Jeg har indset....

JustAnotherName skriver:

Med dén oplevelse du har i bagagen, er der ikke noget at sige til, at du får sådan en reaktion!

Graviditet gør alle enormt nervøse og usikre ...især i starten, hvor fosteret endnu er meget "skrøbeligt", og man er så angst for, at drømmen vil briste og noget vil gå galt.
Sådan tror jeg faktisk mere eller mindre ALLE gravide har det lidt - men at du så får følelsen mange gange forstærket af dén oplevelse du har haft engang, er jo kun naturligt.

Og hormonerene ræser rundt i ens krop. Det er meget ubarmhjerteligt.
Og man kan meget hurtigt blive meget hård overfor sig selv, og i ens tankegang.

Du skal lade være med, at være så urimelig og streng i dine krav til dig selv!!
Søde Julie. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dine følelser, og synes du er dem meget berettet. BORTSET FRA alle de slag i hovedet du giver dig selv - Lad være med det!

Du er en fantastisk pige. Og da til helvede med de ekstra kilo ....dem kan du altid tænke på BAGEFTER.
Mange overvægtige kan have sværrere ved at BLIVE gravide, eller har større risiko for at udvikle graviditets-betinget sukkersyge. Men når først man ER gravid, så er risikoen for abort altså ikke større, end hos en "mager spinkel pind", som kun spiser meget små portioner, og helst kun salat 

Din baby har det godt!
Jeg var sgu selv meget overvægtig under min graviditet med Celina. Og med Bianca tog jeg 25+ kilo på. Men mine piger har det super!

Så plaf de der grumme mørke, sorte dystre, hårde, triste tanker lidt væk.
Og ellers glæd dig over, at du har en god kæreste, som altid vil trøste dig .....og os herinde 

Jeg har selv været slem til at blive MEGET UTILFREDS, når hormonerne overvældede mig under mine graviditeter, I det hele taget utilfreds med rigtig mange ting, men da ISÆR alt omkring MIG!
Og det er bare ikke særligt fremmende eller positivt - hverken for én selv, for ens omgivelser eller for den lille bebse i maven.

Så giv dig selv en endefuld og et indre knus, for du er en fantastisk pige/veninde/kæreste og mor.
Og den lille i maven har det fint, det er jeg helt overbevist om, søde.

KNUS TIL DIG 

Åh Katrine... Du kan altid få mig på bedre tanker

bondepigen skriver:

Åh søde Julie. Jeg kan godt forstå, du er bekymret for bebs, når du nu har prøvet at miste. Men Julie, det at du vejer mere end du synes du burde, tror jeg altså ikke er så alvorligt.

Jeg var selv overvægtig, da jeg ventede Emma og er det endnu... Men prøv at tænke på kvinder der sulter i Afrika...man skulle tro at deres børn ikke fik næring nok under graviditeten, men det er ikke tilfældet. De fleste børn fødes jo sunde og raske.

Jeg tror på, at det barn du har i maven er sund og rask. Men det er godt hvis du kan få ekstra scanninger, så du kan få ro i sindet.

Håber du får det bedre snart!

Kæmpe kram fra mig.

Tusind tak for de kloge ord søde

Jules skriver:

at jeg har fortrængt mine følelser alt for længe....

Det kom så til udtryk igår da jeg igår hang vasketøj op og tårene begyndte at trille..... De forsatte lige så stille da jeg tømte opvaskeren... Så måtte jeg give op og brød sammen i armene på Kristian. Stakkels mand... Jeg hulkede og hulkede. Var helt utrøstelig og kunne slet ikke få fortalt hvad det var jeg var så ked af....

Jeg tror både Kristian og jeg var i tvivl om tårene nogensinde ville stoppe.

Jeg er så bange for at der skal ske min baby noget... Jeg kan slet ikke beskrive hvor magtesløs jeg føler mig når tankerne om at der er noget galt overvælder mig...

Denne gang har jeg ikke mulighed for at sætte mit liv på standby mens jeg forarbejder min sorg... Det kan jeg ikke tillade mig for hverken Viktor eller Kristian.

Jeg ku tage mig selv i at tænke hvorfor det var jeg ville tage den chance at blive gravid igen.... ???

Hvordan kunne jeg tillade mig at blive gravid igen nu når jeg vejer for meget??? Det er jo ikke godt for baby...

Jeg føler mig så egoistisk og dum :( Jeg har altid ønsket mig en stor familie og det har Kristian også.... Jeg burde have sagt at det skulle vente til jeg havde tabt mig eller i det hele taget bare ikke ladet mig tage så mange kilo på!

Alle de tanker jeg havde da jeg mistede Emil.... De vælde da bare op igår... Dem har jeg bare skubbet væk... Langt væk... Det tog godt nok pusten fra mig da jeg lige pludslig ikke kunne holde dem væk....

Ja jeg er vel bare i det hele taget ikke glad for mig selv i disse tider... :( - Hvilket jo heller ikke er godt for baby :(

Åååh Julie min kære, vil gerne tro du har mange blandede følelser her under graviditeten. Det må ikke være nemt :( Men godt du kommer ud med det - både det er du græder, snakker om det og også får det skrevet ned!

Men tænk på at I har fået skønne Viktor - Det betyder at det ikke nødvendigvis går galt! Noget andet er at Emil ikke havde blev lavet med samme far som Viktor og lille bebsen. Måske dine gener og Emil fars gener ikke rigtig fungerede sammen. Men at dig og Kristian er det perfekte par OGSÅ til at få dejlige unger sammen!

Du må ikke være så hård ved dig selv. Du gør hvad du kan for at den lille skal ha det godt i maven hos dig. Jeg ved hvilken kærlig og omsorgsfuld mor du er!

Jules skriver:

Det er rart at høre der er nogen der har fået to skønne børn på trods af overvægt. Mit mål er bestemt også at tage så lidt på som muligt!

Han ser da bare dejlig ud Helene Ligeså skøn som Casandra

Mange tak Julie.

Viktor er også skøn.

Jeg kender den godt tage så lidt på som muligt, det er det største ønske man har