Sove sammen... er det virkelig så slemt??

suanne85 skriver:

Hehe ja. Sagde engang til Frank (da emil stadig sov ved os) at vi skulle lave en seng der gik fra væg til væg så kunne vi alle være der

Præcis...sådan en har vi...

Så længe i begge har det godt med det så skal i da bare gøre det og nyde det! 

Jeg er så ked af at Lucas og jeg ikke kan sove sammen men det kan vi ikke vi sover begge af h..... til så det sker desværre ikke her hjemme.

Kram til dig.

Eva skriver:

Jeg tror ikke det hænger sådan sammen...du har nok bare været meget sårbar og så har dine forældre ladet dig sove ved dem fordi du havde brug for det og det har da været det rigtige, hvis du spørger mig.

Jeg kunne ikke sove ude og var en være følsom en...men jeg har altid sovet på eget værelse...min søster sov vidst i midten til hun var 8-10 år og hun er en sej en der altid kunne sove hvor det passede og kunne det hele.

Mine tre drenge kan alle sove ude og de sover alle i samme seng, selv ham på tolv år..

Knus..

ja okay, det kan da godt være!

men jeg kan bare huske hvor svært det var for mig, og jeg var SÅ pinlig over at jeg sov inde ved min mor, fordi ingen andre af mine veninder gjorde det!

noahsmoar skriver:

ja okay, det kan da godt være!

men jeg kan bare huske hvor svært det var for mig, og jeg var SÅ pinlig over at jeg sov inde ved min mor, fordi ingen andre af mine veninder gjorde det!

Jamen, hvorfor gjorde du det så.. kunne du ikke lade være..? tænker om du så ikke på andre områder også er blevet fastholdt?

Rikke skriver:

Jeg sover sammen med mine børn på 3 og 5 år. Min datter på 5 bliver puttet i min seng om aftenen, min søn i sin egen, men kommer næsten altid ind i løbet af natten. Han vil gerne falde i søvn i sin egen seng.

Jeg synes det er vildt hyggeligt at vi sover sammen alle sammen, og det er selvfølgelig heller ikke noget jeg tvinger børnene til.

I går havde jeg besøg af en af mine venner der er pædagog, og vi kom til at snakke om at børnene sover i min seng. Han mente at det var en dårlig ide, da det kunne skabe en tilknytnings-forstyrrelse Jeg forsvarede mit valg, og vi diskuterede det frem og tilbage. Tænkte at det var da noget fis at sige! Men... i dag har jeg alligevel gået og tænkt lidt over det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I umiddelbart tænker om det. Er det noget jeg skal være opmærksom på?

se det fra den lyse side man hører sjællent om børn der sover ved sine forældre når de er 20 min søn på 2½ sover også ved os og jeg nyder det hvis han sover i sen egen vågner han også og vil ind og sove ved os.. det er så dejligt med børn i sengen

jeg er ik så vild med at ens børn skal sove mellem mig og min kæreste da det er vores seng og der skal være fri leglighed til at kunne have voksen-tid i sengen os, men selvføllig hvis han vågner når han bliver større og er bange el sådan så kommer han ind og ligge ved mor og far men ellers er det kun om morgnen der blir hygget og puttet inden i sengen i weekenderne og ferier..

Jeg synes du skal hygge dig med det så længe at de gider, farligt er det i hver fald ikke

jeg fik lov at sove inden hos min mor når jeg ville, ja faktisk så var det nogle gange hende der synes det ville være hyggeligt at jeg sov der.. mig og min mor har i dag en kanon forhold til hinanden og kan tale om alt.. vi kan tilmed holde en hygge dag sammen hvor vi ser tv og går i nattøj en hel da, bare så skønt 

udover det så synes jeg ikke du skal tænke mere over det, jeg har i hver fald ikke set nogen teenager der sover hos sin mor hver dag, så det stopper jo af sig selv på et tidspunkt

NEJ det er ikke slemt!

Det er godt

Skønt for dig og dine børn...

Jeg synes man skal mærke efter hvad der føles rigtigt. Herhjemme kan jeg mærke Phillip har brug for trygheden, og så har jeg bestemt ikke noget imd det. Men så længe det er deres ønske og i alle har det godt med det, så hvorfor ikke.

Den eneste regel jeg har er at han bliver puttet i sin egen seng, og kommer så over hvis det bliver aktuelt.

Sov i øvrigt selv sammen med min mor til langt op i teenageårene.