Højstol - Et barn der umuligt kan sidde stille...

hannetheis skriver:

okay så er hun lidt for lille endnu til at sidde på en almindelig stol. prøv med nogle forskellige seler

Der er en sele i den højstol jeg købte den anden dag...

MoarJ skriver:

Er ved at gå ud af mit gode skind...

Førhen sad den bette utrolig roligt og flot, fulgte med i det der skete ved spisebordet...

Det er det stik modsatte nu... Nu kravler hun ud af højstolen, hun vender sig rundt under måltidet, mange gange, hopper i stolen, hænger sig ud over... Det har stået på i laaaang tid...

Jeg vender hende selvfølgeligt rundt og siger "Jeg vil gerne have du sidder pænt, mens du spiser"

Jeg kan vende hende rundt mange gange... Alt for mange gange... Hun er 10 mdr...

Jeg købte så en anden højstol, hvor hun så kan få en spænde om maven, og det hjælper da, men hun er en meget utilfreds dame... Hun prøver dog stadig og vende sig, men kommer ikke rundt, da sele/spænde er omkring maven på hende...

Nogen der har haft disse problemer? Hvad har i gjort?

Nu kender jeg ikke lige den højstol i har, men jeg hørte engang at børn der sidder i højstole uden fodstøtte kan blive meget urolige. Vi havde bare en plastik højstol til Marcus uden fodstøtte og han var nemmelig også begyndt at blive meget urolig når han sad i stolen. Derfor købte vi en trip trap stol som har fodstøtte og vi har ingen problemer haft med at han ikke kan sidde stille siden.

Håber at dette kan hjælpe.

MoarJ skriver:

Er ved at gå ud af mit gode skind...

Førhen sad den bette utrolig roligt og flot, fulgte med i det der skete ved spisebordet...

Det er det stik modsatte nu... Nu kravler hun ud af højstolen, hun vender sig rundt under måltidet, mange gange, hopper i stolen, hænger sig ud over... Det har stået på i laaaang tid...

Jeg vender hende selvfølgeligt rundt og siger "Jeg vil gerne have du sidder pænt, mens du spiser"

Jeg kan vende hende rundt mange gange... Alt for mange gange... Hun er 10 mdr...

Jeg købte så en anden højstol, hvor hun så kan få en spænde om maven, og det hjælper da, men hun er en meget utilfreds dame... Hun prøver dog stadig og vende sig, men kommer ikke rundt, da sele/spænde er omkring maven på hende...

Nogen der har haft disse problemer? Hvad har i gjort?

Jeg tror hun er for ung til at forstå hvad det er du beder hende om.

Min datter på 11 måneder kan også godt finde på at sidde og vride og vende sig og ikke gide sidde stille. Når hun gør det, drejer jeg stolen mod mig, sætter mig på hug, så vi er i samme højde og lægger hænderne bestemt på hendes lår, så hun ikke kan vride sig og siger "Nej!" med en streng stemme mens jeg kigger hende bestemt i øjnene. "Sid pænt" i samme bestemte stemme og så sætter jeg mig tilbage på min egen stol.

Nogle gange begynder hun at græde - fordi hun ikke fik sin vilje, og så fortæller jeg hende i en kærlig tone at jeg godt kan forstå at hun er ked at det, men det nytter altså ikke noget, for jeg har bestemt at hun skal sidde pænt på stolen.

Når hun så sidder pænt som jeg vil have hende til, roser jeg hende og kysser hende på panden (det er hun helt vild med).

Jeg tror det er vigtigt med børn i den alder at holde det til meget simple kommandoer og være obs på at det som regel er stemmelejet de reagerer på, så du forvirrer hende bare ved at bruge sætninger. Det kommer først til senere.

Jeg har endnu ikke prøvet at skulle have fat i hende mere end 3 gange på denne måde før hun har forstået mig og gør som hun får besked på, uanset om det er blomsten hun ikke må spise eller at hun skal sidde pænt på stolen.

Jeg tror at nøgleordet her er at mene hvad man siger og kommunikere den vilje til barnet via kropssprog, stemme og øjenkontakt.

Skouboe skriver:

Jeg tror hun er for ung til at forstå hvad det er du beder hende om.

Min datter på 11 måneder kan også godt finde på at sidde og vride og vende sig og ikke gide sidde stille. Når hun gør det, drejer jeg stolen mod mig, sætter mig på hug, så vi er i samme højde og lægger hænderne bestemt på hendes lår, så hun ikke kan vride sig og siger "Nej!" med en streng stemme mens jeg kigger hende bestemt i øjnene. "Sid pænt" i samme bestemte stemme og så sætter jeg mig tilbage på min egen stol.

Nogle gange begynder hun at græde - fordi hun ikke fik sin vilje, og så fortæller jeg hende i en kærlig tone at jeg godt kan forstå at hun er ked at det, men det nytter altså ikke noget, for jeg har bestemt at hun skal sidde pænt på stolen.

Når hun så sidder pænt som jeg vil have hende til, roser jeg hende og kysser hende på panden (det er hun helt vild med).

Jeg tror det er vigtigt med børn i den alder at holde det til meget simple kommandoer og være obs på at det som regel er stemmelejet de reagerer på, så du forvirrer hende bare ved at bruge sætninger. Det kommer først til senere.

Jeg har endnu ikke prøvet at skulle have fat i hende mere end 3 gange på denne måde før hun har forstået mig og gør som hun får besked på, uanset om det er blomsten hun ikke må spise eller at hun skal sidde pænt på stolen.

Jeg tror at nøgleordet her er at mene hvad man siger og kommunikere den vilje til barnet via kropssprog, stemme og øjenkontakt.

Hej.

Jeg prøvede at være bestemt overfor hende igår, at hun skulle sidde pænt...

Hvad gør Julie så, hun sidder bare og griner... Jeg synes selv at jeg sagde det meget bestemt til hende...

Hun er 10 mdr, og griner hver gang jeg er bestemt i tonen og mener det jeg siger...

MoarJ skriver:

 

Hej.

Jeg prøvede at være bestemt overfor hende igår, at hun skulle sidde pænt...

Hvad gør Julie så, hun sidder bare og griner... Jeg synes selv at jeg sagde det meget bestemt til hende...

Hun er 10 mdr, og griner hver gang jeg er bestemt i tonen og mener det jeg siger...

Hehe - min datter mente at hun skulle stikke fingrene ind i næsen på mig hver gang jeg satte mig ned og sagde NEJ!. Kæft, det var svært at holde masken...

Men det er vigtigt at du holder masken og bliver ved med at holde hendes lår så hun ikke kan vende sig/kravle op. Hun må iøvrigt gerne grine til dig - bare hun sætter sig pænt. Når hun slapper af og sidder pænt, slipper du hende og sætter dig op og roser hende - bare vær meget opmærksom på at DU altså mener det og ikke gå med på hendes grinen - hun skal ikke belønnes for det...

Og så er det ellers bare et spørgsmål om udholdenhed. Jeg gætter på at I får nogle lange måltider et par dage, og så har hun forhåbentligt lært det 

Skouboe skriver:

Hehe - min datter mente at hun skulle stikke fingrene ind i næsen på mig hver gang jeg satte mig ned og sagde NEJ!. Kæft, det var svært at holde masken...

Men det er vigtigt at du holder masken og bliver ved med at holde hendes lår så hun ikke kan vende sig/kravle op. Hun må iøvrigt gerne grine til dig - bare hun sætter sig pænt. Når hun slapper af og sidder pænt, slipper du hende og sætter dig op og roser hende - bare vær meget opmærksom på at DU altså mener det og ikke gå med på hendes grinen - hun skal ikke belønnes for det...

Og så er det ellers bare et spørgsmål om udholdenhed. Jeg gætter på at I får nogle lange måltider et par dage, og så har hun forhåbentligt lært det 

Jeg kæmper med at holde masken - selvom det kan være rigtig svært... Jeg forsøger videre med at få hende til at sidde pænt...

Jeg glæder mig til at høre mere om hvordan det går...