Normalt har jeg ikke behov for at gøre status over året der gik, men lige netop 2009 har godt nok været fyldt helt op med ALT...
Året startede med at min kæreste sagde "godt nytår skat, det bliver et stort år for os, det kan jeg mærke"
- 14 dage efter flyttede han fra mig, vi var kørt sur i skænderier og sorg efter abort og trængte til en lille pause. Pausen blev hurtigt til et brud, og jeg var fyldt med afmagt og sorg og var helt nede i bund.
Jeg begyndte at se andre... for det gør man jo på et tidspunkt, men det var ikke helt rigtigt...
I starten af marts skulle Thomas hente resten af hans ting... og han proklamerede at det skulle være os to igen. - Det var svært for mig, ville gerne... elsker ham jo overalt på jorden, men var bange helt ind til rygradden.
Vi hoppede ud i det. Blev kærester igen, på en ny og bedre måde. Vi valgte at tænke på bruddet som en pause, og ikke et brud, og det fungerede faktisk overraskende nemt... som om vi aldrig havde været væk fra hinanden.
Juli måned bød på positiv graviditetstest. - Planlagt. Livet var nu fyldt med lykke og glæde... men bestemt også bekymringer og frugt for at miste igen.
August til december har været måneder fyldt med opgaver, eksamener, hormoner, tårer, glæde, tanker om hvordan vi skal klare alt det nye der skal ske og alt mulig andet.
Og nu er det nytår igen... Han havde jo ret, det blev et stort år... men mon ikke 2010 bliver større? - Kan slet slet ikke forholde mig til hvad der skal ske til Marts. Meget surrealistisk.
Det blev langt.... men et år er vel også lidt langt på en måde...
Godt nytår.
Laura - Med en MEGET aktiv Vilma og en dejlig kæreste