Seertal eller ej - så synes jeg, at man bør overveje, hvilke signaler man vælger at sende. Især når det er et familieprogram, som man kan forvente, at børn fra en vis alder ser. Jeg så ikke hele programmet i går, men jeg så en fyr, hvis optræden blev suppleret med "sjove" indslag såsom ure, årstider der skifter etc, for at indikere, at dommere og tilrettelæggere tydeligvis fandt hans optræden meget kedsommelig. Børn skal ikke være så gamle for at tolke symbolværdien i mange ting sagt mellem linjerne.
Ja, det er bare underholdning, og folk bør vide, hvad de går ind til, herunder også, at offentligheden har en mening om én. Men når det kammer over i at blive latterliggjort på baggrund af underholdningsværdi, så synes jeg, at det er over stregen. Jeg krummede også tæer i aftes, men det var mere over den måde, flere af deltagerne blev latterliggjort på. Og det mens mine to ældste børn fulgte med i det. Hvad lærer det vores børn omkring rummelighed, vurdering af andre og mobning, når det foregår i et anerkendt program? Mobning for åben skærm er måske lige i overkanten at betegne det, men kan ikke finde en bedre beskrivelse.
Man kan selvfølgelig også vælge at være mere kritisk ifht., hvilke programmer man giver sine børn lov til at se 
Læs evt. denne artikel
Anmeld