Jeg elsker ikke barnet i maven! :'(

Hej piger.

Ja det lyder måske lidt hårdt, men jeg har bare ikke den der fornemmelse der siger "Ej hvor jeg bare elsker den!". Jeg glæder mig enormt meget til den kommer, men jeg føler ikke den der følelse af at jeg elsker den. Hvilket frustrerer mig enormt meget.

At jeg skal være mor glæder jeg mig super meget til, men det der  stærke bånd alle snakker om med deres barn i maven, er der bare ikke.! Hmm. Tænk hvis den følelse ikke kommer!=?

Nogen der har det som mig? Eller er jeg bare helt på herrens mark!?

Hilsen den møg frustrerede, der ca er halvvejs.

Anonym skriver:

Hej piger.

Ja det lyder måske lidt hårdt, men jeg har bare ikke den der fornemmelse der siger "Ej hvor jeg bare elsker den!". Jeg glæder mig enormt meget til den kommer, men jeg føler ikke den der følelse af at jeg elsker den. Hvilket frustrerer mig enormt meget.

At jeg skal være mor glæder jeg mig super meget til, men det der  stærke bånd alle snakker om med deres barn i maven, er der bare ikke.! Hmm. Tænk hvis den følelse ikke kommer!=?

Nogen der har det som mig? Eller er jeg bare helt på herrens mark!?

Hilsen den møg frustrerede, der ca er halvvejs.

det skal nok komme

Da jeg var halvvejs havde jeg stadig lidt svært ved at forholde mig til det lille menneske der ligger derinde, men nu hvor jeg mærker SÅ meget liv, ser maven vokse (nærmest fra dag til dag) og kommer tættere og tættere på terminen bliver følelserne for den lille prinsesse stærkere og stærkere Jeg glæder mig HELT vildt til at møde hende.

Og selv hvis du ikke i løbet af din graviditet oplever den der ubetingede kærlighed til bulen på maven, så er jeg sikker på den kommer ligeså snart bulen ligger ovenpå din mave

Stort knus Caroline 29+6

Hej med dig

Jeg tror ikke der er noget underligt i det. Og tror følelserne kommer væltende ind over dig når babyen ligger på din mave. Hvis ikke så giv det et par dage, til du vender dig til dit nye "job" og bliver du derfter ved med at have det lige sådan, så syntes jeg du skal tage en snak med in læge om det, eller sundhedsplejerske. Men tror ikke du skal være nervøs...  

Jeg kan slet ikke forholde mig til at man ikke føler noget for babyen i maven. Jeg elsker allerede min lille fyr i maven helt ubetinget og det samme gjorde jeg med min første søn. Fra jeg stod med en positiv test i hånden og at det lige var gået op for mig, har jeg elsket dem begge.....

Anonym skriver:

Hej piger.

Ja det lyder måske lidt hårdt, men jeg har bare ikke den der fornemmelse der siger "Ej hvor jeg bare elsker den!". Jeg glæder mig enormt meget til den kommer, men jeg føler ikke den der følelse af at jeg elsker den. Hvilket frustrerer mig enormt meget.

At jeg skal være mor glæder jeg mig super meget til, men det der  stærke bånd alle snakker om med deres barn i maven, er der bare ikke.! Hmm. Tænk hvis den følelse ikke kommer!=?

Nogen der har det som mig? Eller er jeg bare helt på herrens mark!?

Hilsen den møg frustrerede, der ca er halvvejs.

Har haft det på samme måde og har hørt om flere der også har haft det sådan. Selv efter jeg fødte gik der et par dage inden det sådan rigtig gik op for mig, at hun var min.

Nu snart 8 uger efter fødslen, havde jeg aldrig troet, man kunne føle så stor kærlighed til et andet menneske, som jeg føler for min datter, Laura

Det er meget beroligende at i siger i også har haft det sådan. Det er jo ikkke sådan jeg ikke ønsker den skal komme, for det gør jeg, virkelig. Men ja, følelserne er der bare ikke. Det er som om følelserne ikke er der hvor min hjerne er.

Jeg mærker liv hver dag og stort set hele tiden, hvilket jeg har gjort de sidste tre uger ca, men selv om jeg har mærket det, bliver det ikke bedre, hvilket jeg da havde håbet.

Men ja FUCK, det gør mig sgu egentlig lidt ked af det, og det gør mig virkelig frustreret!

Anonym skriver:

Det er meget beroligende at i siger i også har haft det sådan. Det er jo ikkke sådan jeg ikke ønsker den skal komme, for det gør jeg, virkelig. Men ja, følelserne er der bare ikke. Det er som om følelserne ikke er der hvor min hjerne er.

Jeg mærker liv hver dag og stort set hele tiden, hvilket jeg har gjort de sidste tre uger ca, men selv om jeg har mærket det, bliver det ikke bedre, hvilket jeg da havde håbet.

Men ja FUCK, det gør mig sgu egentlig lidt ked af det, og det gør mig virkelig frustreret!

har du været til MD endnu? der er mange der virkelig får stærke følelser efter den scanning... Men som sagt kan det også sagtens være de først kommer når du har født og det er HELT normalt

Det er naturligvis ikke rart når man hører at alle andre elsker deres små klumper i mavsen, men jeg er stensikker på du nok skal komme til at elske det barn helt ubetinget og være en super mor for ham/hende!

Det skal nok komme! :-)

Der er mange der har det sådan, jeg var selv rundt på gulvet det første lange stykke tid, men bare vent til du mærker liv, ser maven møffe lidt rundt fordi han/hun ligger og tumler, det giver en helt anden fornemmelse!

Nå, så ikke lige at du mærker liv allerede .

Men, der er ikke noget unormalt i det, det er avært for de fleste at vende sig til tanken om at skulle være forældre, der er garanteret en masse bekymringer i baghovedet som nager dig lidt, men i det øjeblik du ser dit barn, er det den største lykke nogensinde!

Og bare dte at det gør dig ked af det, viser jo at du elsker dit barn selvom du måske ikke helt føler du gør

Ja det var jeg faktisk idag, altså MD skanning. Det var super rart at se den, eller hende, det sker der jo ikke noget ved at sige. Og det var jo fantastisk at se hende derinde og hun havde det super godt.

Jeg håber virkelig at jeg kommer til at elske hende lige så meget som I andre elsker jeres.

Jeg tør næsten ikke indrømme det, for så kommer møgfaldet nok, men jeg elsker sgu snart mere min hund!!!! Altså hva h****** sker der!!?? Så håber sørme følelserne for hende kommer mere. Men jeg tror på at det i siger kommer til at ske her, at følelserne kommer frem, om ikke andet når hun er ude og kommer op!

Man vil bare så gerne have at alt skal være pisse godt, når man er gravid og skal være mor. For det lyder til at alle er helt igennem lykkelige. Hvilket er dejligt !

Anonym skriver:

Ja det var jeg faktisk idag, altså MD skanning. Det var super rart at se den, eller hende, det sker der jo ikke noget ved at sige. Og det var jo fantastisk at se hende derinde og hun havde det super godt.

Jeg håber virkelig at jeg kommer til at elske hende lige så meget som I andre elsker jeres.

Jeg tør næsten ikke indrømme det, for så kommer møgfaldet nok, men jeg elsker sgu snart mere min hund!!!! Altså hva h****** sker der!!?? Så håber sørme følelserne for hende kommer mere. Men jeg tror på at det i siger kommer til at ske her, at følelserne kommer frem, om ikke andet når hun er ude og kommer op!

Man vil bare så gerne have at alt skal være pisse godt, når man er gravid og skal være mor. For det lyder til at alle er helt igennem lykkelige. Hvilket er dejligt !

 

bestemt ingen møgfald overhovedet! Sådan som du har det er mere end ganske naturligt i min verden! Følelserne skal nok komme.....og selvom andres udsagn ikke kan fjerne den dårlige samvittighed bør du ikke have den. ¨

Elsk du bare din hund i stor stil, og nyd graviditeten i den grad du kan, så er jeg også sikker på at det nok skal komme, for du ville i hvert fald ikke bekymre dig sådan om netop kærligheden til dit barn, hvis du var rystende ligeglad! For mig viser det netop at du gør dig klar til det store mirakel:at blive mor...og inden så længe er det andre ting du bekymrer dig om. Graviditet er bare en proces..med store forskelligheder for os forskellige mennesker

god jul skønne kommende MOAR!