Det er jeg meget ked af at høre Karina, for jeg kender det kun alt for godt. Jeg ville ønske jeg orkede at sætte hår, lægge make up, og at kunne gå i højhælede sko, men det kan jeg ikke... Det er virkelig noget L***, at man skal døje med kroppen i så ung en alder.
Hvis det kan trøste dig, så slipper jeg heller aldrig af med mine ryg- og ledsmerter, jeg er kun 33, men det begyndte allerede da jeg var 10, blev værre da jeg var 17, og helt galt da jeg blev 23.
Jeg har gået til fysio, kiropraktor, zoneterapi, akupunktur stort set hele mit liv. Det gider jeg ikke bruge penge på mere, så nu holder jeg mig til de øvelser jeg har lært hos fys, og smertestillende, som lige kan tage toppen...
Mit bliver måske bedre, når jeg bliver 70 og bliver mere stiv i ryggen... men fuuuck der er længe til.
Så der er ikke andet for end at få det bedste ud af det, og man skal have lov til at være rigtig træt af det indimellem og græde igennem, det har jeg gjort mange gange, men lige nu gider jeg ikke mere.
Jeg har Emma, og hun er solstrålen i mit liv, så kan den ryg da bare have sit eget liv. Jeg er faktisk begyndt at kunne ignorere min ryg, eller osse er jeg bare så vant til smerterne, at jeg ikke tænker så meget over det mere. Men jo mere man fokuserer på det, jo mere ondt gør det... Men det ved du sikkert godt...
Håber da trods alt, at de kan gøre din ryg bedre end den er nu!!!
Kæmpe kram fra Tina...og god bedring med ryggen, søde! 
