Hele verdenen er tåget...

Zafir skriver:

Jeg har det som om mit liv slutter på torsdag. Det er en underlig følelse. Det er ikke som sådan angst - ikke endnu i hvertfald... Men jeg kan bare slet ikke forestille mig verdenen efter torsdag. Jeg kan ikke forestille mig at være gravid efter og jeg kan heller ikke forestille mig at jeg får lov til at beholde mit fnug og det lever videre og er sundt og raskt...

Jeg har svært ved at planlægge og tænke på ting der foregår ud i fremtiden - selvom man normalt sagtens kan planlægge ting en uge eller 2 frem i tiden.

Jeg ved godt at weekenden efter har Tom fødselsdag og vi skal på Legoworld med Idun og svoger... Men altså - jeg kan slet ikke forestille mig, hvornår eller hvordan jeg skal få lavet kage. Jeg kan slet ikke forestille mig at leve faktisk efter torsdag. Det er ligesom om at verdenen efter torsdag, ligger i en tåge af intethed, som jeg ikke kan trænge igennem med mine tanker...

Det mest 'positive' jeg kan forestille mig, er at vi får en risiko vurdering der hedder fx 250  og vi skal have taget moderkage biopsi fredag og gå i budding i en uges tid, før vi får svar/dom... Og jeg VED godt med min fornuft at der er 999 mod 1 FOR at vi får et svar vi kan bruge positivt... Men min forestillingsevne er væk.

Det føles bare helt helt forkert... Jeg har svært ved at forklare det, men jeg kan ikke engang sige at jeg håber, for jeg ved kan ikke finde følelsen af håb ligenu... Jeg er ligesom gået i stå indeni min krop...

et kram skal du have herfra...

Håber på det bedste for dig, er nemlig sikker på at alt er som det skal være...

Hey Zafir.. jeg krydser også alt hvad jeg kan for jer, og håber på du kan komme hjem og fortælle din datter at hun havde ret og skal være storesøster.. Jeg tror også på et højt tal... held og lykke

KaMa skriver:

I denne her uge burde indvoldene falde fra navlestrengen ned i maven.

Den gang med mig var det det, der gik galt. maven voksede ikke sammen og indvoldene kom ikke ned i maven.

Jeg håber, at de kan se det til NF. Ellers så kan de se det på Riget senere hen. Skal have et hav af scanninger og undersøgelser. Da jeg er en af de ganske få, der overlevede sådan en voldsom misdannelse. Den er MEGET sjælden. Så ved de ikke rigtig, om det er arveligt. Der er ikke fundet noget i mine kromosomer. Så det er i hvert fald godt.

Ja, det er første gang, at du skal til NF efter sidste NF. Pyhhh, det må være helt specielt og angstprovokerende.

Når jeg tænker på, hvor meget jeg kan psyke mig op til ikke at turde kigge på skærmen, når jeg bliver scannet, så tør jeg slet ikke tænke på jer. Du kan ikke en gang tage en steso eller et par drinks..pyhhh.

Krydser alt for, at den tager fusen på jer, og I får et rigtig højt tal.

 

Uha... Det lyder ikke godt. Jeg har en veninde der mistede en med trisomi 18 og ikke 21 som vores. Hendes baby havde også indvoldende uden på navlestrengen. Men hvordan fik de dine ind i maven???...

Zafir skriver:

Uha... Det lyder ikke godt. Jeg har en veninde der mistede en med trisomi 18 og ikke 21 som vores. Hendes baby havde også indvoldende uden på navlestrengen. Men hvordan fik de dine ind i maven???...

Hej Zafir, kan sgu godt forstå du har det sådan med torsdag.... Hvornår på dagen skal du scannes?

Jeg håber SÅ meget at ALT er perfekt og lige som det skal være..... Nu er det mislykkedes 2 gange, så 3. gang må bestemt være lykkens gang!

Ønsker dig al mulig held og lykke torsdag!!!

Stort knus Tina

Zafir skriver:

Da vi lavede Spunken, var jeg fuldstændig naiv. Jeg havde aldrig drømt om at der overhovedet kunne være noget galt. Idun er verdens mest perfekte barn og jeg tænkte: Godtnok er der så meget andet jeg ikke kan, men det med at lave perfekte børn, DET KAN JEG...

Så kom chokket og alt denneher tid bagefter. Så jeg har ikke noget håb mere... Det er skidesvært, fordi jeg normalt er en rigtig positiv person... mmm...

Dagene går LANGSOMT...

Hm, skal et barn være 100% perfekt for at være godt nok...? Undskyld  mig, men jeg blir altså lidt provokeret her. Du har valgt at lave et barn. Er det allervigtigste ikke at barnet er levedygtigt og har en god chance for at få et dejligt liv? Det sidste afhænger jo meget af os som forældre.

Det er nok meget et spørgsmål om holdning, og jeg er godt klar over at jeg forholder mig anderledes end de fleste andre. Personligt synes jeg der er så overdrevet meget fokus på nakkefoldsscanning. Man skal huske på at uanset hvilken risikovurdering man får, så er det overhovedet ikke nogen sikkerhed hverken for at barnet er normalt eller afvigende. Selv med 1:2 kan barnet jo være "det andet", og med - hvad ved jeg - 1:100000 kan barnet jo også være netop "det ene".....ikk?

Det er synd at du er så nervøs over scanningen, men måske ville det hjælpe dig hvis du var helt afklaret om hvad du vil gøre i tilfælde af at risikoen pegede mod kromosomfejl. Hvis du ved med dig selv: ok, det og det tal er i min verden for stor en risiko til at jeg vil tage den, så vil jeg vælge abort. For hvis man allerede ved med sig selv, hvad man vil gøre i "worst case scenario" så bliver det hele lidt mindre nervøst. Du vil nok stadig være nervøs, men måske mindre.

Jeg selv har hele tiden vidst, at jeg ikke vil have abort uanset hvad, så derfor har jeg logisk valgt ikke at blive scannet, for nogle tilfældige tal ville ikke gøre nogen forskel for mig, højst skabe en unødvendig uro og tvivl. Jeg venter med at se hvad der kommer ud, og jeg er sikker på, at uanset hvad, så kommer det til at være lige præcis perfekt for mig. 

minmau skriver:

Hm, skal et barn være 100% perfekt for at være godt nok...? Undskyld  mig, men jeg blir altså lidt provokeret her. Du har valgt at lave et barn. Er det allervigtigste ikke at barnet er levedygtigt og har en god chance for at få et dejligt liv? Det sidste afhænger jo meget af os som forældre.

Det er nok meget et spørgsmål om holdning, og jeg er godt klar over at jeg forholder mig anderledes end de fleste andre. Personligt synes jeg der er så overdrevet meget fokus på nakkefoldsscanning. Man skal huske på at uanset hvilken risikovurdering man får, så er det overhovedet ikke nogen sikkerhed hverken for at barnet er normalt eller afvigende. Selv med 1:2 kan barnet jo være "det andet", og med - hvad ved jeg - 1:100000 kan barnet jo også være netop "det ene".....ikk?

Det er synd at du er så nervøs over scanningen, men måske ville det hjælpe dig hvis du var helt afklaret om hvad du vil gøre i tilfælde af at risikoen pegede mod kromosomfejl. Hvis du ved med dig selv: ok, det og det tal er i min verden for stor en risiko til at jeg vil tage den, så vil jeg vælge abort. For hvis man allerede ved med sig selv, hvad man vil gøre i "worst case scenario" så bliver det hele lidt mindre nervøst. Du vil nok stadig være nervøs, men måske mindre.

Jeg selv har hele tiden vidst, at jeg ikke vil have abort uanset hvad, så derfor har jeg logisk valgt ikke at blive scannet, for nogle tilfældige tal ville ikke gøre nogen forskel for mig, højst skabe en unødvendig uro og tvivl. Jeg venter med at se hvad der kommer ud, og jeg er sikker på, at uanset hvad, så kommer det til at være lige præcis perfekt for mig. 

Jeg tror vidst slet ikke du har læst eller set noget om forhistorien.

Jeg ved ikke rigtig om jeg har energi til at svare dig og indgå en debat omkring emnet. - Det er MEGET svært at være i det, når man venter et barn der er meget sygt. Men det var for os det eneste rigtige. - Men det har jeg forklaret i 1000 vis af tråde herinde...

Så nej, - det behøver ikke at være perfekt. Men det skal kunne have et godt liv og et normalt liv, der ikke går udover resten af vores familie. IDun skal IKKE have en udgift ved en bror eller søster.

Men jeg orker bare ikke at forklare mere. Det er for mig ikke det, det handler om ligenu.

Tina2 skriver:

Hej Zafir, kan sgu godt forstå du har det sådan med torsdag.... Hvornår på dagen skal du scannes?

Jeg håber SÅ meget at ALT er perfekt og lige som det skal være..... Nu er det mislykkedes 2 gange, så 3. gang må bestemt være lykkens gang!

Ønsker dig al mulig held og lykke torsdag!!!

Stort knus Tina

Jeg har ikke lyst til at sige klokkeslet, for så er jeg forpligtet til at skrive lige når jeg kommer ud. Jeg ved selv hvor nervøs jeg har været når mine veninder osv. i tiden efter spunken har været til scanning. Hvis jeg ikke har overskud til at skrive med det samme eller jeg har brug for at pleje vores reaktion lidt, hvad enten det er godt eller skidt eller hvad der kommer med i købet.

Så det er 'bare' på torsdag.

Zafir skriver:

Jeg tror vidst slet ikke du har læst eller set noget om forhistorien.

Jeg ved ikke rigtig om jeg har energi til at svare dig og indgå en debat omkring emnet. - Det er MEGET svært at være i det, når man venter et barn der er meget sygt. Men det var for os det eneste rigtige. - Men det har jeg forklaret i 1000 vis af tråde herinde...

Så nej, - det behøver ikke at være perfekt. Men det skal kunne have et godt liv og et normalt liv, der ikke går udover resten af vores familie. IDun skal IKKE have en udgift ved en bror eller søster.

Men jeg orker bare ikke at forklare mere. Det er for mig ikke det, det handler om ligenu.

Jow jeg har godt set din forhistorie, og skrev bestemt ikke for at fornærme dig. Du behøver selvføgelig ikke tænke ligesom jeg, jeg skrev jo også at det er meget et holdningsspørgsmål. Men undskyld da.

minmau skriver:

Jow jeg har godt set din forhistorie, og skrev bestemt ikke for at fornærme dig. Du behøver selvføgelig ikke tænke ligesom jeg, jeg skrev jo også at det er meget et holdningsspørgsmål. Men undskyld da.

Det er bare ikke det jeg tænker på ligenu, og vi fravalgte ikkke spunken, 'bare fordi' den ikke var perfekt.