Hej Piger
Tusind tak for Jeres opbakning herinde. Jeg ringede faktisk til fødegangen, hvor jeg forklarede hvordan jeg havde det. Der var en rigtig sød jordemoder, og hun bad om mit navn og nummer og så ville hun tale med en fødsleslæge og så ville de ringe mig op igen.
Nu er der en læge der lige har haft ringet til mig, og hun var bare så sød. Hun har scannet mig 2 gange, og hun er den sødeste af alle dem jeg har mødt. Hun spurgte mig hvordan jeg havde det, og jeg begyndte straks at hulke, og jeg tror ikke hun forstod et ord af hvad jeg sagde. Hun var rigtig sød, og sagde at jeg skulle komme ind i morgen kl 8.30 til en samtale.
Jeg vil bare sige tak til Jer alle sammen - havde ikke ringet hvis I ikke havde overbevist mig om at det skulle jeg, og kan mærke nu at jeg kan se lidt lys. 
Kærlig hilsen Susanne 
Hvor er det godt, at du endelig fik fat på en forstående læge, som tager dig alvorligt.
I dag fik jeg jo selv mit livs chok. Er i 11. uge nu og har ikke blødt i over en måned. Her til eftermiddag går jeg på toilettet, og ser straks at det vælter ud med blod - frisk blod. Aldrig har jeg været så bange.
Ringer til vagtlægen og er nr. 10 i køen. Lægger på og render rundt som en hovedløs høne. Ringer til min nabo (ham havde jeg en aftale med ang. bestyrelsesarbejde). Han sender sin kæreste over, som kører mig på hospitalet.
Jeg får på vejen fat på vagtlægen, som SKAL henvise mig før jeg kan komme ind på hospitalet. Kommer til det forkerte hospital (typisk). Bliver dog undersøgt.
Begge tvillinger har det godt. De ligger begge to og øver karate. Der var ingen blødninger i livmoderen og der var heldigvis lukket deroppe.
Bliver sendt hjem. Og nu sidder jeg her med en uforklarlig blødning (som er stoppet nu..). ER RYSTET.
DET ER DET KLAMMESTE JEG HAR OPLEVET 
Er glad for at de er friske, men tør jo dårlig tro på noget nu.