Jeres bedste snap-shot of the year (2oo9)

tascia skriver:

her er et af mine...

Er han en Borre?

Tjuhl skriver:

Ja, det her billede ser ikke ud af noget særligt, men jeg har valgt det fordi det er taget på en aften hvor jeg tænkte, at jeg vidste hvad jeg havde og det nægtede jeg at give slip på.

Billedet er taget i foråret hvor jeg bare var helt nede i kulkælderen. eller i kulkælderen UNDER kulkælderen, fordi vi har mistet vores drømmebarn og jeg er blevet opereret og jeg syntes bare at det hele er noget værre lort og jeg kunne ikke komme udover den enorme sorg jeg følte hele tiden. og Søren var så helt igennem fantastisk...nu begynder jeg at tude! ... men han læste fx eventyr for mig hver eneste aften i et halvt år fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv fordi jeg bare begyndte at græde hver gang jeg havde et øjeblik uden "støj".

en aften hvor jeg bare sidder som en zombie og skiftesvis græder og forsøger at holde op med at eksistere, tager han mig med ud i bilen og kører ned igennem skoven og ud til et vildnis, midt om natten vel at mærke, for at jeg skal høre nattergalen synge. og det gør vi så, og Søren er jo fritidsornitolog, så han kan fortælle alt muligt og i en times tid føles det som om mit hjerte flyver rundt ude i det vildnis hver gang nattergalen synger og jeg ved at han forstår helt præcist hvor ondt det gør det hele og jeg ved at jeg bare elsker ham

Ingen ord, Trine.. Jeg har ingen, men jeg ville alligevel gerne skrive noget så du kunne se at jeg har LÆST dit indlæg...

jeg har valgt dette billede, pigerne er 5-6 dage gamle på dette billede, de ligger bare der og holder i hård og nyder hiannens selskab

Rosa skriver:

Ingen ord, Trine.. Jeg har ingen, men jeg ville alligevel gerne skrive noget så du kunne se at jeg har LÆST dit indlæg...

Tjuhl skriver:

Ja, det her billede ser ikke ud af noget særligt, men jeg har valgt det fordi det er taget på en aften hvor jeg tænkte, at jeg vidste hvad jeg havde og det nægtede jeg at give slip på.

Billedet er taget i foråret hvor jeg bare var helt nede i kulkælderen. eller i kulkælderen UNDER kulkælderen, fordi vi har mistet vores drømmebarn og jeg er blevet opereret og jeg syntes bare at det hele er noget værre lort og jeg kunne ikke komme udover den enorme sorg jeg følte hele tiden. og Søren var så helt igennem fantastisk...nu begynder jeg at tude! ... men han læste fx eventyr for mig hver eneste aften i et halvt år fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv fordi jeg bare begyndte at græde hver gang jeg havde et øjeblik uden "støj".

en aften hvor jeg bare sidder som en zombie og skiftesvis græder og forsøger at holde op med at eksistere, tager han mig med ud i bilen og kører ned igennem skoven og ud til et vildnis, midt om natten vel at mærke, for at jeg skal høre nattergalen synge. og det gør vi så, og Søren er jo fritidsornitolog, så han kan fortælle alt muligt og i en times tid føles det som om mit hjerte flyver rundt ude i det vildnis hver gang nattergalen synger og jeg ved at han forstår helt præcist hvor ondt det gør det hele og jeg ved at jeg bare elsker ham

Puha så sidder man bare her med tårer i øjnene.. Sikke et fantastisk indlæg, og et billede siger da bare mere end tusind ord.

Tjuhl skriver:

Ja, det her billede ser ikke ud af noget særligt, men jeg har valgt det fordi det er taget på en aften hvor jeg tænkte, at jeg vidste hvad jeg havde og det nægtede jeg at give slip på.

Billedet er taget i foråret hvor jeg bare var helt nede i kulkælderen. eller i kulkælderen UNDER kulkælderen, fordi vi har mistet vores drømmebarn og jeg er blevet opereret og jeg syntes bare at det hele er noget værre lort og jeg kunne ikke komme udover den enorme sorg jeg følte hele tiden. og Søren var så helt igennem fantastisk...nu begynder jeg at tude! ... men han læste fx eventyr for mig hver eneste aften i et halvt år fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv fordi jeg bare begyndte at græde hver gang jeg havde et øjeblik uden "støj".

en aften hvor jeg bare sidder som en zombie og skiftesvis græder og forsøger at holde op med at eksistere, tager han mig med ud i bilen og kører ned igennem skoven og ud til et vildnis, midt om natten vel at mærke, for at jeg skal høre nattergalen synge. og det gør vi så, og Søren er jo fritidsornitolog, så han kan fortælle alt muligt og i en times tid føles det som om mit hjerte flyver rundt ude i det vildnis hver gang nattergalen synger og jeg ved at han forstår helt præcist hvor ondt det gør det hele og jeg ved at jeg bare elsker ham

Nu sidder jeg igen med tåre i øjnene  og et smil på læben

Du er en helt igennem FANTASTISK person Trine

Det må være det her billede..

Jeg var i USA med min søster, nevø og min mor.. På billedet er vi på et krydstogt, på vej tilbage til USA fra Bahamas..

Jeg arboterede nogle måneder forinden, og stod og tænkte på det, samtidig med jeg kiggede udover vandet, da jeg får tørt mine tårer væk, kigger jeg op og ser denne her helt fantastiske solnedgang, i det samme får vi afvide, at Michael Jackson netop er død 1 time inden...

Tjuhl skriver:

Ja, det her billede ser ikke ud af noget særligt, men jeg har valgt det fordi det er taget på en aften hvor jeg tænkte, at jeg vidste hvad jeg havde og det nægtede jeg at give slip på.

Billedet er taget i foråret hvor jeg bare var helt nede i kulkælderen. eller i kulkælderen UNDER kulkælderen, fordi vi har mistet vores drømmebarn og jeg er blevet opereret og jeg syntes bare at det hele er noget værre lort og jeg kunne ikke komme udover den enorme sorg jeg følte hele tiden. og Søren var så helt igennem fantastisk...nu begynder jeg at tude! ... men han læste fx eventyr for mig hver eneste aften i et halvt år fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv fordi jeg bare begyndte at græde hver gang jeg havde et øjeblik uden "støj".

en aften hvor jeg bare sidder som en zombie og skiftesvis græder og forsøger at holde op med at eksistere, tager han mig med ud i bilen og kører ned igennem skoven og ud til et vildnis, midt om natten vel at mærke, for at jeg skal høre nattergalen synge. og det gør vi så, og Søren er jo fritidsornitolog, så han kan fortælle alt muligt og i en times tid føles det som om mit hjerte flyver rundt ude i det vildnis hver gang nattergalen synger og jeg ved at han forstår helt præcist hvor ondt det gør det hele og jeg ved at jeg bare elsker ham

Puha så'n noget må du ikke skrive her på denne hormonfyldte dag...  Sidder med tåre løbene ned ad begge kinder og en kæreste ved siden af der kigger mærkeligt på mig..

Ved ikke hva jeg skal sige, så du får lige en  istedet..

her er mit fra vores bryllup den 26.09.09

jeg har valgt mine pigers store dag..