veninderne forsvinder, hvorfor?

ja som skrevet, så føler jeg mig snart alene og uden veninder

de forsvinder som luft én efter én? Snart er der kun kærestens venner tilbage! Ikke ligefrem dem jeg vil sidde og have de dybe samtaler med!

Har flere gange konfronteret dem, og spurgt om det er mig, min graviditet eller andet. Men de siger allesammen det intet har med det at gøre.

Men hvorfor er de der så ikke for mig længere?! Når jeg er ked og har brug for at snakke, er der aldrig nogen som har tid længere. Det er virkelig frusterende for mig!

Hvad skal/kan jeg gøre for at forstå dem, eller få dem konfronteret 100%?

Knus Sarah i vildrede

SarahAa skriver:

ja som skrevet, så føler jeg mig snart alene og uden veninder

de forsvinder som luft én efter én? Snart er der kun kærestens venner tilbage! Ikke ligefrem dem jeg vil sidde og have de dybe samtaler med!

Har flere gange konfronteret dem, og spurgt om det er mig, min graviditet eller andet. Men de siger allesammen det intet har med det at gøre.

Men hvorfor er de der så ikke for mig længere?! Når jeg er ked og har brug for at snakke, er der aldrig nogen som har tid længere. Det er virkelig frusterende for mig!

Hvad skal/kan jeg gøre for at forstå dem, eller få dem konfronteret 100%?

Knus Sarah i vildrede

Jeg kan kun tale på mine egne vegne men dengang jeg blev gravid svigtet vennerne også en efter en og til sidst stod jeg også alene tilbage, jeg tror bestemt ikke det er dig der er problemet men dem, de kan evt. ikke forholde sig til at du ikke længer er den samme, at du er gravid og skal have en lille baby, at du ikke kan gå i byen osv. længer men skal self. ikke kunne sige det men er ret sikker på det ikke er dig...

tanjaj19 skriver:

Jeg kan ikke råde dig til hvad du skal gøre, for ved det ikke selv..
men har været igennem nøjagtigt det samme, efter jeg blevv gravid Selv bedste veninden har svigtet.. Men har set sådan på det at så er de bare ikke rigtige venner.

Kæmpe og op med humøret, selvom det kan være svært..

tanja 27 + 2

Tak, det betyder alligevel en del at jeg ikke er den eneste som har det sådan Men det er stadig hårdt, og ja den med bedste veninden kan jeg være med på! Og må jo nok selv til at forstå at det så bare ikke er rigtige veninder

Sender selv en kæmpetil dig

WiitrioeN skriver:

Jeg kan kun tale på mine egne vegne men dengang jeg blev gravid svigtet vennerne også en efter en og til sidst stod jeg også alene tilbage, jeg tror bestemt ikke det er dig der er problemet men dem, de kan evt. ikke forholde sig til at du ikke længer er den samme, at du er gravid og skal have en lille baby, at du ikke kan gå i byen osv. længer men skal self. ikke kunne sige det men er ret sikker på det ikke er dig...

jeg håber da ikke det er mig, men heller ikke min graviditet Men ja, som sagt så er det jo bare hårdt. Især når det er nu jeg har brug for dem

da min søster for to år siden blev mor skete det samme for hende. hun var dengang lige blevet 21 og hun var enormt ked af det, da hun pludselig kunne se, at der faktisk ikke var nogen veninder tilbage. ikke at venskabet som sådan var ophørt, der var ikke nogen der direkte havde meldt ud, at nu ville de ikke være venner mere, men kontakten var bare ligeså stille gledet ud og blevet til sporadiske korte telefonopkald og smser.

idag, to år efter, har hun sine 3 bedste veninder tilbage igen for fuld udblæsning og alle har de sagt til hende, at de faktisk blev rigtig skræmt over udsigten til at hun skulle giftes og have barn, for selvom de selv boede/bor med kærester, så var de slet slet ikke dér i deres liv. men langsomt fandt de jo ud af, at hun ikke ændrede sig som veninde blot fordi hun blev mor - selvfølgelig ændrer den TID hun har til rådighed sig, men hun kunne jo sagtens være veninder og hygge og sladre og shoppe og alting og hendes datter behøver jo ikke deltage i det hele, slet ikke nu hvor hun er stor.

ja...jeg ville bare sige, at jeg tror det sker for rigtig mange, men det KAN altså godt ende lykkeligt selvom I lige nu står og føler jer svigtet

SarahAa skriver:

Tak, det betyder alligevel en del at jeg ikke er den eneste som har det sådan Men det er stadig hårdt, og ja den med bedste veninden kan jeg være med på! Og må jo nok selv til at forstå at det så bare ikke er rigtige veninder

Sender selv en kæmpetil dig

Åh hvor jeg kender det, mistede faktisk kontakt til næsten allesammen og havde kun gutterne tilbage men heldigvis er de skønne, men det er bare ikke det samme som en tøsesludder engang imellem.

Je valgte bare at tænke at hvis ikke de kunne være der bare fordi jeg blev gravid kunne de sku passe sig selv, men det gjorde da ufatteligt ondt.

Men nu er Lilje 5 måneder og jeg er begyndt at snakke med nogle nye herlige tøser og det gør bare så meget, de har selv små derhjemme og er på min egen alder, så jeg er så glad igen, så der er håb forude!

Er virkelig glad for jeres svar, og vil prøve at se tiden an

Håbe på, at der måske er en eller to som "vender" tilbage igen.

Kæmpe til jer alle!

Mange gange tror jeg at, veninderne bliver bange og ikke ved hvordan de skal reagere.. Det gjorde jeg selv, da min veninde blev gravid i August 07.. Jeg var hjemme hos hende den dag hun testede positiv.. Da jeg kom hjem, blev jeg rigtig bange, og tænkte hvad der nu skulle ske.. Min veninde og jeg var MEGET tætte og så hinanden hver dag, deler alt osv.

Da jeg sad derhjemme om aftenen, skrev jeg alle mine tanker ned.. Dagen efter snakkede jeg med min veninde om det, at jeg var bange for hvordan vores liv ville se ud bagefter. Men alle mine tanker var unødvendige, idag er vi stadig jordens bedste veninder, jeg var med til scanniger og undersøgelser

De tanker jeg skrev ned den dag hun testede positiv, bliver idag brugt til en dagbog/scrapbog til hendes søn, hvornår de skal have den ved jeg ikke, da jeg stadig skriver meget i den og tilføjer billeder til...
Sorry det blev lidt langt, men ville bare give en venindes besyv med
Knus Beck - Som nu er gudmor til den dejligste dreng på snart 2 år