Sove sammen... er det virkelig så slemt??

Jeg sover sammen med mine børn på 3 og 5 år. Min datter på 5 bliver puttet i min seng om aftenen, min søn i sin egen, men kommer næsten altid ind i løbet af natten. Han vil gerne falde i søvn i sin egen seng.

Jeg synes det er vildt hyggeligt at vi sover sammen alle sammen, og det er selvfølgelig heller ikke noget jeg tvinger børnene til.

I går havde jeg besøg af en af mine venner der er pædagog, og vi kom til at snakke om at børnene sover i min seng. Han mente at det var en dårlig ide, da det kunne skabe en tilknytnings-forstyrrelse Jeg forsvarede mit valg, og vi diskuterede det frem og tilbage. Tænkte at det var da noget fis at sige! Men... i dag har jeg alligevel gået og tænkt lidt over det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I umiddelbart tænker om det. Er det noget jeg skal være opmærksom på?

Rikke skriver:

Jeg sover sammen med mine børn på 3 og 5 år. Min datter på 5 bliver puttet i min seng om aftenen, min søn i sin egen, men kommer næsten altid ind i løbet af natten. Han vil gerne falde i søvn i sin egen seng.

Jeg synes det er vildt hyggeligt at vi sover sammen alle sammen, og det er selvfølgelig heller ikke noget jeg tvinger børnene til.

I går havde jeg besøg af en af mine venner der er pædagog, og vi kom til at snakke om at børnene sover i min seng. Han mente at det var en dårlig ide, da det kunne skabe en tilknytnings-forstyrrelse Jeg forsvarede mit valg, og vi diskuterede det frem og tilbage. Tænkte at det var da noget fis at sige! Men... i dag har jeg alligevel gået og tænkt lidt over det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I umiddelbart tænker om det. Er det noget jeg skal være opmærksom på?

synes jeg ikke.. altså jeg synes det er okay.. Vores datter på 10 mdr putter også hos os - sgu hyggeligt og dejligt... Hun har ingen problemer med at sove selv(alene) når hun er dagpleje eller bliver passet.. så synes bare du skal nyde det - så længe de gider

Altså når man er enlig syntes jeg ikke det gør det vilde, det man så skal være obs på er nok at børnene nok ikke kan forstå hvis man lige pludselig ikke kan have dem der mere fordi man får en kæreste.

Emil sov i vores seng i armene på mig til han var 6mdr og så sagde han altså selv fra og sover fint i sin seng nu og er mere knyttet til mig en nogensinde.

Jeg har den holdning at de siger selv fra når det er de ikke vil mere, er meget få tilfælde hvor de sover der til de er meget gamle.

Bare man kan forklare dem at de måske ikke kan være der hvis der er en kæreste i billedet. Er jo ikke alle der vil have børn i sengen. Min kæreste f.eks hehe

Men de 6mdr hvor Emil sov ved mig måtte han bare acceptere det.

I så fald burde store dele af verdens befolkning lide af alle mulige forstyrrelser...det er da det mest normale at sove sammen med sin familie og sådan er det i størstedelen af verden.

De mennesker der ikke sover sammen med deres små børn er i hvert fald ikke fordi børnene ikke kan lide det... så sov du bare sammen, det er naturligt, trygt og dejligt for alle. det eneste der kan være svært er hvis du en dag finder dig en mand...men så finder man en løsning, tro mig

Knus Eva med tre børn i sengen på 3,7 og 12 år....den store har dog lige boet hos min mor i tre uger, så man kan ikke sige han ikke magter at være væk fra sim mor..

jeg har ingen erfaringer med det, andet end med mig selv...

Jeg har sovet inde ved mine forældre lige siden jeg kom til verden, og da jeg blev ældre var jeg ikke til at smide ud, jeg kunne under ingen omstændigheder sove uden min mor, og jeg var først i konfirmations alderen da jeg kunne sove på mit eget værelse.. Og jeg kan stadig huske følelsen af hvor pinlig jeg var over, ja jeg ikke kunne sove uden min mor!!!
Jeg kunne heller ikke sove ude sammen med veninder, og græd altid ringede til min mor og ville hjem, og jeg var SÅ PINLIG over det, men kunne ikke selv løse problemet!

Den dag idag, kan jeg godt sove alene, men det er stadigvæk ikke noget jeg bryder mig særlig meget om, skal helst have en ved siden af mig!!

Så efter min mening, få de børn ud af din seng nu, for deres egen skyld, hvis de først bliver ældre, bliver det ikke let for dem...

håber du kunne bruge det til noget!

suanne85 skriver:

Altså når man er enlig syntes jeg ikke det gør det vilde, det man så skal være obs på er nok at børnene nok ikke kan forstå hvis man lige pludselig ikke kan have dem der mere fordi man får en kæreste.

Emil sov i vores seng i armene på mig til han var 6mdr og så sagde han altså selv fra og sover fint i sin seng nu og er mere knyttet til mig en nogensinde.

Jeg har den holdning at de siger selv fra når det er de ikke vil mere, er meget få tilfælde hvor de sover der til de er meget gamle.

Bare man kan forklare dem at de måske ikke kan være der hvis der er en kæreste i billedet. Er jo ikke alle der vil have børn i sengen. Min kæreste f.eks hehe

Men de 6mdr hvor Emil sov ved mig måtte han bare acceptere det.

Men hvis man mener børn har glæde af at sove sammen med forældre hvorfor skulle de så væk når der kom en kæreste? Mine unger sov sammen med min x, så jeg kan ikke se hvorfor man ikke skal kunne som par.

Knus Eva

Eva skriver:

Men hvis man mener børn har glæde af at sove sammen med forældre hvorfor skulle de så væk når der kom en kæreste? Mine unger sov sammen med min x, så jeg kan ikke se hvorfor man ikke skal kunne som par.

Knus Eva

Det var mere en hentydning til at det ikke er sikkert kæresten bryder sig om det., Og der kan man så gå ind og vælge om man vil den fyr eller ej hvis det er.
Men her sagde Emil så selv fra da han var 6 mdr.

noahsmoar skriver:

jeg har ingen erfaringer med det, andet end med mig selv...

Jeg har sovet inde ved mine forældre lige siden jeg kom til verden, og da jeg blev ældre var jeg ikke til at smide ud, jeg kunne under ingen omstændigheder sove uden min mor, og jeg var først i konfirmations alderen da jeg kunne sove på mit eget værelse.. Og jeg kan stadig huske følelsen af hvor pinlig jeg var over, ja jeg ikke kunne sove uden min mor!!!
Jeg kunne heller ikke sove ude sammen med veninder, og græd altid ringede til min mor og ville hjem, og jeg var SÅ PINLIG over det, men kunne ikke selv løse problemet!

Den dag idag, kan jeg godt sove alene, men det er stadigvæk ikke noget jeg bryder mig særlig meget om, skal helst have en ved siden af mig!!

Så efter min mening, få de børn ud af din seng nu, for deres egen skyld, hvis de først bliver ældre, bliver det ikke let for dem...

håber du kunne bruge det til noget!

Jeg tror ikke det hænger sådan sammen...du har nok bare været meget sårbar og så har dine forældre ladet dig sove ved dem fordi du havde brug for det og det har da været det rigtige, hvis du spørger mig.

Jeg kunne ikke sove ude og var en være følsom en...men jeg har altid sovet på eget værelse...min søster sov vidst i midten til hun var 8-10 år og hun er en sej en der altid kunne sove hvor det passede og kunne det hele.

Mine tre drenge kan alle sove ude og de sover alle i samme seng, selv ham på tolv år..

Knus..

suanne85 skriver:

Det var mere en hentydning til at det ikke er sikkert kæresten bryder sig om det., Og der kan man så gå ind og vælge om man vil den fyr eller ej hvis det er.
Men her sagde Emil så selv fra da han var 6 mdr.

Men så er han ikke den rigtige, hvis ikke han kan acceptere den måde jeg har valgt at leve på...vi køber da bare en madras mere...

Eva skriver:

Men så er han ikke den rigtige, hvis ikke han kan acceptere den måde jeg har valgt at leve på...vi køber da bare en madras mere...

Hehe ja. Sagde engang til Frank (da emil stadig sov ved os) at vi skulle lave en seng der gik fra væg til væg så kunne vi alle være der