skal lige lufte ud... (laaaangt)

Roxie skriver:

Jeg ville give dem fred. hvis du prøver for ihærdigt kan det godt blive for meget for dem. Jeg ville trække mig tilbage og sige når i er klar så er vi her, men forvent ikke at vi skal komme til jer.

Jeg gjorde det med mine forældre, jeg er nr 2 ud af 4. og de ringede aldrig eller inviterede på mad, intet. så slog jeg ligesom hånden af dem, kom ikke til nogle familie kom sammen forsvant bare ud af billedet. det var rart til at starte med, men i alt varede det 2 år og det var hårdt. men nu har vi det bedste forhold jeg kunne drømme om. tror virkelig de blev klar over at bare fordi jeg er deres barn så skal de invisterer tid i mig.

Så jeg ville lade dem være, din svigerfar har tydeligtvis ikke behov for at se jer så hvorfor tvinge ham? det ville være nemmere for dig og for ham hvis i lod det ligge. og jeg tror helt sikkert at kommer der en dag hvor svigerfaren viser interesse i din kæreste igen så er din kæreste også klar. forældre kan gøre mange ting som børn tilgiver. 

jeg er ligeglad med om han vil se mig, men jeg skal føde hans barnebarn indenfor den næste måned

Og det virker ikke at lade ham være.. Han har aldrig været interesseret i Daniel, og bliver det nok aldrig på den måde han er det med den ældste! Som skrevet er han den klassiske hulemand, så han har nok ikke sans for at han sårer nogle mennesker ved at melde sig ud af deres liv på den måde! 

Måske skal han bare ikke være en del af vores liv... Er bare ked af at Laura ikke får nogen farfar!!! Men så må han jo hygge sig med sin kæreste.. tsk tsk!

knus

Jeg vvil sige det samme som Roxie. Lad ham være i fred. På et tidspunkt går det op for ham at han mangler enn søn, så kommer det nok.

Men det er træls at stå i - det ved jeg fra mig selv

Caroline86 skriver:

hun får verdens bedste mormor og morfar og en fantastisk farmor og bedstefar! Hun kommer ikke til at mangle noget, men måske gør "farfar" det pludselig en dag, og så er det måske for sent..

Nogle mennesker går i for små sko

Men det hjalp rigtig meget at skrive det og få det ud...

 

det er jo bare dejligt smukke..

ja det kan jeg godt se, men så må i jo vurdere om han så kan være en del eller ej..

ja det er der desværre..

det godt, bare luk ud, så du får det bedre

Hvis han ikke kan være en del af dig og daniels liv, så skal han da bestemt ikke være en del af jeres barns liv. Helt ærligt hvis han er så smålig så skal han da slet ikke have noget med jeres barn at gøre. Hun vil ikke savne en farfar som hun aldrig har haft og hun kan da sagtens få en i din mors nye kæreste og din far. der komme ikke noget godt ud af at tvinge det på ham, det vil sikker bare ende med at jeres barn bliver såret hvis hun "mister" en farfar. 

Det er en rigtig øv situation men nogle gange skal man måske bare acceptere at andre ikke har de samme interesser som en selv. det er hans tab.

Mange knusser og kram Roxie 

Roxie skriver:

Hvis han ikke kan være en del af dig og daniels liv, så skal han da bestemt ikke være en del af jeres barns liv. Helt ærligt hvis han er så smålig så skal han da slet ikke have noget med jeres barn at gøre. Hun vil ikke savne en farfar som hun aldrig har haft og hun kan da sagtens få en i din mors nye kæreste og din far. der komme ikke noget godt ud af at tvinge det på ham, det vil sikker bare ende med at jeres barn bliver såret hvis hun "mister" en farfar. 

Det er en rigtig øv situation men nogle gange skal man måske bare acceptere at andre ikke har de samme interesser som en selv. det er hans tab.

Mange knusser og kram Roxie 

helt sikkert hans tab... Men det er stadig hårdt at indse!

Mine forældre og svigermor og hendes nye kæreste skal nok blive en kæmpe del af prinsessens liv...

Tror måske dette indlæg har fået mig til at indse at livet simpelthen er for dyrebart til at spilde tårer på en som ikke kan se ud over sin egen næsetip!

Tak

Det syntes jeg bestemt at det er. Hvorfor skal du ofre dig for ham når han ikke engang gider jer. Jeg syntes det er flot af dig at du har prøvet og givet ham chancen og ofret noget af dig selv til ham. Men hvis han er så dum at afvise det så er det da dumt at ofre mere. han må komme når han er klar til at tage imod det der bliver tilbudt ham

Jeg kender alt til følelsen af, at folk ikke går op i ens graviditet. Mine svigerforældre blev kede og skuffede, da de hørte jeg var gravid. De var ikke glade på vores vegne! Og noget af det første de sagde var: "ja, vi gider ikke yngelpleje - så er det sagt".

Min bror har INGEN interesse vist i graviditeten heller. Min søster har prøvet at stikke lidt til ham, men hans kommentar var bare "der bliver jo født børn hele tiden".

Kære Caroline - jeg tror bare desværre ikke at folk altid er/kan være glade på ens vegne. De magter det ikke. Ikke fordi de er dårlige mennesker, men de har bare af den ene eller anden årsag ikke rummeligheden eller indlevelsen.

Brug din tid på de mennesker som støtter op omkring dig, glæder sig på dine vegne og kan rumme din lykke.

baby2010 skriver:

Jeg kender alt til følelsen af, at folk ikke går op i ens graviditet. Mine svigerforældre blev kede og skuffede, da de hørte jeg var gravid. De var ikke glade på vores vegne! Og noget af det første de sagde var: "ja, vi gider ikke yngelpleje - så er det sagt".

Min bror har INGEN interesse vist i graviditeten heller. Min søster har prøvet at stikke lidt til ham, men hans kommentar var bare "der bliver jo født børn hele tiden".

Kære Caroline - jeg tror bare desværre ikke at folk altid er/kan være glade på ens vegne. De magter det ikke. Ikke fordi de er dårlige mennesker, men de har bare af den ene eller anden årsag ikke rummeligheden eller indlevelsen.

Brug din tid på de mennesker som støtter op omkring dig, glæder sig på dine vegne og kan rumme din lykke.

hvor er jeg bare enig

jeg har en svigermor der stadig ikke går op i min tøs, selvom vi har prøvet med det ene og det andet.....og der er bare ikke andet at gøre synes jeg nu end at kapitulere og hvis hun synes at hun kan få noget med vores datter når hun bliver ældre ja så er det det.....men kun hvis hun er det på en måde hvor den lille ikke skuffes. Det er jo vores ansvar....

jeg har også været så skuffet over flere i min mands og i min egen familie...men som der baby2010 siger ...og det har været rigtigt her..så så alting lidt lysere ud da jeg valgte at ofre tid og energi (og mit barns tid og energi) i hvert fald det meste på dem som vil hende og os det godt, og som er der for os....så synes jeg også pludselig man har energi til de lidt mere udfordrende relationer og kan bedre se det lidt udefra....

knus og glædelig graviditet

Caroline86 skriver:

Er vred, gal, sur, frustreret, ked af det, såret, ligeglad og alt muligt andet!

Min svigerfar bor 2 huse fra os (vi har et stykke mellem husene, men det tager ikke mere end 5-10 min at gå op til ham) og vi ser ham aldrig.

Daniels forældre gik fra hinanden 1. april sidste år og kort tid efter fandt Daniels far en ny kæreste (vores allesammens tandlæge, som har været vild med ham længe)... Hun bryder sig tydelig ikke om mig - gætter på det er fordi jeg er meget tæt på min svigermor. Men pyt med hende, det her drejer sig om min svigerfar.

Han er den klassiske hulemand og har altid været det - kvinderne skal blive hjemme og passe børnene og skal ellers bare gøre hvad der bliver sagt (groft sagt). De er 3 brødre og den ældste er FARS DRENG, Daniel er den mellemste og umulige (!???) og den yngste er jo"bare en lille dreng" (han er 18).

Én ting er at Daniel altid er blevet forsømt af sin far - det er vi efterhånden vant til. Men at "farfar" ikke én eneste gang har spurgt til graviditeten, Laura eller har vist bare den mindste smule interesse.

Jeg er virkelig frustreret og dybt ulykkelig. Mine forældre (og min søster) interesserer sig helt vildt og giver konstant udtryk for hvor meget de glæder sig. Ham der er lige ved siden af (rent fysisk) kan ikke komme længere væk rent emotionelt.

Jeg kan være skide ligeglad med ham og bare glæde mig over at Daniel og jeg glæder os helt ekstremt!!! (Det siger Daniel også hele tiden til mig). Men jeg kan ikke forstå hvordan man kan vælge sine børn og børnebørn fra på den måde!?

Dengang min svigermor boede i huset sammen med ham var vi ofte deroppe og spise og hygge os... Det er vi aldrig længere. Har spist middag med hans nye kæreste én gang - sidste sommer!!!

De andre brødre har været inviteret ud til hende til både brunch, frokost og middag, men jeg er ikke blevet inviteret en eneste gang! Skal lige siges at Daniels lillebror ikke vil møde hende, men hun forsøger alligevel!

Svigerfar har altid haft meget travlt med sig selv og har ikke meget til overs for andre mennesker, men det virker som om hans "nye" kæreste trækker ham længere og længere væk fra os!?

Jeg kan forstå at de tog lidt afstand til mig og graviditeten da Daniel havde vores problemer, men det er sgu så længe siden nu, at det da umuligt kan være derfor længere!? Der er jo ingen der er i tvivl om hvor meget vi glæder os... Faktisk helt absurd!

Puha, det er langt det her... tror jeg skal slutte her, selvom jeg kunne blive ved i flere timer!!!

Trængte bare sådan til at komme ud med det - har grædt over det i en time nu, og jeg VIL ikke græde over det! Vi har så meget andet fantastisk familie som glæder sig ligeså meget som os men jeg kan af en eller anden grund ikke affinde mig med hans opførsel!

Knus Caroline

 

Det er rigtig træls sådan noget... Utroligt nogen mennesker kan være sådan...

Jeg har selv været igennem det samme, som dig... Med flere fra min familie...

Min mor viste slet ikke interesse for at hun nu skulle være "mormor"... Hun ringede aldrig eller skrev til os, for at høre hvordan det gik... Min mor er typen, som tror alt sker helt af sig selv.. Og det gør det jo slet ikke...

Det eneste min mor kunne finde ud af, var at sige, "Kan du nu og klare moderrollen?" Hun sagde end masse mærkelig ting til mig.. Når hun tog sig sammen til at ringe til mig..

Med hensyn til kommentaren med moderrollen, sagde jeg til hende, at den kunne hun jo ikke klare, da hun fik os 3 tøser...

Vi skrev en sms til min mor, at vi var skuffet over hende, at hun ikke viste interesse for sit kommende barnebarn... I dét vi skriver til hende, svare hun tilbage, "Jeg skulle også til at skrive til jer" Og den kommentar kommer hun altid med...  

Den eneste der virkelig interessede sig for min graviditet, var min lillesøster, blev så træt af hende til sidst at jeg sagde "STOP"...

Hun skrev til mig, hver evig eneste dag, "Hvordan går det med maven" Og det var under hele graviditeten... Det bliver man hurtig træt af, sådan en sms HVER DAG....

Til sidst sagde jeg til hende, "Der går ikke noget forbi din næse, du høre straks når jeg har født." Det forstod hun udmærket og tog det fantastisk pænt...

Hej søde...

Kan godt forstå du er skuffet og såret... Der er bare desværre nogle mennesker der ikke kan se længere end deres næsetip.. Vi står i næsten samme situation med min kærestes søster.. Vi modtog en SMS fra hende da jeeg havde født i sept, og hun har ringet en gang siden. Hun meldte fra til barnedåb, pga "sygdom".. HUn har endnu ikke set vores lille Laura.. Jeg er ligeglad, men er sindsyg ked af det på kærestens vejne..

Vi må bare være stærke, og pissestolte over de dejlige børn vi sætter i verden! Dem der vælger at være ligeglade, går glip af noget helt fantastisk!

Knus