Jeg har indset....

at jeg har fortrængt mine følelser alt for længe....

Det kom så til udtryk igår da jeg igår hang vasketøj op og tårene begyndte at trille..... De forsatte lige så stille da jeg tømte opvaskeren... Så måtte jeg give op og brød sammen i armene på Kristian. Stakkels mand... Jeg hulkede og hulkede. Var helt utrøstelig og kunne slet ikke få fortalt hvad det var jeg var så ked af....

Jeg tror både Kristian og jeg var i tvivl om tårene nogensinde ville stoppe.

Jeg er så bange for at der skal ske min baby noget... Jeg kan slet ikke beskrive hvor magtesløs jeg føler mig når tankerne om at der er noget galt overvælder mig...

Denne gang har jeg ikke mulighed for at sætte mit liv på standby mens jeg forarbejder min sorg... Det kan jeg ikke tillade mig for hverken Viktor eller Kristian.

Jeg ku tage mig selv i at tænke hvorfor det var jeg ville tage den chance at blive gravid igen.... ???

Hvordan kunne jeg tillade mig at blive gravid igen nu når jeg vejer for meget??? Det er jo ikke godt for baby...

Jeg føler mig så egoistisk og dum :( Jeg har altid ønsket mig en stor familie og det har Kristian også.... Jeg burde have sagt at det skulle vente til jeg havde tabt mig eller i det hele taget bare ikke ladet mig tage så mange kilo på!

Alle de tanker jeg havde da jeg mistede Emil.... De vælde da bare op igår... Dem har jeg bare skubbet væk... Langt væk... Det tog godt nok pusten fra mig da jeg lige pludslig ikke kunne holde dem væk....

Ja jeg er vel bare i det hele taget ikke glad for mig selv i disse tider... :( - Hvilket jo heller ikke er godt for baby :(

Sødeste Julie, først et stort

-og så vil jeg sige, jeg kan udmærket godt forstå, at du er red for om blop, kan fejle det samme som Emil. -men selvom du ventede 3-4-10 år, så tror jeg, at frygten ALTID vil komme, når du er gravid, indtil den afgørende scanning viser, at det er et rask barn du bære under dit hjerte. -Men risikoen for om lille bebes fejler det samme er jo så lille, at den næsten er ikke eksiterende...

Mht. din vægt, jamen selvom du nu bære et smukt lille barn, så kan du jo stadig gøre noget ved det under graviditeten... Motion skader bestemt ikke den lille, og det samme gør et sundt vægt tabt heller ikke. (<- kærligt ment.)

Men sødeste, du ved hvor jeg er, hvis du har brug for en skulder.

Jules skriver:

at jeg har fortrængt mine følelser alt for længe....

Det kom så til udtryk igår da jeg igår hang vasketøj op og tårene begyndte at trille..... De forsatte lige så stille da jeg tømte opvaskeren... Så måtte jeg give op og brød sammen i armene på Kristian. Stakkels mand... Jeg hulkede og hulkede. Var helt utrøstelig og kunne slet ikke få fortalt hvad det var jeg var så ked af....

Jeg tror både Kristian og jeg var i tvivl om tårene nogensinde ville stoppe.

Jeg er så bange for at der skal ske min baby noget... Jeg kan slet ikke beskrive hvor magtesløs jeg føler mig når tankerne om at der er noget galt overvælder mig...

Denne gang har jeg ikke mulighed for at sætte mit liv på standby mens jeg forarbejder min sorg... Det kan jeg ikke tillade mig for hverken Viktor eller Kristian.

Jeg ku tage mig selv i at tænke hvorfor det var jeg ville tage den chance at blive gravid igen.... ???

Hvordan kunne jeg tillade mig at blive gravid igen nu når jeg vejer for meget??? Det er jo ikke godt for baby...

Jeg føler mig så egoistisk og dum Jeg har altid ønsket mig en stor familie og det har Kristian også.... Jeg burde have sagt at det skulle vente til jeg havde tabt mig eller i det hele taget bare ikke ladet mig tage så mange kilo på!

Alle de tanker jeg havde da jeg mistede Emil.... De vælde da bare op igår... Dem har jeg bare skubbet væk... Langt væk... Det tog godt nok pusten fra mig da jeg lige pludslig ikke kunne holde dem væk....

Ja jeg er vel bare i det hele taget ikke glad for mig selv i disse tider... - Hvilket jo heller ikke er godt for baby

ej jamen sødeste Julie dog..... der gav du mig godt nok en stor klump i halsen....

Det er fuldstændig naturligt at du tænker som du gør! Du føler ansvar overfor dine børn.... Og ja, du har måske taget på, men det er ikke ensbetydende med at du skader eller ønsker at skade lille baby i maven! Du kæmper alt det du kan for at spise sundt og det er sgu hårdt når man samtidig render rundt og fortrænger angst!

Du skal være glad Julie, og tage een ting af gangen! DU ER EN GOD MOR! både for Viktor og for lill baby!

lad os nu antage at du havde smidt nogle Kg inden du blev gravid.... hvad så? var du så 200% sundere end du er nu?  det jeg vil sige er, at det gør ingen forskel! Det gør måske en forskel for din egen krop, men jeg er sikker på at det ikke gør en forskel for baby!

nu er du gravid, det skal du nyde! Og du skal være stolt af dig selv!  det er altid en chance man tager når man vælger at blive gravid, men jeg synes ikke du havde grund til at vente!

Julie for F%&¤#¤%&, du er et GODT menneske!  Og du giver Viktor den største gave du kan, nemli det at blive storebror! Og Kristian giver du endnu et dejligt barn! det kan man sgu kun være stolt af!

malucca09 skriver:

Sødeste Julie, først et stort

-og så vil jeg sige, jeg kan udmærket godt forstå, at du er red for om blop, kan fejle det samme som Emil. -men selvom du ventede 3-4-10 år, så tror jeg, at frygten ALTID vil komme, når du er gravid, indtil den afgørende scanning viser, at det er et rask barn du bære under dit hjerte. -Men risikoen for om lille bebes fejler det samme er jo så lille, at den næsten er ikke eksiterende...

Mht. din vægt, jamen selvom du nu bære et smukt lille barn, så kan du jo stadig gøre noget ved det under graviditeten... Motion skader bestemt ikke den lille, og det samme gør et sundt vægt tabt heller ikke. (<- kærligt ment.)

Men sødeste, du ved hvor jeg er, hvis du har brug for en skulder.

Tusind tak søde Syntes bare du har rigeligt at se til selv nu...Så ville ikke belemre dig med det....

Jeg har også meldt mig til det hold som jormoderen har for overvægtige gravide.

Jeg går også meget hverdag og Wiiien bliver brugt flittigt så sveden hagler af... Så jeg har ikke taget på under graviditeten inu! Så det ser jeg kun som et plus.

Jeg har os lagt alt usundt på hylden 6 ud af 7 dage om ugen... Alt det lyse brød er skiftet ud med groft/fuldkorn...Jeg spiser de 6 stykker frugt der er anbefalet. Drikker masser af vand og mælk...

Så jeg tror bestemt jeg gør min del...Jeg skulle bare have gjort det før....

Jules skriver:

at jeg har fortrængt mine følelser alt for længe....

Det kom så til udtryk igår da jeg igår hang vasketøj op og tårene begyndte at trille..... De forsatte lige så stille da jeg tømte opvaskeren... Så måtte jeg give op og brød sammen i armene på Kristian. Stakkels mand... Jeg hulkede og hulkede. Var helt utrøstelig og kunne slet ikke få fortalt hvad det var jeg var så ked af....

Jeg tror både Kristian og jeg var i tvivl om tårene nogensinde ville stoppe.

Jeg er så bange for at der skal ske min baby noget... Jeg kan slet ikke beskrive hvor magtesløs jeg føler mig når tankerne om at der er noget galt overvælder mig...

Denne gang har jeg ikke mulighed for at sætte mit liv på standby mens jeg forarbejder min sorg... Det kan jeg ikke tillade mig for hverken Viktor eller Kristian.

Jeg ku tage mig selv i at tænke hvorfor det var jeg ville tage den chance at blive gravid igen.... ???

Hvordan kunne jeg tillade mig at blive gravid igen nu når jeg vejer for meget??? Det er jo ikke godt for baby...

Jeg føler mig så egoistisk og dum Jeg har altid ønsket mig en stor familie og det har Kristian også.... Jeg burde have sagt at det skulle vente til jeg havde tabt mig eller i det hele taget bare ikke ladet mig tage så mange kilo på!

Alle de tanker jeg havde da jeg mistede Emil.... De vælde da bare op igår... Dem har jeg bare skubbet væk... Langt væk... Det tog godt nok pusten fra mig da jeg lige pludslig ikke kunne holde dem væk....

Ja jeg er vel bare i det hele taget ikke glad for mig selv i disse tider... - Hvilket jo heller ikke er godt for baby

i øvrigt..... ved i så baby´s køn?

Deet fortrangte følelser er bare ikk gode. Dem kender jeg godt til, alt for godt.

Men efter hvad jeg hasr læst gør du dit for at spise sundt og tabe dig. Det betyder du er en god mor og tænker på dine børn. Jeg vil sige at du tænker over hvad du spiser det er da en start i den rigtig retning. Det retning er jeg ikk selv gået endnu selvom jeg burde.....

Nu ved jeg ikk hvad du vejer, men jeg selv vejer alt for meget og gjorde det under begge min graviditeter. Heldigvis tog jeg ikk så meget på denne gang.

Men jeg ville ikke tage det så tungt. Min søster er en streg i luften, og hun har termin d. 30maj og lægen har sagt til hende hun ikk må tage mere på, hun er gået fra 55-61. Men det er næsten kun mave, men tror mig min søster kan godt tåle at tage det på, gor det er det hun burde veje.

Søde Julie..............selvfølgelig kommer der en masse tanker og følelser op, nu hvor du venter dig igen. Angsten for at miste det mest dyrebare man har, er jo til stede fra undfangelsestidspunktet.............og især hos dig, der har oplevet at miste lille Emil.

Der er mulighed for ekstra kontroller, når du har mistet før.............så måske skulle du ytre ønske om det. Men Julie...........hvis du får det værre med dig selv, så skal du altså tale med din læge. Der kommer ikke noget godt ud af det, når du har så negative tanker om dig selv, og det at du har taget på, inden du blev gravid.

Sender dig en masse lyse tanker, og kram.

Mette

ka-ri-na skriver:

ej jamen sødeste Julie dog..... der gav du mig godt nok en stor klump i halsen....

Det er fuldstændig naturligt at du tænker som du gør! Du føler ansvar overfor dine børn.... Og ja, du har måske taget på, men det er ikke ensbetydende med at du skader eller ønsker at skade lille baby i maven! Du kæmper alt det du kan for at spise sundt og det er sgu hårdt når man samtidig render rundt og fortrænger angst!

Du skal være glad Julie, og tage een ting af gangen! DU ER EN GOD MOR! både for Viktor og for lill baby!

lad os nu antage at du havde smidt nogle Kg inden du blev gravid.... hvad så? var du så 200% sundere end du er nu?  det jeg vil sige er, at det gør ingen forskel! Det gør måske en forskel for din egen krop, men jeg er sikker på at det ikke gør en forskel for baby!

nu er du gravid, det skal du nyde! Og du skal være stolt af dig selv!  det er altid en chance man tager når man vælger at blive gravid, men jeg synes ikke du havde grund til at vente!

Julie for F%&¤#¤%&, du er et GODT menneske!  Og du giver Viktor den største gave du kan, nemli det at blive storebror! Og Kristian giver du endnu et dejligt barn! det kan man sgu kun være stolt af!

Åh søde Karina altså....Nu måtte jeg sidde og kæmpe med tårene inde i klassen

Du har nok helt ret... Men ja tankerne er der stadigvæk ... :(

Jeg vil også prøve at nyde det så meget jeg overhovedet kan!

Jules skriver:

Åh søde Karina altså....Nu måtte jeg sidde og kæmpe med tårene inde i klassen

Du har nok helt ret... Men ja tankerne er der stadigvæk ...

Jeg vil også prøve at nyde det så meget jeg overhovedet kan!

jeg HAR ret (tramper i gulvet....)

i øvrigt er jeg enig med Mette, bliver det værre eller ikke bedre så skal du tale med din læge... du skal ikke gå og have det super skidt søde!

Anna-jonas skriver:

Søde Julie..............selvfølgelig kommer der en masse tanker og følelser op, nu hvor du venter dig igen. Angsten for at miste det mest dyrebare man har, er jo til stede fra undfangelsestidspunktet.............og især hos dig, der har oplevet at miste lille Emil.

Der er mulighed for ekstra kontroller, når du har mistet før.............så måske skulle du ytre ønske om det. Men Julie...........hvis du får det værre med dig selv, så skal du altså tale med din læge. Der kommer ikke noget godt ud af det, når du har så negative tanker om dig selv, og det at du har taget på, inden du blev gravid.

Sender dig en masse lyse tanker, og kram.

Mette

Jeg tror bestemt at graviditets hormonerene har noget at sige i dette tilfælde... Jeg har kæmpe humørsvingninger... Puh ha... Det er ikke nemt

Jeg har nævnt for min læge at jeg fik ekstra scanninger med Viktor så det ville han skrive til sygehuset at jeg ønsker igen. Så det håber jeg at han har fået gjort...

Tusind tak for dit svar Mette