Dybt frusterende...

Suk altså hvor er jeg bare dybt frusteret, efter vi har fået Liam, har jeg bare haft brug for at bo lidt tættere på familien, men SUK - vi kan bare intet finde hvor de 2 hunde må komme med.

Jeg er til en hver tid villig til at sige - GODT - så må vi finde et andet hjem til dem, andet er der jo ikke at gøre.

Min verden drejer altså om Liam og ikke dem (jeg elsker dem naturligvis, men det skal ikke være pga. dem min verdag bare er forfærdelig)...

 

Men men men, manden nægter at ville af med nogen af dem

Og jeg er bare HAMMER frustreret, og det begynder godt nok at tære på forholdet at jeg føler han tænker mere på hundende end på os...

 

Hvad ville i gøre? Ville i pænt vente på der kom noget til leje hvor hundene kunne være, eller ville i skære igennem og sige, HALLO mester, vi SKAL være her, hundene MÅ være her, og når nu det er så vigtigt for mig at bo i nærheden af nogle hjælpende hænder så SKAL vi altså finde et andet sted til dem? Basta?

 

Jeg er bare SÅ frustreret og jeg kan mærke det virkelig gør mig gal og ødelægger min hverdag at jeg ved vi nemmere end noget andet kunne flytte, HVIS altså ikke vi skulle tage hensyn til hundene... (og nej det er bestemt ikke hundene jeg er sur på, de kan jo ikke gøre for det, de er også mine små babyer, men kan andet ikke lade sig gøre, så er det dem der skal ud af vagten)

(Vi har ledt efter ny bolig i over 6 mdr nu, og vores kontrakt på det nuværende udløb her d. 31.12.09 - men vi bor her så fortsat...)

hmm.. den er svær, men kan altså på mange måder godt forstå din mand.. Synes i skal vente til der dukker noget andet op hvor I alle kan komme med.. Lige pludselig finder i det perfekte.. Synes ikke bare man kan skille sig af med sine hunde fordi man skal bo et nyt sted.. De følger med i hele pakken når man køber dem.. Håber ikke jeg støder dig på nogle måder.. Ville bare selv have det som din mand har det..

knus og held og lykke.

jeg vil skære igennem og sige! HØR HER.. nu bliver vi nød til at gøre sådan, fordi det er det der er bedst for vores familie! Og hundene kan sagtnes få et nyt og dejligt hjem ved nogle andre!

Håber i finder ud af det!

Ja jeg havde ventede på der kom noget hvor jeg kunne havde mine dyr med!

Ikke om de skulle, med dine egne ord ud af vagten for at jeg kunne flytte.
Jeg valgte dem, ikke omvendt. Jeg valgte barnet, ikke omvendt. Jeg valgte at tage ansvaret for dem, da jeg tog dem til mig, og det har jeg i sinde at blive ved med.

Lige på det punkt er jeg nok meget sort/hvid.
Jeg har altid valgt steder jeg kunne bo, hvor jeg kunne have dem med.
Og jeg ventede gerne LÆNGE på at det rigtige kom

Men håber da helt bestemt i finder en løsning sammen

Risen skriver:

hmm.. den er svær, men kan altså på mange måder godt forstå din mand.. Synes i skal vente til der dukker noget andet op hvor I alle kan komme med.. Lige pludselig finder i det perfekte.. Synes ikke bare man kan skille sig af med sine hunde fordi man skal bo et nyt sted.. De følger med i hele pakken når man køber dem.. Håber ikke jeg støder dig på nogle måder.. Ville bare selv have det som din mand har det..

knus og held og lykke.

ditto.....

og så tænker jeg lige at hvis det er fordi du mangler et pusterum og at du gerne vil at andre indimellem tager over med sønnen - så må manden noget mere på banen......

Jannie - der godt ved det er hårdt at være nybagt forældre, men aldrig ville afskaffe min hund  -

Bubbi skriver:

Ja jeg havde ventede på der kom noget hvor jeg kunne havde mine dyr med!

Ikke om de skulle, med dine egne ord ud af vagten for at jeg kunne flytte.
Jeg valgte dem, ikke omvendt. Jeg valgte barnet, ikke omvendt. Jeg valgte at tage ansvaret for dem, da jeg tog dem til mig, og det har jeg i sinde at blive ved med.

Lige på det punkt er jeg nok meget sort/hvid.
Jeg har altid valgt steder jeg kunne bo, hvor jeg kunne have dem med.
Og jeg ventede gerne LÆNGE på at det rigtige kom

Men håber da helt bestemt i finder en løsning sammen

kunne ikke have skrevet det bedre selv.....

Jannie

Jeg ville prioritere barnet og jer først, hvis min hverdag virkelig havde svært ved at hænge sammen. Kan rigtig godt forstå dig, for familien er svære at undvære, når man står som nybagt mor (forældre) Så jeg ville forsøge at finde et nyt hjem til hundene, når i nu i så lang tid og uden held har forsøgt at finde en anden bolig...

Knus Linda

Bubbi skriver:

Ja jeg havde ventede på der kom noget hvor jeg kunne havde mine dyr med!

Ikke om de skulle, med dine egne ord ud af vagten for at jeg kunne flytte.
Jeg valgte dem, ikke omvendt. Jeg valgte barnet, ikke omvendt. Jeg valgte at tage ansvaret for dem, da jeg tog dem til mig, og det har jeg i sinde at blive ved med.

Lige på det punkt er jeg nok meget sort/hvid.
Jeg har altid valgt steder jeg kunne bo, hvor jeg kunne have dem med.
Og jeg ventede gerne LÆNGE på at det rigtige kom

Men håber da helt bestemt i finder en løsning sammen

Kunne ik ha skrevet det bedre selv.. Fuldstændig enig

Håber i finder en løsning..

Jeg er naturligvis selv af den holdning at jeg selv har valgt hundene til, men desværre kan tingene ændre sig, det var dengang ikke nemt at forudse at vores udlejer ville begynde at chikanere mig, og senere lufte tanker om salg (også derfor vi skal flytte).

Der er ingen tvivl om at havde jeg alt den tid i verden til at finde ny bolig, ja så brugte jeg al tiden.

Men med en lejekontrakt der er udløbet, minus hjælp på hjemmefronten og langt til familien, så må man jo begynde at se på alternativer.

 

Det bedste vi har kunne støve op, har vi måtte have en hund. Men man kan jo ikke bare sådan lige vælge en fra og en anden til

 

Der er jo ikke andet for end at håbe der snart kommer noget... SUK...

LineD skriver:

Jeg er naturligvis selv af den holdning at jeg selv har valgt hundene til, men desværre kan tingene ændre sig, det var dengang ikke nemt at forudse at vores udlejer ville begynde at chikanere mig, og senere lufte tanker om salg (også derfor vi skal flytte).

Der er ingen tvivl om at havde jeg alt den tid i verden til at finde ny bolig, ja så brugte jeg al tiden.

Men med en lejekontrakt der er udløbet, minus hjælp på hjemmefronten og langt til familien, så må man jo begynde at se på alternativer.

 

Det bedste vi har kunne støve op, har vi måtte have en hund. Men man kan jo ikke bare sådan lige vælge en fra og en anden til

 

Der er jo ikke andet for end at håbe der snart kommer noget... SUK...

Ellers hvis du virkelig ønsker dine vovser med dig.. Har du så overvejet at lade andre passe dem imellem tiden..

Ved godt det koster penge, hvis man vælger et sted hvor man får det gjort, hvis i ikke kender nogle som kan hjælpe jer med pasning for en periode..