hjælp min søn sidder rigtig grimt ved bordet.

Eva skriver:

håber han vokser fra det eller I finder ud af hvad der er galt...min søn har været syg fra han var ½-1 år men vi har først opdaget det nu og han er 12½ år, så forfærdeligt alt det han har været igennem før det blev opdaget.

Knus Eva..

Det er, heldigvis, kun i perioder han ikke spiser godt, andre perioder spiser han næsten mere end mig og kæresten gør tilsammen, dog tager han stadig ikke ordentligt på uanset hvordan han spiser, når han spiser godt tager han for lidt på, når han spiser dårligt taber han sig... Her begyndte det hele omkring de 6 mdr. med at han ikke ville spise, men allerede inden tog han ikke helt nok på, han blev opereret i maven da han var 1 mdr. og siden dengang har han taget langsomt på, men de første 6 mdr. var det dog i det mindste en stabil vægtøgning...
Han bliver jo som sagt fulgt af børnelæge, men indtil videre intet unormalt i prøverne. Han bliver egentlig fulgt pga. astma, men vi ser ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem hans madvaner og hvornår har er i en god/dårlig periode i forhold til astmaen...
'Puha det var godt nok også længe de har brugt på at finde ud af hvad der er galt, men godt de endelig fandt ud af det så han kan blive hjulpet bedst muligt

Eva skriver:

Men altså, hvordan vil du så løse det...hvis ikke du vil lade ham få en enkelt bid, så er det vel umuligt at ændre. Mon ikke han kan mærke at I er meget obs på den mad...kan han ikke bare have mad til rådighed hele tiden og uden I er alt for fokuserede...sådan gjorde vi.

Knus Eva,

Vi lægger vægt på at det at spise skal være hyggeligt og ikke en kamp hvor vi sidder som en høg over ham - sådan har det været siden han begyndte på fast føde. Det råd vi har fået fra børnelæger, egen læge og sp.

For tvang er ikke noget der kommer indenfor hos os...

Vi har dage hvor han græder i et væk og nægter at se på sin mad, vi lader ham sidde og koncentrere os om vores egen tallerken, hvor hårdt det end er. Efter 10 min kan han hulkende begynde at putte en finger ned i maden og smage på det.

Så ja det er da bekymrende, men det venter vi med at snakke om til han er lagt i seng. For han skal ikke se os være bekymret på de madlede dage. Fortvivelse, bekymring smidter og det skal det ikke.

Jeg ville kun kort skrive, at I skal også huske, at børn ikke sulter med vilje. Hvis de ikke spiser er det fordi de ikke er sultene. Ellers skal de nok melde beskeden til jer! De kan godt fortælle, at de er sultene og de skal have noget mad nu! Men børn kan ikke forstå, at man skal spise på de "rigtige" tidspunkter. Og de kan også have nogle perioder, hvor de lever med så lidt mad og så pludseligt spiser de noget.

hvor er der dejligt at høre jeg ikke er den eneste som har problemer under spisningen.

syntes jeg prøver alle de ting i skriver, så må bare håbe det kun er en periode.