NF=abort?

Ja, jeg ville vælge abort, hvis jeg fik at vide barnet havde downs eller et andet alvorligt handicap. Hvis man kunne tjekke for fx autisme (som jeg faktisk synes er et "værre" handicap end downs på mange områder , men det er ikke det diskussionen her går ud på...) ville jeg også vælge et foster med det fra.

Vi har et barn med downs i familien og jeg har arbejdet med udviklingshæmmede med autisme så jeg ved hvor meget børn (og voksne!) med sådanne handicaps kræver og det ville jeg ikke kunne klare! Jeg har en søn i forvejen og der ville gå alt for meget tid fra ham, er jeg sikker på, og det skal der bare ikke.

Hvis det ikke var blevet opdaget under graviditeten ville jeg selvfølgelig ikke bortadoptere det, men jeg ville ikke kunne forsvare - overfor til mit 1. barn - hvis jeg havde haft et valg og dette valg så var blevet, at der skulle gå så meget tid og så mange ressourcer fra ham!

Zafir, jeg har lige læst om din korte tid med Spunken. Jeg sidder og har ondt indeni og har fældet nogle tårer... 
Jeg er virkelig ked af det, I har gennemgået!
Det lyder dog som om, at I har det så godt, som man kan efter sådan en omgang.
I lyder som utroligt stærke mennesker.

Vh, Karina 

Jeg har tilvalgt NF den sidste gang jeg var gravid, af hensynet til søskende. Forstået på den måde at jo flere børn man får, desto mindre tid har man til hvert barn og desto sværere bliver det at forsvare at tilvælge et evt. sygt foster.

Hvis man tilvælger et sygt barn vil man jo også tage et valgt om at man fravælger en langt større del af den tid og det overskud man har som kunne komme ens nuværende børn til gode.

Det skal man jo så gøre op med antallet af børn, og et realistisk syn på egen tid og overskud.

Fordi det er muligt at fravælge et sygt barn, har jeg set det som værende et ansvar jeg måtte tage for de børn jeg havde nu, ud fra det overskud vi som familie har. Og sidst har jeg vurderet at vi sagtens kunne have overskud og tid til et barn, men ikke til et sygt barn.

Tidligere har jeg ikke fået NF.

CamillaSoefelt skriver:

Hej Zafir..

Har lige været inde og læse Jeres historie.. Jeg lover dig for at jeg sad og tudbrølede, det må have været super hårdt for Jer. Men flot at tage en sådan beslutning, når man nu ellers har været indstillet på at få en lille.

Utrolig gribende historie.

Knus og tanker fra Camilla

Tak .... det bliver nemmere med tiden... Men vi har aldrig fortrudt.

Altså vi fik bare tallene at vide. Men havde tallene været meget lave havde vi da valgt fostervandsprøve tror jeg, som jo med hundrede procent kan sige om barnet har Down eller ej. Og så havde vi fået det fjernet. Specielt min kæreste følte ikke at han ville kunne tackle et mongolbarn, og det ER jo også et kæmpe arbejde selvom man uden tvivl ville elske det fuldstændig lige så højt som ethvert andet barn!!

Vi har tre børn og ingen af gangene har jeg fået foretaget en nakkefoldsscanning, men med forskellig begrundelse.

Ved de to første graviditeter ville jeg ikke have NF-scanning, fordi vi ville elske og ære vores barn uanset hvordan det var, perfekt eller ej!

Ved min 3. graviditet valgte vi også NF fra, men det var fordi jeg ikke kan bruge en risiko-vurdering til noget som helst! Jeg synes det er så latterligt med den vurdering. Hvad kan jeg bruge det til, at få at vide at min chance for at få et barn med downs er 1:59.876, hvis jeg får et barn med downs? Eller jeg får at vide at chancen er 1:2, men det viser sig at mit barn er raskt? Jeg tænker det er lidt ligesom med Lotto, jeg er bedøvende ligeglad med hvad chancen er for at jeg vinder, men jeg er bestemt ikke ligeglad med OM jeg vinder!

Så derfor valgte vi helt bevist at springe NF  over og i 3. graviditet og tilgengæld få lavet en fostervandsprøve, der viser et helt sikkert svar.  Hvis det var et barn med downs, havde vi på forhånd aftalt at vi skulle have en abort.

-og til trådstarter, da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg at det da var lidt underligt at spørger om, altså det med om man ville bortadoptere et barn med downs, men efter at have læst de andres svar, synes jeg faktisk det er et meget interessant spørgsmål. Det er som om holdningen er at hvis det bliver opdaget under graviditeten, så er det helt okay at smide fosteret i skraldespanden, for det kan man ikke bruge til noget, (og de bliver jo smidt i skraldespanden og brændt sammen med andre affaldsprodukter fra mennesker, så som amputerede arme og ben hvis de bliver fjernet før uge 20 eller hvor det nu er det skiller) men hvis dette 'affaldsprodukt' får lov til at udvikle sig i fred og blive til en baby, så vil folk pludselig gerne beholde det.

-jeg er jo selv en af dem, så det er ikke ment som en anklage mod nogen,  men det er da både tankevækkende og temmelig foruroligende at det forholder sig sådan!!!!

Mumto3 skriver:

-og til trådstarter, da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg at det da var lidt underligt at spørger om, altså det med om man ville bortadoptere et barn med downs, men efter at have læst de andres svar, synes jeg faktisk det er et meget interessant spørgsmål. Det er som om holdningen er at hvis det bliver opdaget under graviditeten, så er det helt okay at smide fosteret i skraldespanden, for det kan man ikke bruge til noget, (og de bliver jo smidt i skraldespanden og brændt sammen med andre affaldsprodukter fra mennesker, så som amputerede arme og ben hvis de bliver fjernet før uge 20 eller hvor det nu er det skiller) men hvis dette 'affaldsprodukt' får lov til at udvikle sig i fred og blive til en baby, så vil folk pludselig gerne beholde det.

-jeg er jo selv en af dem, så det er ikke ment som en anklage mod nogen,  men det er da både tankevækkende og temmelig foruroligende at det forholder sig sådan!!!!

 

Jeg synes ikke, at det er så tankevækkende endda...

For mit eget vedkommende handler det om, at jeg ikke er stærk nok til at få et barn med Downs. Og når jeg har valget i forb. med NF, så vil jeg afbryde graviditeten. Barnet kan ikke være tjent med en forælder, der ikke vil det og et forældresæt, der "bare" gør sin "pligt".

Men hvis jeg gennemgår en graviditet, og ved fødslen finder ud af, at barnet er mongol, så ville jeg ikke være stærk nok til at overlade barnet til en anden familie. Jeg tror, at jeg ville have meget - MEGET - svært ved at komme ovenpå og efterfølgende leve mit liv. 

Jeg tager hatten - i dette tilfælde huen  - af for folk, der er stærke og kan klare disse udfordringer. Men min respekt for folk, der tager det svære valg, er ligeså stor. 

/Karina

gabriellasmor skriver:

nej, jeg ville ikke vælge abort.

 

dette minder mig om en sang, fra en mor, der har en barn med downs..

 

http://www.youtube.com/watch?v=NfuaNhXI1Ao

 

Hvor er det bare en dejlig sang, den går lige i hjertet..