Jeg har det som om mit liv slutter på torsdag. Det er en underlig følelse. Det er ikke som sådan angst - ikke endnu i hvertfald... Men jeg kan bare slet ikke forestille mig verdenen efter torsdag. Jeg kan ikke forestille mig at være gravid efter og jeg kan heller ikke forestille mig at jeg får lov til at beholde mit fnug og det lever videre og er sundt og raskt...
Jeg har svært ved at planlægge og tænke på ting der foregår ud i fremtiden - selvom man normalt sagtens kan planlægge ting en uge eller 2 frem i tiden.
Jeg ved godt at weekenden efter har Tom fødselsdag og vi skal på Legoworld med Idun og svoger... Men altså - jeg kan slet ikke forestille mig, hvornår eller hvordan jeg skal få lavet kage. Jeg kan slet ikke forestille mig at leve faktisk efter torsdag. Det er ligesom om at verdenen efter torsdag, ligger i en tåge af intethed, som jeg ikke kan trænge igennem med mine tanker...
Det mest 'positive' jeg kan forestille mig, er at vi får en risiko vurdering der hedder fx 250 og vi skal have taget moderkage biopsi fredag og gå i budding i en uges tid, før vi får svar/dom... Og jeg VED godt med min fornuft at der er 999 mod 1 FOR at vi får et svar vi kan bruge positivt... Men min forestillingsevne er væk.
Det føles bare helt helt forkert... Jeg har svært ved at forklare det, men jeg kan ikke engang sige at jeg håber, for jeg ved kan ikke finde følelsen af håb ligenu... Jeg er ligesom gået i stå indeni min krop...
Anmeld
