Anonym skriver:
Synes han tager det flot, men selvfølgelig er han fuldstændig ødelagt. Tror der kommer en voldsom reaktion næste gang han får noget at drikke, for der plejer følelserne at få frit løb.
Jeg er klynkende ulykkelig. Savner hende allerede helt vanvittigt og kan slet ikke holde tanken ud om at aldrig skal se hende igen - og nu kommer tårerne for første gang siden hospitalet 
Hun har bare været en kæmpe støtte for os, og været der i perioder hvor andre familiemedlemmer vi regnede med bare gav op og lod os passe os selv. 
Så sammen med min familie er det hende der har fået til det sted vi står i dag! Jeg skylder hende alt! 
Hun har rørt så mange mennesker og det er et kæmpe tab for verden at hun ikke her mere.
Døden kan være så uforståelig men en ting man bliver tvunget til at forholde sig til... Der burde bare være nogle simple spilleregler så man ikke skal konfronteres med den på den måde.
Sender tanker til dig og din familie! Det er forfærdeligt at I skal være så ramt 
knus
Tusinde tak søde ..
Hvor er det dejligt, og hvor er i heldige at have haft sådan et fantastisk menneske i jeres liv, det er så uretfærdigt, og man ved ikke hvad man skal gøre det første lange stykke tid, efter man mister en så betydningsfuld person.
Men når hun har hjulpet jer til det sted hvor i er idag, og i og med hun fyldte så meget hos jer, vil hun altid være ved jer, hvert eneste sekund ... Når nu begravelsen har været, så sæt jer ned, og få snakket om hende, om alt hun betød for jer, og hvordan i har det med tabet, det vil sikkert også hjælpe din kæreste med at få noget af sorgen ud, selvom den aldrig forsvinder helt, dte er oftest, synes jeg, efter begravelsen det rigtig synker ind, for der skal man til at have ens hverdag til at gå videre, uden det menneske man elskede så højt Hvor jeg dog er ked af det på jeres vegne søde ...
Liljes fulde navn er Lilje Eva Oxholm Vittrup, min farmors navn var Eva, og da jeg blev gravid lidt under et år efter hun gik bort, havde min far og jeg stadig meget svært ved at hun ikke var der mere, så jeg valgte at gå ind og give hende, min farmors navn, til mellemnavn, det hjalp mig rigtig meget, og fik mig til at føle at hun levede videre på den måde, og min far hjalp det også rigtig meget faktisk ..
Det er med at finde ud af, hvordan man takler døden bedst, og det kan være så uendeligt svært!
Håber sådan i snart får lidt smil på jeres læber søde
