Stolthed forældre imellem

MetteLetten skriver:

Årh, hvor jeg forstår dig, så udemærket, søde Sussie.

Jeg har en kusine (og hun er altså 34 år gammel) der fik en søn, 10 dage efter jeg fik Emil og det hele var liv og glade dage - MEN, hun er forfærdeligt meget konkurrence menneske.

F.eks. mødte jeg hende i Fakta forleden, og vi snakkede lidt frem og tilbage om hvordan det gik, og jeg fortæller så at Emil havde været lidt pyllert de dage, fordi han havde fået de første to tænder. Så kommer det fra hende "Altså, Kasper har allerede 7 tænder, og vi lod slet ikke mærke til at han fik dem. Han tog det bare som en leg - Og så sidder han jo også selv nu, Ja det ved jeg at Emil også gør - Men det er da flot at Kasper også gør det, nu hvor han er yngre!" - Han er jo kun 10 dage yngre.

Jeg blev simpelthen så harm - Hvorfor skal vi konkurrere om vores børn ? Jeg forstår det simpelthen ikke.

Emil er knap 8 mdr, og han kan sgu heller ikke kravle endnu - Men jeg er sikker på at det kommer, når han føler for det

Du skal bare være glad for at det ikke er dig der bruger sin baby til at "konkurrer" med.

Ja lige præcis .. Hold da op det må tage meget energi og glæde fra en hvis man skal konkurrere med hver mennesker man kender der har børn hehe

bondepigen skriver:

Uuuuh ja, det kender jeg godt... Et søskende par konkurrerer helt vildt indbyrdes med deres børn... Og det er simpelthen så trist at høre på!! De burde da hellere bruge tiden på at glædes over at de har jævnaldrende børn, der kan få noget ud af hinanden.

Men personligt hører jeg mest fra ældre damer om hun er begyndt at gå og sådan...men altså hun har haft hofteskred, været i gips i 5 mdr. så måske er det meget normalt at hun er lidt senere til at gå... Men faktisk går hun med os i hænderne og med hendes gåvogn, men hun vil jo ikke på kommando, så damerne kan se det...

Men jeg er osse så ligeglad, for min datter er dejlig uanset, og det er alle børn uanset hvor langt fremme de er i skoene... Forstår heller ikke dem der gør det til en konkurrence...nok osse en af grundene til at jeg ikke gad mødregruppe....

 

Nej lige præcis, valgte også selv mødregruppe fra, det var ikke lige mig efter alle de ting jeg havde hørt ...

Synes det er så ærgeligt at folk ikke bare kan glæde sig på andres vegne ..

Sussie&Lilje skriver:

Nej lige præcis, valgte også selv mødregruppe fra, det var ikke lige mig efter alle de ting jeg havde hørt ...

Synes det er så ærgeligt at folk ikke bare kan glæde sig på andres vegne ..

Ja det er en skam... Det er i hvert fald ikke det jeg skal bruge en mødregruppe til!!

bondepigen skriver:

Ja det er en skam... Det er i hvert fald ikke det jeg skal bruge en mødregruppe til!!

Nej heller ikke her ...

Har heldigvis en masse småbørn i familien, så dem er Lilje og jeg sammen med, og de er heldigvis skønne og meget nede på jorden mennesker ...

Sussie&Lilje skriver:

Nej heller ikke her ...

Har heldigvis en masse småbørn i familien, så dem er Lilje og jeg sammen med, og de er heldigvis skønne og meget nede på jorden mennesker ...

Det samme her, og nu går Emma jo i DP, så der er hun jo osse sammen med andre børn.

Uha, jeg kan rigtig god nikke genkendende til det du beskriver og jeg frygtede egentlig også min egen reaktion, når jeg selv blev mor, da jeg er et KÆMPE konkurrencemenneske MEN jeg er faktisk blevet lidt omvendt i mine følelser.

Min datter Laura er pænt fremme i skoene med mange ting, og i min mødregruppe er hun også den der på mange punkter er længst fremme, og det taler vi naturligvis om. Når det er sagt, er der også punkter, hvor hun ikke er den første. Èn af de andre piger rullede f.eks. fra mave til ryg som den første og vi andre var bare fuld af roser, og jeg tænkte: "Hvor er hun sej." Bagefter kom jeg til at tænke på, at det egentlig var en hel lettelse for mig at føle som jeg gjorde, da jeg som sagt er meget konkurrenceminded

Som Sussie påpeger tager hvert barn tingene i sit tempo, og who gives a shit om ens barn er tidligt ude med tænder eller ej. Det vigtigste er, at de er sunde og raske, for så skal de nok komme efter alt med tiden. Intet barn er først med alt og gudskelov for det.

Alle børn har noget at byde ind med og noget de er gode til og omvendt også noget de kan lære af de andre. Det bliver de nemlig også kloge af

K.h. Linda med Laura på 13 uger, som holder hovedet selv, men som desværre kun én gang har sovet igennem

Altså jeg er jo så ikke i en normal mødregruppe, men har så dannet min egen med min søster, min veninde fra efterskolen og hendes lillesøster og de to ældste er 2-3 mdr. ældre og den yngste 6 mdr. yngre, så Nikita har faktisk aldrig været sammen med andre børn på samme mdr. som hende, dem i dp er meget ældre... så jeg har aldrig spekuleret i det med hvad de kan hvornår, kan dog godt mærke at min søster måske ikke altid syntes det er lige sjovt ar Nikita er lidt fremmelig, men hun lærer jo selvfølgelig også af hendes fætter..

Det eneste jeg har nævnt for venner er vist deres unge ikke har kravlet, og de så siger at det er jo også ligegyldig, så kommer teori fra mit studie pludselig op i hovedet, og så kan jeg altså godt finde på at sige: de kan jo stadig nå at lære at kravle, det er jo vigtigt for deres udvikling.. kan simpelthen ikke holde min mund der, men jeg har aldrig sagt eller oplevet noget i nærheden af de I fortæller og jeg fatter det heller ikke, om de lærer det ene eller det andet behøver jo ikke nødvendigvis at betyde noget for deres senere udvikling.. 

Jeg har nu aldrig oplevet, at forældre "nedgør" andres børn, fordi de ikke kan bestemte ting (og tro mig, Mathias har været laaangt bagefter med alt, så mulighederne har været ubegrænsede). Men der har helt naturligt være sammenligninger med børn på samme alder i fx mødregruppen. Men selvom man sammenligner, at unge X har fået 3. tand og unge Y kun har fået den første, så synes jeg ikke, det er at "nedgøre" unge Y.. Det er bare en sammenligning..

Sussie&Lilje skriver:

Nu har jeg flere gange siddet og undret mig grænseløst over, hvorfor, at der er så mange forældre der gør det til en kamp om hvem af deres børn der først får tænder, først kravler, går osv, og når de bliver ældre er det deres uddannelser osv osv osv ..

Jeg føler ikke at jeg har brug for at skulle "mugge" overfor andre hvis deres børn når ting før min datter, for hun tager tingene i hendes tempo, og det er jeg fuldt ud tilfreds med ..

Jeg har bare rigtig ofte efterhånden fået smidt dumme kommentare i hovedet hvis folk eksempelvis spørger mig ad om hun allerede har fået tænder, kan sidde selv osv, og det kan hun tilfældigvis, og så bliver de ekstremt mugne og sure hvis deres ikke kan, og hvis de så har gjort det i en tidligere alder end min datter, sidder de og smiler rigtig smøret og siger "Nåååååeh, ja MIN søn/datter gjorde det allerede bla bla bla" og jeg tænker bare "Og? " Hvorfor ikke bare tage den lidt med ro i stedet for at ALT skal være en kamp ...

 

Andre end mig der ofte er ude for det? ...

Nej, det har jeg ikke oplevet...men jeg opfatter det nu heller ikke som om man vil overgå andre når man siger hvad ens børn kan og gør,...jeg ser det som om man er stolt af sine unger og det skal man da være...

Jeg vil til hver en tid fortælle om hvor seje, kloge, smukke og perfekte mine drenge er og nyde når andre fortæller om deres...vil synes jo heldigvis alle vores børn er de bedste, ikke...

Knus Eva...

Eva skriver:

Nej, det har jeg ikke oplevet...men jeg opfatter det nu heller ikke som om man vil overgå andre når man siger hvad ens børn kan og gør,...jeg ser det som om man er stolt af sine unger og det skal man da være...

Jeg vil til hver en tid fortælle om hvor seje, kloge, smukke og perfekte mine drenge er og nyde når andre fortæller om deres...vil synes jo heldigvis alle vores børn er de bedste, ikke...

Knus Eva...

Jo da, men nu er der jo stor forskel på at være glad på andres vegne, og så ligefrem blive sur  i de situationer, og jeg går personligt ikke selv op i hvor hurtigt min datter gør noget i forhold til andre, det er deres reaktioner jeg slet ikke kan følge ..