mullesmith2 skriver:
Ja jeg gider ik rigtig den familie, det er nok også min egen skyld, men efter hun kom ind i billedet har jeg heller ikke gidet komme hos min far. Min far ringer aldrig gør aldrig noget, siden hun kom var det hende det handlede om og deres liv, nu har de tre børn sammen den ældste er 15. Jeg er stort set ude af den familie. Jeg tror også det er derfor jeg så meget brænder for at starte min egen familie så jeg kan koncentrere mig om den. Er bare så træt af at være sammen med den overfladiske familie på min fars og stedmors side som jeg aldrig snakker med eller bliver inviteret af. Kan man officielt melde sig ud af en familie??
ja det kan man jo hvis det virkelig er det man vil....
jeg har selv stået i lignende situation og jeg vil sige at efter vi har fået vores lille pige anskuer jeg nok tingene i et lidt andet perspektiv...Jeg var tæt på at melde mig/os ud af både min egen og min mands familie (begge vore forældre er skilt) jeg synes ikke der var nogen af dem der var der for mig overhovedet under min graviditet, og da vores lille trold kom, som var tre af forældreparrenes første barnebarn havde de mere travlt med at pille sig selv i navlen, og gå op i deres ævl og kævl end med det jeg synes der var jordens 8.vidunder
det stikker stadig i mit hjerte når jeg hører mine ældre kollegaer fortælle om den måde de er henholdsvis mormor/farmor på, for de forhold ved jeg min datter aldrig kommer til at opleve på samme måde, selvom hun eller har alle odds (4 par bedsteforældre) men de er seimpelthen for travlt optagede af seig selv.
Når det er sagt så er jeg blevet bedre til at sige fra og til i givne situationer men også mere rummelig, fordi jeg synes at vores lille trold fortjener at se sin familier, og når hun bliver større kan hun selv vælge, så kan jeg godt bide div. i mig. og bitterheden bærer jeg ikke længere rundt på...den byrde er for tung, og i sidste ende er det kun en selv der bliver mest ked....de andre gør det desværre ikke har jeg langt om længe accepteret.
en klog sjæl sagde til mig da jeg stod, og ikke vidste hvad jeg skulle at hun ikke troede på at vælge sin familie fra...men istedet forklare sit barn hvad der sker og hvorfor. eks. har jeg forklaret min lille prinsesse selvom hun kun er et år gammel, at :mor græder fordi hun er ked af det over ? med mormor...etc. og det gør faktisk at jeg sagtens kan være sammen med alle disse familiemedlemmer for min datters skyld, fordi jeg er blevet mere immun, og er lykkelig over at jeg ikke skal stå og forklare hende på et tidspunkt, hvorfor jeg valgte hendes familie fra på hendes vegne etc.
det blev mega langt 
og kender som sagt ikke dine familieforhold, og du skal vælge hvad der er bedst for dig....og dit ikke mindst dit kommende barn samt kæreste. Har moderen det godt har barnet det som regel også.
