Hvor er det bar useriøst....folkeskolen...

hej

uha hvor er jeg glad for jeg ikke er dine sko ligenu. Du må have meget om ørerne.

jeg synes der blev skrevet mange gode råd til dig. Jeg er jo selv kommende mor og jeg vil også kun det bedste for mit barn, og ville reagere som dig. Men jeg kan da komme med lidt fra min vinkel som lærer i den danske folkeskole.

Det er sku vigtig at ALLE børn stimuleres faglig og på alle niveauer, det står endda i loven som den pågældende lærer skal følge, dvs. har hun en elev som din søn der er super intelligent så skal han undervises på hans neveau også. Han skal ikke bare sættes igang med en bog, for at putte ham væk. Det er et klart tegn på at læreren ikke kan overskue det hun/han står overfor.

Jeg siger ikke at læreren ikke har meget om ørerne men det skal ikke gå ud over ungerne.

Jeg ved selv det er svært med alle de niveauer i klasserne, da jeg selv er lærer i overbygningen, men jeg ved at alle skal have noget ud af undervisningen.

Hvis du ikke føler der sker noget i denne skole, skal du virkelig tænke dig om. Du er heldig din søn er dygtig faglig, men han lærer ikke de ordentlig undervisningsmetoder. Det kan faktisk have den betydning at han får det svært senere i hans udd. system, for der mangler noget for ham.

F.eks. kan jeg nævne hans mundtlige udvikling på et given område, hvis han ikke er med i det i den daglige undervisning vil han ikke udvikle hans faglige sprog til at diskutere og forholde sig til andre. Eller hvad med bare det at lytte til andre og tænke over deres synsvinkel på ting og forholde sig til det.
Der er så meget der spiller ind for at børns udvikling i skolen bliver god.

Hvis du er bekymret for hans fagliglige udvikling så overvej igen at flytte ham til en anden skole. Denne skole han går på vil ikke komme og klappe dig på skulderen når han er færdig der. Børn har ikke svært ved at omstille sig, det er faktisk mere de voksne.

Ja jeg ved ikke om dette vil hjælpe dig, men der er bare så meget at skrive til dig at det er svært hvor jeg skal begynde. Men det er vigtig at du som mor lytter til din mave for den vil ikke ændre sig.

Hilsen mig

Tusind tak for dit svar...det kan jeg helt sikkert bruge....det er virkelig svært og handlede det kun om det faglige og på den skole og den måde den fungerer eller ikke fungerer på, så var han flyttet for lang tid siden. Børnene bliver ikke talt med men talt til...de skal bare lytte og gøre hvad der bliver sagt og nu er de jo ved at være så store at de giver igen og det magter hun dårligt, den lærer...og ja, hun er nok stresset, men det går ud over 25 børn nu.

Men igen, så er jeppe bare så forsigtig og genert og jeg frygter bare jeg kan komme til at ødelægge endnu mere for ham hvis han skal flyttes og bruge energi på at finde sig selv mellem de andre børn...dette kan jo også sætte ham fagligt tilbage..svært og især hernede hvor ikke der er så mange alternativer...

Knus og tak..

AnnePedersen skriver:

hej

uha hvor er jeg glad for jeg ikke er dine sko ligenu. Du må have meget om ørerne.

jeg synes der blev skrevet mange gode råd til dig. Jeg er jo selv kommende mor og jeg vil også kun det bedste for mit barn, og ville reagere som dig. Men jeg kan da komme med lidt fra min vinkel som lærer i den danske folkeskole.

Det er sku vigtig at ALLE børn stimuleres faglig og på alle niveauer, det står endda i loven som den pågældende lærer skal følge, dvs. har hun en elev som din søn der er super intelligent så skal han undervises på hans neveau også. Han skal ikke bare sættes igang med en bog, for at putte ham væk. Det er et klart tegn på at læreren ikke kan overskue det hun/han står overfor.

Jeg siger ikke at læreren ikke har meget om ørerne men det skal ikke gå ud over ungerne.

Jeg ved selv det er svært med alle de niveauer i klasserne, da jeg selv er lærer i overbygningen, men jeg ved at alle skal have noget ud af undervisningen.

Hvis du ikke føler der sker noget i denne skole, skal du virkelig tænke dig om. Du er heldig din søn er dygtig faglig, men han lærer ikke de ordentlig undervisningsmetoder. Det kan faktisk have den betydning at han får det svært senere i hans udd. system, for der mangler noget for ham.

F.eks. kan jeg nævne hans mundtlige udvikling på et given område, hvis han ikke er med i det i den daglige undervisning vil han ikke udvikle hans faglige sprog til at diskutere og forholde sig til andre. Eller hvad med bare det at lytte til andre og tænke over deres synsvinkel på ting og forholde sig til det.
Der er så meget der spiller ind for at børns udvikling i skolen bliver god.

Hvis du er bekymret for hans fagliglige udvikling så overvej igen at flytte ham til en anden skole. Denne skole han går på vil ikke komme og klappe dig på skulderen når han er færdig der. Børn har ikke svært ved at omstille sig, det er faktisk mere de voksne.

Ja jeg ved ikke om dette vil hjælpe dig, men der er bare så meget at skrive til dig at det er svært hvor jeg skal begynde. Men det er vigtig at du som mor lytter til din mave for den vil ikke ændre sig.

Hilsen mig

jeg siger altid at man skal gøre det man føler er det rigtige for jer og ikke hvad alle andre siger og gør.

men jeg kan sige til dig nu, at hvis hun er stresset nu kan det ikke vare længe før hun knækker.

AnnePedersen skriver:

jeg siger altid at man skal gøre det man føler er det rigtige for jer og ikke hvad alle andre siger og gør.

men jeg kan sige til dig nu, at hvis hun er stresset nu kan det ikke vare længe før hun knækker.

ja, men hvad er det rigtige....det er jo det..

ja, det tror jeg også hun gør, men hold da op hun når at påvirke og måske skade børnene en del og her tænker jeg ikke kun på det faglige...

det er svært så derfor håber jeg da det bedst for jer..... men det er kun dig der kan vide hvad det rette er for jer.

uha kan godt se dit dilemma...jeg har gået på SÅ mange forskellige skoler hele mit liv og kan kun nikke genkendende til hvor meget energi man bruger på at falde til det nye sted..men på den anden side lærte jeg også mange søde og rare mennesker at kende....

blev flyttet til den sidste folkeskole i 8.kl og gik her til og med 9...og fagligheden var så som så også med skiftende lærere etc... jeg startede op gymnasiet, hvor det også (for mig) handlede lidt mere om det sociale end det faglige.... juuuhhuuuu nogle fede fester og en svær tid (godt man kun er teenager en gang!)

når men altså til det faglige...da jeg startede på sygeplejeskolen efter 1 1/2 sabbatår gik det ok..især efter et par år  

jeg tror på at hvis man har viljen og evnen skal det nok løse sig..

ja kan ikke give gode råd her da jeg aldrig har stået i situationen..skønt hun kun er et år men sige at vi allerede har meldt hende til privatskolen herude på vores bøhland(der er ventelister nemlig), og det er fordi at her tvinges forældrene til at være mere med, og synes det ser ud som om, at der er flere muligheder for at udvikle sig med de evner man nu engang har..boglige eller kreative eller begge dele.

knus

Jeg har slet ikke læst tråden, og du har sikkert fået rigtig mange gode råd med på vejen. Men her kommer min mening:

Hvis det var min dreng der stod i den situation, så ville jeg helt sikkert lade ham blive!

Det faglige kan man altid indhente (og her taler jeg af personlig erfaring. Jeg havde en katastrofal skolegang i folkeskolen. Min forældre blev forbudt at lave lektier med mig (så de kunne ikke lære mig noget) og mine lærer var af den nye hippiee typr, der mente at børn hverken skulle have lektier for, eller rettes hvis de lavede noget forkert. I 6 klasse kunne ½ af klassen ikke læse, overhovedet!!! og vi der kunne, var ekstremt dårlige til det. Selvfølgelig var der mange ting i mit liv der havde været nemmere hvis jeg havde lært at læse og ikke mindst stave i folkeskolen, men jeg er da alligevel endt som underviser på universitet og har nu været ansat på uni i 7 år )

Du skriver at det sociale fungere godt, og at han er en stille dreng der har svært ved at blive rykket. Jeg ville vælge ud fra de to forhold, og se på hvad der er bedst, og det er at lade ham blive. Husk også på at stille børn (er han high sensitiv? det er ca. 10% af befolkningen så det kunne jo være at din dreng også var det), der bliver rykket ud af deres trygge omgivelser, ofte får en negativ indlæringskurve efterfølgende, fordi de bruger alle deres resourcer på at tilpasse sig de nye omgivelser at de ikke også kan tilegne sig boglige færdigheder.

Derudover tænker jeg også at barndommen er alligevel så kort, og så venter de mange mange år, hvor vi skal ud og præstere og det handler om hvad man kan, og hvor mange penge man kan få for det man kan, at det er da bare med at give drengen mulighed for at hygge sig og havde det trygt, godt og skægt sammen med sine kammerater nu, så kan den virkelige verden da godt vendte lidt endnu.

Du spørger også til om han skal spørges. Ja da!!! Det er hans liv!!! og han er så stor at han går i skole, så er han også stor nok til at tage et medansvar (sammen med dig) om hans skolegang.

Igen vil jeg gerne fortælle en historie fra mit eget liv. Jeg havde fået plads på et fritidshjem i 1 klasse. Vi var nede for at se stedet, og jeg kunne bare ikke lide det!!! Der var noget helt forkert ved det sted, og det sagde jeg til min mor. For hende var valget, at enten måtte hun sige sit arbejde op og så passe mig efter skole, eller også skulle jeg gå på det fritidshjem jeg ikke ville. Hun valgte at lytte til mig, og sagde sit job op. Vi kom til at sidde meget hårdt i det rent økonmisk (selvom min far tjente godt) og folk var da også dybt forarvede over at min mor lod mig bestemme. Men som min mor sagde: Det er ikke min datter der bestemmer. Det er mig der bestemmer, og jeg har valgt at lytte til mit barn! og hun siger at hun ikke vil på det fritidshjem, og så synes JEG ikke at hun skal det!

Jeg har kun været på det fritidshjem 1 gang!!! og det kan godt været at det var et udmærket sted at være, men selv den dag i dag 33 år senere (jeg var 7, nu er jeg snart 40), så kan jeg stadig blive helt dårlig ved tanken og få kuldegysninger af at tænke på det fritidshjem. Der var noget (for mig!!) virkelig ubehageligt ved det sted!

Summer sumarum: Jeg ville tale med drengen, og lade ham blive på skolen. (altså med mindre han gav udtryk for noget andet, så ville jeg selvfølgelig tage det med i mine overvejelser!)

Eva skriver:

eller i hvert fald den min søn gør i.

Han har en mildest talt dårlig lærer og den gode han havde er langtidsyg, en anden han havde er på barsel og hun var klasselærer for parallelklassen...nu er min søns lærer stort set ind over alle timer i begge klasser og det magter hun slet, slet ikke...det ødelægger deres undervisning, der er aldrig lektier for, de kan ikke få vikarer til de to stillinger der mangler til og nu er der så tit han ikke har alle timerne i skolen eller kommer hjem helt frustreret.

Jeg er helt sikker på at de i dansk slet ikke kan det de skal i den klasse og jeg overvejer lidt at flytte ham til en andne skole...MEN, er det synd for ham...hvad skal vægtes højest....fagligheden, som helt sikkert bliver bedre i en anden skole eller det sociale, som fungerer nu og som jeg jo intet aner om i en anden skole? Og mon han kan lære noget når han ikke har sine venner og er i det nærmiljø han kender..

Hvad tænker I...hvad er vigtigt for jer og hvad skulle der ske for at I valgte at sende jeres børn ud i et skoleskift...og skal barnet bestemme?

Mange spørgsmål, men bliver så ked af at have en super intelligent dreng der ikke får brugt alle de evner han har...har dog læst at dem der har evnerne nemt indhenter det forsømte..

Knus Eva

Jeg viul sige få ham flyttet så hurtigt du kan. Det der kan følge ham resten af livet at det er på den måde, selvom det "kun" er skole.

Men sådan er det ved mig. Var super dygtig til mange ting, men mange ting var underlige på den skole jeg gik på, dårlige lære, vikare, lidt ligesom der. Her var der så pogså mobning.

Men jeg flyttede først skole i 10 klasse til efterskole og det var simpelhen for sent.

Og mit problem er at jeg føler ikke jeg kan noget, selvom jeg godt kan, svært at forklare, men giver op. Er dårlig til at følge med få lavet lektier, en af grundende til jeg stadig ik har en udd.

Og vil være sådan en skam hvis det skete for din dreng, han skal et sted hen hvor han får det han har brug for så han ikke bliver "dum"  og venner får han hurtigt det nye sted. For selvom det kun er det faglige du kigger på nu, så vil det på et tidspunkt komme længere end det. Taler desværre af erfaring.

Mien forældre fortryder så meget at de ikke gjorde noget før ved mig. Og jeg fortryder jeg ik selv gik til mine forældre og fik dem igang.

,

Mumto3 skriver:

Jeg har slet ikke læst tråden, og du har sikkert fået rigtig mange gode råd med på vejen. Men her kommer min mening:

Hvis det var min dreng der stod i den situation, så ville jeg helt sikkert lade ham blive!

Det faglige kan man altid indhente (og her taler jeg af personlig erfaring. Jeg havde en katastrofal skolegang i folkeskolen. Min forældre blev forbudt at lave lektier med mig (så de kunne ikke lære mig noget) og mine lærer var af den nye hippiee typr, der mente at børn hverken skulle have lektier for, eller rettes hvis de lavede noget forkert. I 6 klasse kunne ½ af klassen ikke læse, overhovedet!!! og vi der kunne, var ekstremt dårlige til det. Selvfølgelig var der mange ting i mit liv der havde været nemmere hvis jeg havde lært at læse og ikke mindst stave i folkeskolen, men jeg er da alligevel endt som underviser på universitet og har nu været ansat på uni i 7 år )

Du skriver at det sociale fungere godt, og at han er en stille dreng der har svært ved at blive rykket. Jeg ville vælge ud fra de to forhold, og se på hvad der er bedst, og det er at lade ham blive. Husk også på at stille børn (er han high sensitiv? det er ca. 10% af befolkningen så det kunne jo være at din dreng også var det), der bliver rykket ud af deres trygge omgivelser, ofte får en negativ indlæringskurve efterfølgende, fordi de bruger alle deres resourcer på at tilpasse sig de nye omgivelser at de ikke også kan tilegne sig boglige færdigheder.

Derudover tænker jeg også at barndommen er alligevel så kort, og så venter de mange mange år, hvor vi skal ud og præstere og det handler om hvad man kan, og hvor mange penge man kan få for det man kan, at det er da bare med at give drengen mulighed for at hygge sig og havde det trygt, godt og skægt sammen med sine kammerater nu, så kan den virkelige verden da godt vendte lidt endnu.

Du spørger også til om han skal spørges. Ja da!!! Det er hans liv!!! og han er så stor at han går i skole, så er han også stor nok til at tage et medansvar (sammen med dig) om hans skolegang.

Igen vil jeg gerne fortælle en historie fra mit eget liv. Jeg havde fået plads på et fritidshjem i 1 klasse. Vi var nede for at se stedet, og jeg kunne bare ikke lide det!!! Der var noget helt forkert ved det sted, og det sagde jeg til min mor. For hende var valget, at enten måtte hun sige sit arbejde op og så passe mig efter skole, eller også skulle jeg gå på det fritidshjem jeg ikke ville. Hun valgte at lytte til mig, og sagde sit job op. Vi kom til at sidde meget hårdt i det rent økonmisk (selvom min far tjente godt) og folk var da også dybt forarvede over at min mor lod mig bestemme. Men som min mor sagde: Det er ikke min datter der bestemmer. Det er mig der bestemmer, og jeg har valgt at lytte til mit barn! og hun siger at hun ikke vil på det fritidshjem, og så synes JEG ikke at hun skal det!

Jeg har kun været på det fritidshjem 1 gang!!! og det kan godt været at det var et udmærket sted at være, men selv den dag i dag 33 år senere (jeg var 7, nu er jeg snart 40), så kan jeg stadig blive helt dårlig ved tanken og få kuldegysninger af at tænke på det fritidshjem. Der var noget (for mig!!) virkelig ubehageligt ved det sted!

Summer sumarum: Jeg ville tale med drengen, og lade ham blive på skolen. (altså med mindre han gav udtryk for noget andet, så ville jeg selvfølgelig tage det med i mine overvejelser!)

hej:.

Tusind tusind tak for dit svar....jeg er så enig....og ja, jeg har talt med ham og han vil ikke væk. Han er glad for klassen og de er da om ike andet fælles om at synes det er noget møg med lærerne og det er der jo også et fælleskab i..

Jo, han er nok det man kalder high sensitive, har egentlig aldrig tænkt på der var et ord for det...jeg var helt klart på samme måde som barn og er det vel egentlig stadig, man lærer jo bare at leve med det og tage de forholdsregler det kræver.

Hvor var din mor bare sej, at hun lyttede til dig....jeg har gjort det samme med min den lille og han har nu været hjemme siden april da jeg ikke kan få plads før til marts, men jeg kunne mærke det var helt forkert og efterfølgende har jeg fundet ud af så meget som virkelig kun bekræftigede mig i at min søn ikke skulle gå i den børnehave med de mennesker.

tak igen...du har så ret.

Knus..