Zette skriver:
Jeg må af med lidt surt opstød.
Min kæreste og jeg er lige blevet færdige med at spise frokost. Under frokosten fortæller han mig at hans ven og kæresten ikke vil se os det næste stykke tid fordi jeg er gravid? 
Her kommer lige en forhistorie:
Venneparret er 20 og 21 år. Pigen er svensk, fyren dansk. De har været kærester i 7 måneder, og hun bliver gjort gravid ved et tilfælde. De beslutter sig for at beholde barnet, og er glade. Hendes svenske familie raser! Hun får afvide hun er afskåret af familien hvis hun vælger at få barnet. Herefter flytter hun ind hos kæresten (vores ven) og de er nu fast besluttet på at få barnet. Langsomt ændre hun af ukendt grund, sin mening, og ender med at få abort d.21 december 09.
Nu er jeg godt klar over at abort IKKE er specielt sjovt, men jeg føler det bare som en hetz imod vores lykke at vi skal udelukkes fordi hun ikke kunne få det barn. I sidste ende har hun jo selv lagt sig på briksen, og taget et valg - hvor strengt det end må lyde. Jeg bliver personligt rigtig ked af at få afvide "jeg gider ikke se dig, fordi du er gravid og jeg ikke er det mere" - måske jeg er en anelse sensitiv og hormonel pt. men ud over det så koger jeg bare over indeni. 
Jeg kan godt forstå det ikke er sjovt at sætte næsen op efter noget, der pludselig bliver taget fra en. Men de har jo selv valgt det?
Har jeg ret til at være vred, eller skal jeg bare følge med strømmen og vente på hun bliver "klar i hovedet" til at vi og baby igen er acceptable? Og vil hun mon nogensinde synes vi ok igen?
Knus fra,
En anelse triste Zette
hej
Jeg vil også sige som andre har været inde på, det er jo noget der er sket for nyligt, så hun skal lige vende sig til tanken at du er gravid, og hun lige har fravalgt et barn, som hun måske har fortrudt at hun har fravlagt, men samtidig turde hun ikke gå linen ud, og miste sin del af familien, hvilke jo også er en tung byrde, hvis det var kommet til dette, så hvis de fortsat ønsker at være jeres venner, vil de vende tilbage når de har fået deres egne oplevelser lidt på afstand.
Jeg tror ikke du skal tage det personligt, det var sikkert sket med en hvilken som helst at hendes veninder, de har bare ikke fået bearbejdet deres sorg ved at de stod med et svært valg, som ikke ville have en lykke udgang lige meget hvad de valgte
Jeg kan samtidig også godt forstå dig, men vil alligevel råde dig til, hvis du altså ønsker at prøve at redde dette venskab, at give dem plads og tid, så skal de nok komme når de er klar, og hvis ikke, ja så var de ikke hver at have som venner vel ?
mvh Michael
