Hvorfor er man bange for muskel hunde?

Det er ikke så meget hundene jeg er bange for...det er mere deres ejere. Eller rettere nogle af dem

Jeg er hunderaed () for alle hunde, men kamphunde i saerdeleshed - eller draeberhunde, som jeg kalder dem. Baade fordi du ikke kan fornaegte deres natur at bide, til byttet ligger stille - ergo draebe, og fordi jeg ikke stoler paa ejeren og dermed hunden. Jeg gaar over paa den anden side af vejen, naar jeg moder en saadan hund, og jeg er totalt ligeglad med, at jeg evt saarer ejerens folelser. Der bor en fyr ikke saa langt fra mig, som oftest er halv-snaldret og hoj (altsaa stereotypen af kamphunde ejere), og han har sin hun med sig rundt uden snor. Jeg er saa raed hver gang, jeg moder dem, for jeg ved ikke, hvad den hund kan finde paa, og flere gange er jeg gaaet ned ad andre villaveje osv - altsaa en kaempe omvej hjem, for ikke at skulle gaa forbi dem.

Hmm, en lidt lang og rodet forklaring, men du er meget velkommen til at pb mig, hvis du vil vide mere.

I.E.K. skriver:

Jeg er ikke bange for selve hunden (med mindre jeg har min egen hund med). Syntes bare ofte der går et stort fjols bagved .....

 

 Enig!!

Det er 9 ud af 10 gange en indvandrer (ikke for at være racistisk) eller en pumpertype som har disse hunde - og det er dét der skræmmer mig. Hundene i sig selv har jeg intet imod.

Jeg ved ikke om jeg som sådan er bange for hundene.

Nogle gange møder man folk, som virker som om de har styr på deres hunde og at det er dem der bestemmer, men andre gange møder man typer der virker som om de kun har hundene for at "skræmme", og de typer syntes jeg ikke virker som om de har styr på deres hund, og dem kan jeg godt være nervøse for, om hunden kunne finde på noget.......

Men syntes faktisk ikke ret tit jeg støder på de hunde.......

tror det er fordi man kun høre om de forfærdelig historier i medierne vi høre aldrig om de gode...