kæreste.  Jeg går nok meget ind for - NOK SE - IKKE RØRE!! Vi har talt meget om utroskab fra starten i vores forhold, fordi vi begge er meget følsomme mennesker og vi har begge oplevet utroskab på den ene eller anden måde. Vi har begge flere venner, som har gået over grænsen flere gange, så det har været tæt på for os begge...

Sådan som jeg er som person, så er jeg bare nødt til at stole på ham 100% og han på mig. Men jeg har antellerne ude....mærker jeg det mindste, så spørg jeg ham direkte! Andet kan jeg ikke gøre...

Sikke da en lang smøre det blev til - men ja...jeg gør ikke andet end det, som jeg vil have min kæreste gør!! Der går MIN grænse :-)

God weekend!

Kan starte med min kæreste. Han flirter ikke med andre - simpelthen af den grund, at han ikke rigtig kan finde ud af det skridt (som han selv siger). Men han bliver nogle gange opsøgt i byen af andre piger, som prøver at komme i kontakt med ham. Er det forkert at sige at jeg finder det lidt tiltrækkende? Jeg mener, de kan flirte alt det de vil med ham - men jeg tager ham med hjem. Synes det er rart at jeg ikke er den eneste i verdenen, der synes min kæreste er død lækker

Hvad angår mig.... jeg kan da sagtens smile til en og har da også snakket med nogle, men jeg er jo så stolt af min lille familie at det nærmest er det første jeg nævner og vupti - så er man ikke interessant længere... hehe. Men ellers flirter jeg heller ikke.

lisbethita skriver:

 

Jeg er også enig med enig - men på en anden måde end dig, tror jeg!

Jeg tænker: SELVFØLGELIG må min mand flirte... han skal jo gerne stå og tale med de små tøsebørn og efterfølgende blive bevidst om HVORFOR det er, at han hellere vil være sammen med mig end med dem. Omvendt synes jeg også det er fedt at tale med andre mænd og huske på, hvorfor det er jeg STOR-ELSKER min dejlige kæreste.  Jeg går nok meget ind for - NOK SE - IKKE RØRE!! Vi har talt meget om utroskab fra starten i vores forhold, fordi vi begge er meget følsomme mennesker og vi har begge oplevet utroskab på den ene eller anden måde. Vi har begge flere venner, som har gået over grænsen flere gange, så det har været tæt på for os begge...

Sådan som jeg er som person, så er jeg bare nødt til at stole på ham 100% og han på mig. Men jeg har antellerne ude....mærker jeg det mindste, så spørg jeg ham direkte! Andet kan jeg ikke gøre...

Sikke da en lang smøre det blev til - men ja...jeg gør ikke andet end det, som jeg vil have min kæreste gør!! Der går MIN grænse :-)

God weekend!

 

 

for mig er flirt ikke pjatteri jeg kan sagtens have en god lang samtale med en anden mand/fyr uden der er flirt i det - og det regner jeg også med min kæreste kan. Jeg kan også sagtens grine sammen med en anden mand, eller af en anden mand, men jeg smiller ikke frækt og blinker flirtende med øjnene.. Jeg er meget bevidst om mit kropssprog overfor mænd for jeg er blevet misforstået rigtig mange gange - og det er jeg pisse træt af. 

Før i tiden havde jeg flest drenge venner, men efter jg fandt min kæreste er det da ebbet ud, for selvom det kun var venner, så flirtede vi også helt vild, og gik gerne lidt over stregen af og til, det samme gjorde min kæreste, er jeg ret sikker på, da han var yngre, og inden han havde mig... Min "ungdom" (er stadig ung, men gravid lige nu) var vild og fyyldt med fester hver eneste weekend, incl. arbejde på en bar - det ville jeg f.eks ikke nu.. Selvom det var intetsigende flirt bag baren, så er det nok til jeg tror min kæreste ville føle det var lidt for meget..

også en god smøre herfra