??? om medicin mens man er gravid....

smillaluna skriver:

Ka-ri-na:

Det var nogle søde beroligende ord. Min jordemoder bad mig osse om ikke at bekymre mig alt for meget.

Jeg er 15 uger henne og er allerede blevet skannet 6 gange fordi de er enæggede. De har det super godt derinde og vokser som de skal. Men de skanninger kan jo ikke fortælle noget om misdannelser..... Skal til MD den 12. marts. Der er frygtelig lang tid til.

jeg prøver at lære noget, nemli ikke at bekymre mig over ting jeg ikke ved noget om endnu.... dvs. du ved ikke om der er sket noget, og som du selv skriver vokser de fint dine to små, så hvorfor bekymre sig? send positive tanker ned til dem.... deres mor passer godt på dem!

men det er det mødre gør... Og det stopper aldrig.... jeg synes bare ikke du skal punke dig selv, men nyde din graviditet! :0) jeg er sikker på der ikke er sket noget!

Kender udemærket Truxal, dog er det ikke længere noget jeg selv tager..

Hvad dosis tager du, så vidt jeg husker er den laveste dosis: 10 mg.

Jeg tog selv 5 mg. og kunne sove op til 48 timer pga. dem så turde ikke prøve dem med 10.

Men for mange andre er der næsten ingen reaktion ved så lille dosis.

Så tror måske den utilstækkede oplysning skyldes at der er så stor forskel fra menneske til mennekse?

Men ja, forstår ikke din læge ikke har reageret. Men jeg fik at vide da jeg blev gravid, at hvis man har meget brug for medicinen kan det faktisk være farligere for fostret / fostrene at man ikke tager det.

Så måske han/hun har ment at det er enormt vigtigt for dig?

Men ville du selv gerne stoppe / turde stoppe?

Ka-ri-na:

Du har helt ret. Bekymringer er der dælme nok af som gravid! Jeg har ikke lavet andet end at bekymre mig lige siden jeg testede positiv. Man glemmer at nyde at man er gravid, og det er da smadder ærgerligt. For det er da en vidunderlig tilstand at være i.

Også tak for alle de andre input. Vil helt sikkert kontakte egen læge på mandag.

Senia:

Jeg tager mellem 5 og 10 mg max 2 gange om ugen. Nogle uger tager jeg slet ingen. Tager dem udelukkende fordi jeg til tider er så fyldt op af bekymringer og spekulationer at jeg ingen søvn får. Jeg er et meget bekymrende menneske, og det kan være meget belastende. Det er svært at passe et arbejde hvis man ingen søvn får.

Jeg tager ikke flere fra i dag. Så må jeg bare ligge vågen om natten, det er der ikke noget at gøre ved. Vil ikke gøre noget so helst for at sætte mine små guldklumpers liv på spil.

smillaluna skriver:

Tager det meget alvorligt! Er rigtig ked af det og føler jeg måske kan have gjort noget der kan skade de små liv. Jeg ringede til min jordemoder i dag og snakkede med hende om det. Hun sagde også det der med at der er meget utilstrækkelige data omkring det, men når dosis jeg har taget er så lille, mener hun ikke jeg skal være bekymret. Men hun rådede mig også til at snakke med egen læge på mandag.

Man skal altid tage tingene alvorligt når man er på antidepressiv og er gravid, men jeg vil råde dig til at fortælle det når du er til scanning, jordemoder osv. Det har jeg gjort, da jeg også tager et middel som bruges til depression. Jeg tager det dog fordi det indvirker på min sygdom i tyktarmen (jeg er ikke deprimeret) du skriver du får det i lav dosis?

Mit middel tager jeg 25 mg af om dagen, og der er undersøgelser der viser at kvinder som indtager op til 200 mg om dagen føder sunde og raske børn der ikke kommer til at have men at af moderen har taget det.

Jeg tænker at der er en grund til at du tager midlet, og at jeg umiddelbart ikke ville stoppe fra dag til dag, da det kan give rigtig meget bagslag. Der er en grund til at man skal udtrappes af antidepressiv. Det er jo ikke for sjovt at læger råder en til at tage halve piller i et par dage inden man stopper helt. 

Du vil automatisk blive indkaldt til lægesamtale på dit fødested så fremt du har oplyst at du tager medicinen. Alle der tager antidepressiv får en samtale. I hvert fald i min region. 

Jeg bliver scannet en ekstra gang om måneden for at de kan holde øje med om babyen udvikler sig som den skal, indtil videre udvikler hun sig over gennemsnit så det er jo rigtig dejligt. jeg var selv rigtig ked af at skulle gøre noget imod mit foster da jeg fandt ud af jeg var gravid, men lægerne mente simpelthen at fordi jeg har den sygdom jeg har i min tarm ville det have for store konsekvenser for både baby og jeg at jeg stoppede med medicinen. Den hjælper mig i det daglige til at kunne klare det hele. 

Håber du finder en god løsning.

Venlig hilsen
Zette 

Zette:

Tak for dit lange svar. Du har ret i at der jo er en grund til at lægerne udskriver den medicin de gør, og at man ikke bare sådan må stoppe fra dag til dag. Ved bare ikke hvad jeg ellers skal gøre! Er blevet så bange og bekymret for at jeg har skadet dem at det fylder hele min dag.

Må jeg spørge hvilken medicin du får?

Vil klart anbefale at du snakker med din læge om det... Jeg selv er på medicin, jeg skulle meddele når jeg var gravid. Under graviditeten, røg jeg hele tiden op og ned i dosis, for ikke at skade fostret...

Håber du finder en løsning...

smillaluna skriver:

Senia:

Jeg tager mellem 5 og 10 mg max 2 gange om ugen. Nogle uger tager jeg slet ingen. Tager dem udelukkende fordi jeg til tider er så fyldt op af bekymringer og spekulationer at jeg ingen søvn får. Jeg er et meget bekymrende menneske, og det kan være meget belastende. Det er svært at passe et arbejde hvis man ingen søvn får.

Jeg tager ikke flere fra i dag. Så må jeg bare ligge vågen om natten, det er der ikke noget at gøre ved. Vil ikke gøre noget so helst for at sætte mine små guldklumpers liv på spil.

kan din læge ikke give dig nogle samtaler? så du kan komme lidt af med bekymringer og tanker?.... eller du kunne prøve med noget afslappende musik, yoga eller andet?

Ka-ri-na:

Jeg skal til at gå til nogle samtaler med andre gravide og ligeledes noget svømning for gravide. Tror det vil hjælpe at snakke med andre som er i nogenlunde samme situation som mig.

Grunden til mine bekymringer er nok at min mand og jeg har været igennem 6 behandlinger på en fertilitetsklinik, og det her var vores sidste forsøg. Jeg er livsens angst for at mste dem. Men synes det bliver bedre og bedre jo længere jeg kommer hen. Og så ser jeg dem jo ret ofte de 2 små. Det hjælper osse.

smillaluna skriver:

Ka-ri-na:

Jeg skal til at gå til nogle samtaler med andre gravide og ligeledes noget svømning for gravide. Tror det vil hjælpe at snakke med andre som er i nogenlunde samme situation som mig.

Grunden til mine bekymringer er nok at min mand og jeg har været igennem 6 behandlinger på en fertilitetsklinik, og det her var vores sidste forsøg. Jeg er livsens angst for at mste dem. Men synes det bliver bedre og bedre jo længere jeg kommer hen. Og så ser jeg dem jo ret ofte de 2 små. Det hjælper osse.

du vil helt klart have garn af samvær med andre gravide.... :0) jeg kan fortælle dig en solskinshistorie... der er en gruppe herinde der hedder Navlestrengen, vi er en gruppe pger der kommer fra en anden hjemmeside hvor vi følte os lidt svigtet af redaktionen (længere historie) to af "pigerne" har som du og din mand kæmpet en lang og sej kamp for at blive gravid! den ene har nu "taget røven" på fertilitetsklinikken og de er sgu selv blevet gravide! trods det at de havde fået at vide at det ikke ville fungere!

den anden er højgravid, trods det at hun led af svær svær endometriose!

så søde, der ER håb forude! det KAN lade sig gøre og du BLIVER mor nu!! du ER mor....