Er det virkelig ok?

dorthemus skriver:

Jeg har den holdning, at man skal bære over med den person der har det sværest...i det her tilfælde er det din veninde  Hun har ikke været 100 % afklaret med den abort og nu kan det ikke gøres om. Vi vælger ikke selv vores familie og der er familier derude som er specielle og som har magt til at bestemme over vores liv..desværre. Og det kan være svært at forstå for andre.

Slug den kamel, glæd dig over DIN lykke sammen med din kæreste og vær parat når hun er klar igen.

Knus dorthe

Bestemt, jeg tror desværre også at i min verden "skal alle være glade" - for jeg er det jo selv.

Jeg går i gang med at sluge kamelen - men det tager nok lidt tid. sådan en kamel kan jo være stor - og TØR! 

Mathildesmor skriver:

Jeg synes personligt, at det er en mærkelig holdning at have, at man pludselig ikke vil se et hold venner længere fordi, at de venter sig. Hun har åbenbart ikke været 100% afklaret med aborten, men mener under ingen omstændigheder, at det skal gå ud over jer.

Hvis det havde været mig selv der stod i samme situation som dig, så ville jeg nok lige overveje en ekstra gang hvor GODE venner de i grunden er.....???

Mon ikke det mere er en reaktion og et symptom på en traumatisk oplevelse/valg end det er en holdning?

Tjuhl skriver:

 

helt enig!

giv hende noget tid, det er en stor sorg hun bærer på og i den situation kan andres lykke - især hvis det var en lykke man selv skulle have haft - være svær at være i nærheden af. I får meget mere ud af at være overbærende end ved at hidse jer op

Det er kun den hormonelle kæreste der hidser sig op, min kæreste er yderst forstående og synes jeg tager tingene lidt for tungt.

Måske han har ret, men jeg er stadigvæk utrolig trist over at blive fravalgt.

Zette skriver:

Bestemt, jeg tror desværre også at i min verden "skal alle være glade" - for jeg er det jo selv.

Jeg går i gang med at sluge kamelen - men det tager nok lidt tid. sådan en kamel kan jo være stor - og TØR! 

God idé! Husk salt og peber OG godt med sovs

Kram Dorthe

Zette skriver:

men Caroline, det er jo to vidt forskellige ting i min verden. Du mistede barnet - hun valgte at få det fjernet. Og selvom det OGSÅ er svært, så skal du stadig huske på at du IKKE havde valget om at beholde babyen, men at det havde hun. 

Jeg har ikke givet udtryk for dem overhovedet om hvor ked af det jeg faktisk er over det, for de har det jo åbenlyst svært nok i forvejen, så behøver jeg da ikke bebrejde dem med mere. Det ville da ikke være særlig pænt af mig som ven. 

Jeg håber og tror også at det nok skal gå over med tiden, og som skrevet tidligere var det også et surt opstød. 

Selvfølgelig vil jeg da give dem tid, jeg forventer da ikke at de står med åbne arme imorgen og "lad os så alle få den graviditetssnak". Jeg bliver stødt over at få det på sms, at man ikke engang har nosser nok til at sige det, og ja så kan jeg da bare makke ret og acceptere - for jeg kan jo alligevel gøre fra eller til. 

Men jeg synes stadig det er to vidt forskellige ting at miste ved abort, og få fortaget en provokeret. Den ene har man et valg ved, men ikke ved den anden.

Men sorg er sorg - og det ved jeg også godt!

er helt enig i at det er to meget forskellige ting Og jeg kan bestemt godt forstå du er skuffet, ked af det og egentlig også pisse hamrende fornærmet - det ville jeg i hvert fald være

det er smadder strengt at sende en sms! men igen har det nok bare været ALT for uoverskueligt og svært for dem...

Jeg ved godt du bare skulle have det ud, og råbe "ARGH", og det skal der også bare være SÅ meget plads til...

Håber virkelig at I kan finde ud af det hele, men jeg tror ikke du skal se det som at du bebrejder dem noget at du fortæller dem du er ked. Giv udtryk for at de er vigtige I Jeres liv, men at du godt forstår det er svært... Det kan jeg ikke forestille mig at de kan blive andet end rørte over og glade for!

knus

Zette skriver:

Det er kun den hormonelle kæreste der hidser sig op, min kæreste er yderst forstående og synes jeg tager tingene lidt for tungt.

 

Måske han har ret, men jeg er stadigvæk utrolig trist over at blive fravalgt.

det kan jeg godt forstå du er men nogle gange må man bare acceptere at noget man selv syntes er det bedste i verden føles præcis som en flad lussing for andre. Jeg er sikker på, at hvis de får plads til at bearbejde deres sorg og oplever at I respekterer og forstår at det er svært for måske især hende, så vil det gå hurtigere og nemmere med, at de igen bliver klar til at se jer.

min søsters bedste veninde kunne faktisk ikke se hende efter hun havde født fordi hun selv havde fået en abort flere år forinden. veninden kunne slet ikke holde ud at være i nærheden af min niece, fordi hun blev mindet om hvad hun selv skulle have haft. og min søster var helt ulykkelig! idag, to år senere, har de det igen godt fordi veninden fik plads til at bearbejde alt det der kom op i hende i forbindelse med min søsters graviditet og idag har de igen et rigtig godt venskab

Eva skriver:

 

Vi er jo alle forskellige og reagerer forskelligt...jueg forstå feks ikke at du ikke giver tid og plads og ser hvad der sker.

Dropper hun Jer virkelig så er Jeres venskab nok ikke stærkt nok...og hvis ikke, så har du intet mistet, men vist at du er forstående og giver hende plads.

Jeg har en veninde som jeg elsker overalt på jorden og hun har droppet kontakten næsten helt i et år nu, men jeg ved der er meget i hendes liv og at det er svært og ikke mindst så VED jeg at det ikke er pga mig hun gør det men fordi hendes overskud er til kun lige at overleve.

Jeg forstår ikke at du ikke kan give plads, og vise du er den med overskud.

Knus Eva

Hov, men det er IKKE min veninde! Hun er kæreste med min kæreste ven. 

Så båndet er til fyren og IKKE hende, jeg har jo ikke haft tid til at knytte bånd til hende så meget, da jeg kun har kendt hende et par måneder.

Men har derimod kendt ham rigtig længe og har et rigtig godt forhold til ham, og min kæreste et endnu bedre forhold - da de jo har kendt hinanden siden folkeskolen. 

Og jeg synes det vil være synd at blive drevet derud hvor han skal vælge imellem hende eller sine venner, fordi hun har haft en traumatisk oplevelse - sådan nogle får alle jo på et eller andet tidspunkt i livet.

Tjuhl skriver:

 

det kan jeg godt forstå du er men nogle gange må man bare acceptere at noget man selv syntes er det bedste i verden føles præcis som en flad lussing for andre. Jeg er sikker på, at hvis de får plads til at bearbejde deres sorg og oplever at I respekterer og forstår at det er svært for måske især hende, så vil det gå hurtigere og nemmere med, at de igen bliver klar til at se jer.

min søsters bedste veninde kunne faktisk ikke se hende efter hun havde født fordi hun selv havde fået en abort flere år forinden. veninden kunne slet ikke holde ud at være i nærheden af min niece, fordi hun blev mindet om hvad hun selv skulle have haft. og min søster var helt ulykkelig! idag, to år senere, har de det igen godt fordi veninden fik plads til at bearbejde alt det der kom op i hende i forbindelse med min søsters graviditet og idag har de igen et rigtig godt venskab

Dejlig historie - det giver mig håb. 

Caroline86 skriver:

 

Håber virkelig at I kan finde ud af det hele, men jeg tror ikke du skal se det som at du bebrejder dem noget at du fortæller dem du er ked. Giv udtryk for at de er vigtige I Jeres liv, men at du godt forstår det er svært... Det kan jeg ikke forestille mig at de kan blive andet end rørte over og glade for!

 

 

jeg er helt enig med Caroline, jeg tror også kun de vil føle sig MERE trygge ved jer hvis I fortæller dem, at I er blevet kede af deres beslutning fordi de netop betyder en masse for jer, men at I respekterer den og håber/glæder jer til de bliver klar igen

Zette skriver:

Hov, men det er IKKE min veninde! Hun er kæreste med min kæreste ven. 

Så båndet er til fyren og IKKE hende, jeg har jo ikke haft tid til at knytte bånd til hende så meget, da jeg kun har kendt hende et par måneder.

Men har derimod kendt ham rigtig længe og har et rigtig godt forhold til ham, og min kæreste et endnu bedre forhold - da de jo har kendt hinanden siden folkeskolen. 

Og jeg synes det vil være synd at blive drevet derud hvor han skal vælge imellem hende eller sine venner, fordi hun har haft en traumatisk oplevelse - sådan nogle får alle jo på et eller andet tidspunkt i livet.

Ok..jeg kunne forestillle mig at hun i ren afmagt og sorg over ikke at være gravid og at i nu er, bare har sagt til ham at hun ikke vil se dem mere...og "dumme" som mænd er så tager de sådanne udsagn ind og giver dem videre...uden liiiiige at tænke at der måske er mere i det end som så. Han skulle nok bare have ringet til jer og sagt at "x er meget ked lige nu, hun har det svært med det valg hun tog osv osv osv...så hun skal lige have ro og vænne sig til det og så skal vi nok ses en masse igen..." så havde du set det anderledes men sådan taler og tænker mænd ikke altid...

Knus til dig...