Tjuhl skriver:
vi vil jo meget meget gerne igang med IVF snart, men vi har været nødt til at være realistiske og sige, at vi tidligst kunne starte til marts, da vi har nogle rådne regninger (fx vand og el) i denne måned, der simpelthen gør, at vi ikke kan få råd til at købe medicinen til IVF behandlingen (jeg er lige startet forfra på mit sygesikringsopsparing, så det er jo fuld pris denne første gang). vi har begge to været dybt frustrerede over det, mig fordi jeg bare gerne vil NU og Søren fordi han kan mærke på mig, at jeg er dybt utålmodig og han kan ikke gøre hverken til eller fra. Vi har ikke nogen vi kan spørge om et lån, Sørens forældre er døde og min mor har ikke voldsomt god økonomi og hun har desuden aldrig sagt ja til at låne mig penge før (vi er 4 børn, så der er en del der skal have når der gives og så skal hun desuden holde stor fødselsdagsfest for sig selv og sin mand i februar). Ja, og så har vi det bare heller ikke godt med at låne pengene nogen steder, selvom der sikkert er nogen der vil tilbyde os dem, hvis vi spurgte. vi involverer slet ikke familie og venner i den side af behandlingsproblemerne, så der er ingen der ved at vi har været nødt til at acceptere at udskyde opstart i IVF.
så for ti minutter siden modtager jeg denne sms:
"Hej Trine. Jeg vil gerne have at du sender dit konto og reg nummer, da jeg gerne vil donere 1000 kr til jeres næste baby projekt. Eller hvad I nu beslutter at bruge pengene til, det bestemmer I selv. Jeg ville ønske jeg havde mere men det er det jeg kan undvære. De andre får ikke noget i denne omgang så det er ikke noget du behøvs at fortælle dem. Knus mor"
Jeg begyndte bare at hyle af lettelse! altså...min mor er sgu ikke på top ti listen over de bedste mødre i verden, men nogle gange overrasker hun mig fuldstændig! 


