Nu arbejder jeg selv inden for undervisningssektoren, og mener absolut heller ikke det er spild at videreuddanne sig eller for den sags skyld tage en anden uddannelse end den man har taget, selv om den ikke engang er beslægtet med den første uddannelse man har taget.
Min hustru er oprindeligt uddannet SSH'er og har arbejdet med det i nogle år, inden hun valgte at læse HG og uddanne sig inden for det, arbejdede med et i nogle år og er idag dagplejer.
Hendes uddannelser har været med til at forme hende som menneske og gøre hende til det hun er idag - og hvad er der spildt i det? Er samfundet bedre stillet med at hun var blevet ved sit arbejde som SSH'er og var træt af det og sled sig selv ned, med fare for at hun skulle på førtidspension m.m.?
Det ville da blive dyrere i den sidste ende for samfundet, end hvis hun skifter retning og får SU i den periode hun tager den nye uddannelse.
Jeg synes derimod det er spild af skatteydernes penge når man ser unge der skifter fra den ene uddannelse til den anden, UDEN at færdiggøre noget som helst.
Det er okay at man skifter 1 eller 2 gange uden at færdiggøre, men jeg mener så absolut at der bør være en grænse for hvor mange uddannelser man kan starte på uden at færdiggøre den og så stadig få SU.
Vi gør det jo allerede med de videregående unddannelser, hvor man har SU-klip til ca 6 år. Dette system mener jeg også man bør indføre for ungdoms- og erhvervsuddannelser, da jeg ser mange unge der starter på en uddannelse for at droppe den kort tid før de har færdiggjort den, og så springe på en anden uddannelse og gentage historien. Jeg har for pokker venner der har gjort dette, og de kender ganske udemærket min holdning til det.
Anmeld
