Bløder mere og mere...

Pyha altså.

Min erfaring er at det tager et par uger fra man "bestiller" ny læge, til man kan benytte sig af den. - Ingen tvivl om at du SKAL skifte læge (ifølge mig - som gjorde det samme i denne graviditet da jeg ikke følte mig hørt), men lige nu skal du altså ikke vente et par uger. - Du skal ikke ringe til jordmodercenteret, men derimod ville jeg ringe til fødegangen. - Der sidder jordmødre og tager telefonen, og jeg går udfra at de har en akutmodtagelse netop til sådan noget her. - Måske skal du forbi lægevagten først, men du skal IKKE vente længere. 

Jeg tror nu, inderst inde, at alt er ok. - MEN du skal ikke rende rundt med de bekymringer!

Så et kærligt spark herfra med henblik på at du tager kontrol over det her NU, og ikke om et par dage eller uge. - Og som Mammi skriver. - Hvis alt andet fejler, så hedder det skadestuen. - Måske virker det drastisk, men du har brug for at få ro på med det her.

Laura :-)

Jeg ved heller ikke helt hvordan det det lægevagten virker da jeg aldrig har haft brug for det den tid jeg har boet i Danmark. Men syns altid at man hører om at de er meget søde på syghusene. 

Du må bare tænke på om du vil blive ved med at ha det så her, eller ringe til lægevagten selvom du syns det er lidt pinligt. Jeg ville helt sikkert også selv ha lidt svært for det, da jeg er lidt genert.

Men det hele skal nok gå godt

LauraLW skriver:

Pyha altså.

Min erfaring er at det tager et par uger fra man "bestiller" ny læge, til man kan benytte sig af den. - Ingen tvivl om at du SKAL skifte læge (ifølge mig - som gjorde det samme i denne graviditet da jeg ikke følte mig hørt), men lige nu skal du altså ikke vente et par uger. - Du skal ikke ringe til jordmodercenteret, men derimod ville jeg ringe til fødegangen. - Der sidder jordmødre og tager telefonen, og jeg går udfra at de har en akutmodtagelse netop til sådan noget her. - Måske skal du forbi lægevagten først, men du skal IKKE vente længere. 

Jeg tror nu, inderst inde, at alt er ok. - MEN du skal ikke rende rundt med de bekymringer!

Så et kærligt spark herfra med henblik på at du tager kontrol over det her NU, og ikke om et par dage eller uge. - Og som Mammi skriver. - Hvis alt andet fejler, så hedder det skadestuen. - Måske virker det drastisk, men du har brug for at få ro på med det her.

Laura :-)

Jeg tror også, det er fødegangen, du skal prøve at have fat i! Eller vagtlægen igen!!!

Men helt sikkert skal du skifte læge, for tror aldrig, du vil få opbygget et godt forhold til ham, du har nu, fordi han bare allerede har svigtet dig så meget!

Hold op, hvor kan jeg godt forstå, at det er svært at sidde i din situation. Man føler bare, at man kræver og kræver og ingen af dem, der burde forstå én, synes at gøre det! Så har man bare lyst til at give op. Men jeg synes, du skal forsøge igen og holde fast i, at du har brug for noget, som de er nødt til at give dig!

Det er godt, at du har det nogenlunde om dagen, så du kan få slappet lidt af her - dog lidt frustrerende, at du ikke kan ligge ned og sove!

Ih, ville gerne kunne hjælpe!

Nu ved jeg ikke hvordan det er i Nordjylland, men er du sikker på at svangreambulatoriet ikke kan hjælpe dig?

Hvor jeg bor, er du tilknyttet svangreambulatoriet fra du har været til NF, og du kan altid kontakte dem hvis du har spørgsmål..

Ligemeget - hvis du er i tvivl, kan du altid ringe til fødegangen. De er som regel søde at svare på spørgsmål og fortælle dig hvad du skal gøre selvom du ikke hører til der endnu.

Hvis du har svært med at snakke med læger/jm etc, vil jeg anbefale at du skriver dine spørgsmål ned og gør dig fuldstændigt klart HVAD du vil have ud af samtalen inden du kommer ind/ringer op. Det hjælper som regel med at fokusere og giver samtidigt et fast holdepunkt.

Desuden skal du ikke have det dårligt over at ringe til lægevagten - det er det de får deres løn for...

Hej

Jeg oplevede også at begynde og bløde i graviditeten. Det var godt nok i uge 23 men alligevel. Nå men ringede altså til vagtlægen som så tog kontakt til svangerafdelingen, hvor de bad mig møde op med det samme.

Så tror også du skal i kontakt med svangerafd.

Du skal ikke være pinlig over at ringe til vagtlægen, det er også det de er der for. Hvis man kan tage til vagtlægen for alm. forkølelse (ondt i hals osv. ) så skulle jeg men at man er mere end berettiget til at kontakte dem når man bløder i graviditeten.

Håber du finder ud af det, og at der er nogle som vil hjælpe dig så du bliver tryg igen.

Hej Piger

Tusind tak for Jeres opbakning herinde. Jeg ringede faktisk til fødegangen, hvor jeg forklarede hvordan jeg havde det. Der var en rigtig sød jordemoder, og hun bad om mit navn og nummer og så ville hun tale med en fødsleslæge og så ville de ringe mig op igen.

Nu er der en læge der lige har haft ringet til mig, og hun var bare så sød. Hun har scannet mig 2 gange, og hun er den sødeste af alle dem jeg har mødt. Hun spurgte mig hvordan jeg havde det, og jeg begyndte straks at hulke, og jeg tror ikke hun forstod et ord af hvad jeg sagde. Hun var rigtig sød, og sagde at jeg skulle komme ind i morgen kl 8.30 til en samtale.

Jeg vil bare sige tak til Jer alle sammen - havde ikke ringet hvis I ikke havde overbevist mig om at det skulle jeg, og kan mærke nu at jeg kan se lidt lys.

Kærlig hilsen Susanne

Hej med dig:-)

Jamen altså - jeg får som mange andre også lyst til at sige til dig at du må banke i bordet. Jeg kan slet ikke forstå den behandling du har fået. Sidste år fik jeg ondt i maven og begyndte at bløde i uge 7. Det var i weekenden og jeg kontaktede derfor vagtlægen. Her blev jeg bedt om med det samme at møde op ved den centrale vagtlæge som ligger tilknyttet skadestuen her hvor jeg bor. Her blev jeg undersøgt og lægen antog at jeg var ved at abortere spontant. Men for en sikkerheds skyld blev jeg sendt til scanning på fødeafdelingen også. Og det var fordi de ville sikre sig at det ikke var en graviditet udenfor livmoderen, hvilket kan være farligt. På fødeafdelingen og i forbindelse med scanningen konstaterede de at jeg var i gang med at abortere. Men for at være på den helt sikre side skulle jeg møde op ugen efter igen for at få målt mit graviditetshormon - som skal falde hurtigt når aborten er tilendebragt - igen for at sikre at "graviditeten" var væk og der ikke sad noget denfor livmoderen.

Den lange historie for at illustrere hvor alvorligt jeg oplevede at blive taget i samme situation. Og jeg mener virkelig at du må insistere på samme behandling, og du skal da slet ikke til at vente på lægeskift, næste scanningsaftale el.lign - det her er da akut. Men husk nu at det jo overhovedet ikke er sikkert at din situation er den samme som min var - altså med hensyn til abort - der er jo mange gravide der oplever blødninger som ingen betydning har. Men du skal da tjekkes - straks!

Skynd dig at få gjort noget ved det og al held og lykke og skynd dig at meld tilbage til os når du ved mere:-)

Kram, Tina

Kære Susanne

Der kom du mig (heldigvis) i forkøbet - dejligt at høre hvordan historien endte:-)

Kh Tina

Bavianis skriver:

Hej Piger

Tusind tak for Jeres opbakning herinde. Jeg ringede faktisk til fødegangen, hvor jeg forklarede hvordan jeg havde det. Der var en rigtig sød jordemoder, og hun bad om mit navn og nummer og så ville hun tale med en fødsleslæge og så ville de ringe mig op igen.

Nu er der en læge der lige har haft ringet til mig, og hun var bare så sød. Hun har scannet mig 2 gange, og hun er den sødeste af alle dem jeg har mødt. Hun spurgte mig hvordan jeg havde det, og jeg begyndte straks at hulke, og jeg tror ikke hun forstod et ord af hvad jeg sagde. Hun var rigtig sød, og sagde at jeg skulle komme ind i morgen kl 8.30 til en samtale.

Jeg vil bare sige tak til Jer alle sammen - havde ikke ringet hvis I ikke havde overbevist mig om at det skulle jeg, og kan mærke nu at jeg kan se lidt lys.

Kærlig hilsen Susanne

Hvor er det bare godt. Dejligt at der endelig er nogen der gerne vil og kan hjælpe. De der læge kan godt nok være træls nogle gange.

krydser alt hvad jeg kan for at alt går godt for jer imorgen. Og er sikker på at den lille har det fint.

tinpou skriver:

Hej med dig:-)

Jamen altså - jeg får som mange andre også lyst til at sige til dig at du må banke i bordet. Jeg kan slet ikke forstå den behandling du har fået. Sidste år fik jeg ondt i maven og begyndte at bløde i uge 7. Det var i weekenden og jeg kontaktede derfor vagtlægen. Her blev jeg bedt om med det samme at møde op ved den centrale vagtlæge som ligger tilknyttet skadestuen her hvor jeg bor. Her blev jeg undersøgt og lægen antog at jeg var ved at abortere spontant. Men for en sikkerheds skyld blev jeg sendt til scanning på fødeafdelingen også. Og det var fordi de ville sikre sig at det ikke var en graviditet udenfor livmoderen, hvilket kan være farligt. På fødeafdelingen og i forbindelse med scanningen konstaterede de at jeg var i gang med at abortere. Men for at være på den helt sikre side skulle jeg møde op ugen efter igen for at få målt mit graviditetshormon - som skal falde hurtigt når aborten er tilendebragt - igen for at sikre at "graviditeten" var væk og der ikke sad noget denfor livmoderen.

Den lange historie for at illustrere hvor alvorligt jeg oplevede at blive taget i samme situation. Og jeg mener virkelig at du må insistere på samme behandling, og du skal da slet ikke til at vente på lægeskift, næste scanningsaftale el.lign - det her er da akut. Men husk nu at det jo overhovedet ikke er sikkert at din situation er den samme som min var - altså med hensyn til abort - der er jo mange gravide der oplever blødninger som ingen betydning har. Men du skal da tjekkes - straks!

Skynd dig at få gjort noget ved det og al held og lykke og skynd dig at meld tilbage til os når du ved mere:-)

Kram, Tina

Jeg har snakket med nogen nu - takket være Jer:-)

Min egen læge er simpelthen bare så dårlig. Han er nyuddannet og alligevel en kold skid. Jeg blødte første gang i 6. uge (19. dec.), og han undersøgte mig og sagde at jeg uden tvivl havde aborteret. I januar fandt de, via en akutscanning, på sygehuset ud af, at jeg slet ikke havde aborteret. Der havde jeg så nået at drikke migi hegnet og ryge 30 smøger nytårsaften, da jeg jo ikke vidste jeg var gravid...

Ellers har han nægtet mig scanninger - sidste gang tog min mor med til vagtlægen da den var helt gal - og hvem har vagt!!!! HAM!!! Han sidder bare og smiler af mig medens jeg hulker og undersøger mig først, efter min mor (der ellers aldrig hæver stemmen) flejner på ham. Hun går ud og han mærker mig indeni og udenpå, og medens blodet løber ned af mine lår og baller siger han "Jamen så lad os da tage en scanning - om ikke andet så for at få ro i sindet, for du kan ikke bruge den til noget medicinsk!".

Jeg følte virklig han sparkede til mig mens jeg lå ned - og det var jo ganske unødvendigt med den tone, jeg var jo ikke i stand til at gøre en flue fortræd i den tilstand! Kunne knapt nok holde sammen på mig selv.

Ved ikke lige hvorfor jeg fortæller alt dette - tror måske jeg samler kræfter til at fortælle ham hvordan jeg har oplevet det her forløb. Det vil jeg gøre inden jeg skifter læge.