Så fik jeg taget snakken med min mor. Det viser sig, at hun også synes de drikker for meget og har prøvet at snakke med min far om det. Når hun har nævnt for ham at hun synes de drikker for meget, er hans svar blot at så kan hun jo bare lade være med at drikke. Men det har min mor desværre ikke rygrad til. For hvis han drikker et glas vin, ja så skal hun da også have et. Jeg fik fortalt hende, at jeg bliver ked af det, når jeg kan høre de har drukket et glas for meget og at jeg ikke har den store lyst til at være sammen med dem. Kunne se, at det gjorde hende ked, men ved jo også at sandhenden er ilde hørt. Jeg prøvede virkelig at sige det på en pæn måde og i starten gik hun fuldstændig i selvforsvar og sagde at jeg ikke skulle blande mig i deres liv. Spurgte hende, om hun ville blande sig, hvis det var omvendt, hvilket hun sagde ja til. Sagde så, at børn da også kan bekymre sig over sine forældre og det vil jeg på ingen måde undskylde. Hun svingede imellem at være vred og ked. Sagde til hende, at jeg tror det ender med at ødelægge deres ægteskab, hvis de fortsætter hvilket hun til min overraskelse gav mig ret i! Så hun KAN jo godt se problemet. Hun VED godt de skændes mere når de har fået lidt at drikke. Så forstår jeg simpel hen ikke, hvorfor hun ikke bare stopper med det vin, så skal min far da nok komme efter. Hun sagde også at hun var dødtræt af mine stikbemærkninger hele tiden, hvilket jeg undskyldte for. Det er ikke ok at jeg kommer med dem, især ikke når jeg nu ved, at det går hende så meget på. Ved bare ikke hvad jeg skal/bør gøre nu??? Jeg er så ked af at de hakker på hinanden hele tiden, det er ikke hyggeligt at være sammen med dem - og jeg plejer ellers at elske at være sammen med dem 
Anmeld
