Min veninde vil være mor, men men men!!!

 

selv vil jeg HELT vildt gerne være mor, MEN andres børn skræmmer mig også fra vid og sans. jeg kan ikke finde ud af at være sammen med børn jeg ikke kender rigtig rigtig godt og p.t. er det KUN min niece. jeg har ikke lyst til at holde eller snakke med andres børn, det er helt vildt grænseoverskridene for mig. men jeg tror sgu jeg blir en god mor alligevel

 

Det lyder SÅ meget som mig inden jeg fik Liam.

Jeg havde det simpelthen så svært ved andres børn, havde svært ved at finde ud af hvad der var passende, hvor meget jeg skulle lege med dem og hvordan, om jeg holdte dem rigtigt osv.

Men nu...er det så meget nemmere. Det falder mig helt naturligt at være mor til Liam. Og nu kan jeg også meget bedre slappe af i andre folks børns selskab.

Ikke alle er født med et åbenlyst moderligt gen. Men det kan man få.

Til trådstarter: Mon ikke din veninde også kan blive en god mor hvis det er noget hun virkelig vil? Måske du kunne starte med at fortælle hende lidt diskret at når hun får barn, så kan hun altså ikke rende i byen i tide og utide, noget der kan få hende til at overveje en ekstra gang om det er det hun virkelig vil LIGE nu.

Anonym skriver:

Bliver hun gravid og hun vil beholde det, er jeg der 100 % for hende. Støtter hende og alt hvad hun har brug for.

Men endnu engang tak for jeres svar, mange af tingene havde jeg som sådan egentlig ikke tænkt på.

Det er den helt rette indstilling til tingene 

Lad mig så også lige tilføje, at det er utrolig befriende at have en trådstarter som virkelig tager svarene til sig, selvom de måske ikke lige var, hvad man havde håbet på... Så hermed et stort cadeau til dig

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svar.
Jeg havde heller ikke tænkt mig at sige det til hende. Ingen tvivl om, at folk forandre sig når de bliver gravide og ikke mindst når barnet er her, men puha, hvor er jeg dog bare bekymret for hende. - Virkelig. Barnet ville jeg som sådan ikke være bekymret for, det er mere hende. Der hvor hun er i hendes liv lige pt, ville jeg ikke ønske det skete nu.
Bliver hun gravid og hun vil beholde det, er jeg der 100 % for hende. Støtter hende og alt hvad hun har brug for. Men det er så bekymrende for mig, at hun vil have barn nu. - Hvis hun dog så bare ville vente 5 år endnu. Jeg er selv 19, og hun 20, men hvis hun dog bare ville få fyret alle festerne af NU og ordne alt det hun skal og vil med hendes liv, og få barnet lidt senere. Hmm.

Men endnu engang tak for jeres svar, mange af tingene havde jeg som sådan egentlig ikke tænkt på.

Ja det er da tidligt at blive mor (efter min mening) men ja jeg tror også bare det bedste du kan gøre er at støtte hende.

Linda2009 skriver:

Det er den helt rette indstilling til tingene 

Lad mig så også lige tilføje, at det er utrolig befriende at have en trådstarter som virkelig tager svarene til sig, selvom de måske ikke lige var, hvad man havde håbet på... Så hermed et stort cadeau til dig

Det tænkte jeg også lige på. Virkelig sejt...

Jeg vil også sige, at man kan altså ikke sige på forhånd at nogen ikke egner sig til at få børn. Jeg har altid haft svært ved det med andres børn, men har alligevel altid ønsket mig brændende mine egne børn, så jeg tror ikke, at man kan bruge det som målestok, og det med at gå i byen en masse, det kommer jo til at ændre sig helt naturligt, hvis altså hun virkelig ønsker at blive mor, for det hænger ikke sammen at drikke så meget og blive gravid. Jeg tror, at det nok skal gå. Hvor gammel er hun? Og har hun kendt sin kæreste længe? Måske kan hun se, hvor glad du er, og vil gerne selv opleve den samme glæde i hendes liv.

Jeg synes, at du skal støtte hende i ønsket istedet, og så kan I jo være gravide sammen og hygge med det sammen, det må da være alletiders med en rigtig god veninde at dele det hele med.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svar.
Jeg havde heller ikke tænkt mig at sige det til hende. Ingen tvivl om, at folk forandre sig når de bliver gravide og ikke mindst når barnet er her, men puha, hvor er jeg dog bare bekymret for hende. - Virkelig. Barnet ville jeg som sådan ikke være bekymret for, det er mere hende. Der hvor hun er i hendes liv lige pt, ville jeg ikke ønske det skete nu.
Bliver hun gravid og hun vil beholde det, er jeg der 100 % for hende. Støtter hende og alt hvad hun har brug for. Men det er så bekymrende for mig, at hun vil have barn nu. - Hvis hun dog så bare ville vente 5 år endnu. Jeg er selv 19, og hun 20, men hvis hun dog bare ville få fyret alle festerne af NU og ordne alt det hun skal og vil med hendes liv, og få barnet lidt senere. Hmm.

Men endnu engang tak for jeres svar, mange af tingene havde jeg som sådan egentlig ikke tænkt på.

Hov undskyld havde ikke set, du havde skrevet det.

Du lyder bare noget så fornuftig og som en god veninde, der bekymrer dig om din veninde. Det er dejligt at høre