Åhh et bliver langt det her

Anonym skriver:

 

Jeg har da også tænkt mit, for jeg har jo selv en søn med ADHD, og jeg kan da sagtens forestille mig en ADHD´er uden grænser og faste rammer slet slet ikke kan finde ud af at håndtere verden omkring.

Ja min mand har del i FM, men han har ALDRIG hørt et pip fra børnehaven, og han forsøgte jo at snakke med dem, hvad hans ex så end har sagt, har hun da ihvertfald ikke oplyst hans navn og adresse. Derudover lider manden af alvorlig fejlprioritering for han mener bestemt hans arbejde er vigtigere end at tage en ½ dag fri fra arbejde og køre til jylland og få alt snakket igennem og få alle papirer på drengen. Han mener det først er når han kommer i skole det er vigtigt at "melde sig på banen"

Jeg har været ualmindeligt tæt på at sende en underretning, men når nu børnehaven ER obs på de synes drengen mangler grænser og at han reagerer for fysisk ved et nej, så burde de jo selv iværksætte nogle tiltag.?!

Altså i mange i institutioner er det jo kun hvis der skulle være en grund til drengen mistrives at man indberetter, og som jeg kan læse det er det også opdragelsen der ligger til grund for opførslen.. selvfølgelig foreligger muligheden for at han kan have ADHD, men det kan ligeså vel være fordi han f¨år lov og ingen grænser har.. så jeg tror blot de vil rette en bekymret henvendelse til hjemmet, det var ihvertfald sådan det var det sted jeg arbejdede, der gik meget længe og skulle mange observationer til før det blev til en underretning.. 

Men selvfølgelig skal han involvere sig, ellers kan han slet ikke gå i skole, og vil blive holdt tilbage et år, medmindre at forældrene tvingen skolen til at lade ham gå videre.. hvis barnet ikke er socialt kompetent kan bh anbefaling meget vel være at vente med at lade ham komme i bhkl. men det ville være en rigtig god ide at snakke med dem, for selv om han sikkert gør nogle af de ting, kan det jo være at det er i langt mindre grad henne i bh og at din mand derfor måske kan drage den parellel at det er fordi han har mere faste rammer og nogle få regler at forholde sig til i bh, derfor er situationen bedre.. 

NikitasMoar skriver:

Jeg er her helt enig med Skouboe, jeg ville også tage en snak med din mand, og er han ikke villig til at begynde at tage lidt ansvar, så simpelthen sige at så kan I ikke være der når hans søn kommer, fordi den adfærd smitter af og gavner ingen.. Tror ikke der er nogen forældre der bryder sig om at få kritiseret deres børn eller deres opdragelse, men det er jo heller ikke fordi du ikke vil ham.. ville hans far ikke lytte overhovedet, så ville jeg nok også spekulere i om du er sammen med den rette mand, måske skal du genoverveje hvad du forventer af jeres familieliv og så fortælle din mand det, så I kan blive enige om nogle grundregler.. det lyder fuldstændig uholdbart i min ører..  

Jeg tror jeg næste gang det igen igen er det samme, vil fortælle manden, at han har udtalt at hvis MIN ADHD søn var voldelig overfor HANS søn kunne han miste samkvemsretten, så om han har tænkt sig at mine og vores børn så "bare" skal findes dig i HANS søns fysiske reaktioner!

Det er ikke holdbart, selt ikke med en kopimaskine og en lille ny på vej.

Så må han endten selv anmode om at se alle papirer, tage det møde med den børnehave eller SELV mandsopdække sin søn - HELE tiden. Eller også må vi skiftes til at være hjemmefra i de weekender han har sin dreng indtil der er kommet regler og grænser ind i hans liv.

Hans far ER blevet en del strengere, men han SER bare ikke så meget...han kan sidde lige ved siden af uden at se, så nogle gange giver jeg ham en albue eller andet så han selv kan se og selv kan sige fra.

Anonym skriver:

 

Ja jeg mangler også at han kommer mere på banen, men snakken har vi haft maaaange gange.

Men manden synes jo det er SÅ synd for drengen - dette bliver han bekræftet af hans mor og hans ex, som bare generelt glemmer at det handler om hendes dreng og ikke med hende. Samtidig har manden stadig skyldfølelse over at HAN gik fra hende i sin tid.

Jeg gentager også at børn sagtens kan kende forskel på forskellige regler forskellige steder og jeg behandler dem ens - for så vidt angår grænserne/reglerne. Eftersom jeg ikke er en del af noget andet, så kan det jo ikke blive ens.

Forrige gang vi havde bonussønnen, tog jeg rent faktisk mine børn under armen og holdt weekend hos min søster. Påskuddet var at han kunne få en far/søn weekend inden vi bliver en mere og så kunne min søster og jeg kigge pigebabytøj. Tror godt han ved det ikke var hele forklaringen, men han har ikke selv bragt noget på banen.

Ja jeg gruer også for når den lille kommer, for så er det jo ikke bare sådan at komme rendende. Men har selv tænkt at så må vi finde en turnusordning der hedder at måske hver anden weekend han er her, så bruger de endten campingvognen (fra foråret og sommeren) og ellers bruger jeg den med ungerne således at de også oplever at være hjemme. Så må manden jo bare komme sig over sin noia over at JEG skal håndtere gassen.

Jeg synes det er en fantastisk ide at holde weekend hos din søster - og jeg synes du skal gøre det konsekvent og forklare manden PRÆCIST hvorfor du gør det. 

Han lyder til at være konfliktsky - ligesom mange mænd er - og hvis du giver ham muligheden for at slå det hen med far/søn weekend så er det det han fortæller sig selv indtil han er overbevist om at det er sådan det er. Han skal have konsekvenserne af sine handlinger, og mangel på samme, smidt i hoved på en venlig men MEGET bestemt måde. Forklar ham at indtil han kommer med en plan over hvad han har tænkt sig at gøre, og rent faktisk også gør det, vil han være ene-far hver gang hans søn er hos jer, for du vil ikke stå model til mere. Du kan ikke bruge snak og tomme løfter til noget som helst - du vil se handling!

Du vil naturligvis hjælpe ham med forslag osv. til en plan, men HAN skal tage initiativet og HAN skal følge op og han skal GØRE NOGET. Og fordi han har delt FM har han alle muligheder, og så må han sq lægge sin egen dårlige samvittighed osv til side og komme ind i kampen.

Tænk lige over denne her.. han har delt forældremyndighed - OG BØRNEHAVEN VED IKKE HVEM HAN ER????! Det har han vist ikke andre at bebrejde end sig selv. 

Det er nemt nok for mig og andre herinde at sidde og skrive at sådan og sådan ville jeg gøre - det er straks noget andet at være dig, der er nødt til at gøre det, men for din egen og dine børns skyld er du nødt at gøre et eller andet, og fra hvor jeg sidder, ser det ud som om din mand er nødt til at mærke konsekvenserne af sine handlinger og mangel på samme. Det hjælper tilsyneladende ikke at tale om det.

Du kan evt. lade ham læse denne tråd - her kan han se hvad både du og andre mener om det hele.

NikitasMoar skriver:

Altså i mange i institutioner er det jo kun hvis der skulle være en grund til drengen mistrives at man indberetter, og som jeg kan læse det er det også opdragelsen der ligger til grund for opførslen.. selvfølgelig foreligger muligheden for at han kan have ADHD, men det kan ligeså vel være fordi han f¨år lov og ingen grænser har.. så jeg tror blot de vil rette en bekymret henvendelse til hjemmet, det var ihvertfald sådan det var det sted jeg arbejdede, der gik meget længe og skulle mange observationer til før det blev til en underretning.. 

Men selvfølgelig skal han involvere sig, ellers kan han slet ikke gå i skole, og vil blive holdt tilbage et år, medmindre at forældrene tvingen skolen til at lade ham gå videre.. hvis barnet ikke er socialt kompetent kan bh anbefaling meget vel være at vente med at lade ham komme i bhkl. men det ville være en rigtig god ide at snakke med dem, for selv om han sikkert gør nogle af de ting, kan det jo være at det er i langt mindre grad henne i bh og at din mand derfor måske kan drage den parellel at det er fordi han har mere faste rammer og nogle få regler at forholde sig til i bh, derfor er situationen bedre.. 

Han skal vente er år inden skolestart, for han kan hverken tage imod en besked, sidde stille og tåler ikke der er andre der skal tages hensyn til. Han reagerer og fysisk på et nej i bh og viser også at han ikke er vant til grænser og regler.

Han er vant til hjemme fra at det er HAM det handler om, så at sidde i en klasse og skulle vente til det bliver hans tur er utopi på nuværende tidspunkt.

Jeg vil dog også sige, at det ikke bliver meget bedre om et år, så længe hans mor ikke sætter nogle klare og tydelige grænser og regler og selv tager ansvar som MOR og ikke giver sin lille dreng ansvaret for sin egen lykke, ikke lader drengen tage beslutninger som han slet ikke burde og ikke give ham dårlig samvittighed over hans glæde ved at skulle se sin far.

Hm...

jeg hører at du fortæller

1.at du har snakket med ham og det ikke hjælper.

2.Mandsopdækningen ikke virker

3.at din mand er konfliktsky

4.ikke mener at det er vigtigt at han er en "deltagende" far før drengen er i skolealderen, som han alligevel er nu for han er blevet holdt tilbage et år.

5.at du måske tvivler lidt på om din mand nu også magter rollen som far til alle børnene, dine, mine, fælles?

6.at aftaler ikke bliver overholdt fra x side.

Men hvad så? Godt spørgsmål

Først og fremmest tror jeg at I begge(din mand og dig) skal holde op med skylde skylden på xkone/mor. Det kan ingen ændre på, som andre også var inde på. Så skal I tage kontakt til en familierådgiver for situationen er ude af kontrol. Der bliver begået overgreb mod alle parter, den store dreng for han er ude af kontrol(uvist af hvilken årsag), den lille dreng som er ufrivillig deltager, den lille ny som er snart også er ufrivillig deltager, dig og din mand.

Din mand kan ikke magte situationen, det er der INGEN som har lyst til at erkende eller få afvide. Og du er den sidste som skal sige det. For sådan som jeg ser der er den store dreng blevet en brik i et magtspil som I to(tre) voksne har kørende, "hvem bestemmer hvad og hvornår, hvorfor og du er også en dårlig forældre", og det kommer der ingen løsning ud af.

Jeg kan også høre at du er nået dertil hvor du hverken ved ud eller ind. Derfor er det på sin plads at I to gerne alle tre voksne hvis muligt finder en fælles front og aftaler på forhånd hvordan og hvad der sker. Jeg tror ikke I kan gøre det uden en tredje part tilstede. Der er gratis familierådgivning i kommunerne som jeg kan anbefale. Og hvis din mand nægter så gå selv. Det er dit ansvar at der ikke sker flere voldelige overgreb på din lille søn eller den lille nye.

Jeg håber at du forstår hvorfor jeg understreger at det er dit ansvar og at det der foregår ligenu er vold og overgreb og at det vil påvirke de små børn resten af deres liv. Det er fordi det er forkert og potentielt farligt. Derfor skal der tages hånd om situationen nu. Som andre sagde, ja der er ikke meget en bonusmor kan gøre, det er kun hvis man tager ansvar og hvis der ikke er en fællesfront, nemlig at børnene kan mærke at du og din mand står sammen. De er eksperter i at kunne læse de voksne og selvfølgelig opfører den store dreng sig kun sådan her fordi han kan. Det handler om at ændre tingene.

Langt svar men jeg blev bekymret over dit brev og over at du og din mand har ladet tingene når hertil. Jeg håber at I får den nødvendige hjælp til at komme videre på en fornuftigt vis, så der ikke er nogen der bliver holdt gidsler eller bliver begået flere overgreb. Og nej det er ikke nemt, men det skal gøres. Også inden jeres parforhold går helt i stykker...

nutche skriver:

vil give flere af de andre ret. det er på tide at din mand træder i karakter som den far han vitterligt er.

det sagt så kan jeg godt forstå du synes det er en hård situation du er i, og den med at din mand ikke vil ha dig til at opdrage hans søn....ja den holder simpelthen bare ikke. når i bor sammen, og drengen kommer i jeres fælles hjem....ja så er det jeres fælles ansvar at få dagligdagen til at fungere. ved at dele det op i dine og mine børn....sætter i en uholdbar grænse for hvad i begge to må deltage med.

her i huset er det både dine, mine og vores børn....og vi har fra starten aftalt at det den ene siger....det laver den anden ikke om. altså, hvis min mand går ind og opdrager på en af mine børn....ja så er det ham der har det sidste ord i den sag. og det samme overfor hans søn. han har en søn som har haft store problemer overfor mig....han brød sig simpelthen ikke om mig....og moderen gav ham ret.... men det fungere bare ikke.

jeg tror (som en anden skriver) at den med at sende på værelset er uholdbar. sæt ham ned, snak med ham, og be ham fortælle hvad der gik galt, hvorfor han blev vred, sparkede, slog osv. det lyder håbløst, men det virker.

nå...ville gerne fortsætte...for har prøvet meget der minder om.... men baby græder...

Jeg siger skam fra..men hver gang jeg siger fra er jeg jo "den onde stedmoder" og det er den ENESTE rolle jeg får lov at have. Trods mulighed for at have ham alene så ønsker manden det ikke!

Vi kunne starte weekenden langt tidligere hvis farmor fx afleverede ham her fredag(exen vil hverken se mig eller vores fællesbørn) Men nej det vil manden selv! så de kommer så endten først kl 18 lige til spisetid eller kl 21 hvis han kommer lige fra toget.

Jeg vil ikke kun stå som den der KUN har det negative, så derfor er jeg begyndt KUN at rette på vores barn så må han selv rette på sit eget. Eftersom jeg jo "ikke er en man kan li" lytter hans dreng alligevel meget sjældent til mig, det er kun når jeg høre klasket, skubbet eller kan se der bliver taget kvælertag eller andet at jeg omgående går ind og HVER gang fortæller jeg at hvis han føler han bliver bliver drillet så SKAL han komme og sige det til os voksne for det er vores opgave at tage os af - ikke hans og slet ikke på den måde!

Du kan ikke sætte ham ned og snakke med ham...så går han helt i selvsving, for det er jo ikke HAM der gør noget galt, men os der ikke forstå at det er OS der skal sige undskyld - det har han selv lært hjemme hos mor. Når vi spørger hvorfor, så siger  han at lillebror siger nogle lyde som han ikke vil ha, eller at han kigger på ham, eller at han ikke vil gøre som han siger!

Han har også flere gange meddelt at voksne går i seng sammen med børnene - det måtte vi altså lære! Så oftest ligger han og kalder og venter til VI går i seng - hvilket gør det rigtigt svært at nå at have voksentid til at snakke.

Kirle skriver:

Hm...

jeg hører at du fortæller

1.at du har snakket med ham og det ikke hjælper.

2.Mandsopdækningen ikke virker

3.at din mand er konfliktsky

4.ikke mener at det er vigtigt at han er en "deltagende" far før drengen er i skolealderen, som han alligevel er nu for han er blevet holdt tilbage et år.

5.at du måske tvivler lidt på om din mand nu også magter rollen som far til alle børnene, dine, mine, fælles?

6.at aftaler ikke bliver overholdt fra x side.

Men hvad så? Godt spørgsmål

Først og fremmest tror jeg at I begge(din mand og dig) skal holde op med skylde skylden på xkone/mor. Det kan ingen ændre på, som andre også var inde på. Så skal I tage kontakt til en familierådgiver for situationen er ude af kontrol. Der bliver begået overgreb mod alle parter, den store dreng for han er ude af kontrol(uvist af hvilken årsag), den lille dreng som er ufrivillig deltager, den lille ny som er snart også er ufrivillig deltager, dig og din mand.

Din mand kan ikke magte situationen, det er der INGEN som har lyst til at erkende eller få afvide. Og du er den sidste som skal sige det. For sådan som jeg ser der er den store dreng blevet en brik i et magtspil som I to(tre) voksne har kørende, "hvem bestemmer hvad og hvornår, hvorfor og du er også en dårlig forældre", og det kommer der ingen løsning ud af.

Jeg kan også høre at du er nået dertil hvor du hverken ved ud eller ind. Derfor er det på sin plads at I to gerne alle tre voksne hvis muligt finder en fælles front og aftaler på forhånd hvordan og hvad der sker. Jeg tror ikke I kan gøre det uden en tredje part tilstede. Der er gratis familierådgivning i kommunerne som jeg kan anbefale. Og hvis din mand nægter så gå selv. Det er dit ansvar at der ikke sker flere voldelige overgreb på din lille søn eller den lille nye.

Jeg håber at du forstår hvorfor jeg understreger at det er dit ansvar og at det der foregår ligenu er vold og overgreb og at det vil påvirke de små børn resten af deres liv. Det er fordi det er forkert og potentielt farligt. Derfor skal der tages hånd om situationen nu. Som andre sagde, ja der er ikke meget en bonusmor kan gøre, det er kun hvis man tager ansvar og hvis der ikke er en fællesfront, nemlig at børnene kan mærke at du og din mand står sammen. De er eksperter i at kunne læse de voksne og selvfølgelig opfører den store dreng sig kun sådan her fordi han kan. Det handler om at ændre tingene.

Langt svar men jeg blev bekymret over dit brev og over at du og din mand har ladet tingene når hertil. Jeg håber at I får den nødvendige hjælp til at komme videre på en fornuftigt vis, så der ikke er nogen der bliver holdt gidsler eller bliver begået flere overgreb. Og nej det er ikke nemt, men det skal gøres. Også inden jeres parforhold går helt i stykker...

JA jeg har snakket med manden, og nej han forstår vist ikke alvoren af at deltage /kontakte børnehaven og den vej få nogle redskaber. Som jeg sagde hvad gør de? således at vi på flere fronter gør det samme og giver hans dreng en bedre kontinuitet.

Mandsopdækningen virker til dels...men når den ene er ude og handle og den anden så liiige skal på toilettet så tror far at det nok skal gå og det gør det bare ikke!

Samtidig kan det vel heller ikke være meningen at man er nødt til at mandsopdække et barn for at resten af ungerne ikke liger fysisk overlast.?!

Punkt nr. 4 er jeg helt enig i..jeg kan slet ikke se forskellen på deltagelse i børnehaven ctr. skole!

nr 5 ved jeg ikke om jeg har forstået rigtigt?? mener du når vi har den alle eller sådan helt generelt??

For generelt har han da lært af sine fejl og har langt nemmere ved at sige fra overfor vores, men han følger også meget min opdragelse idet han er meget væk pga arbejde. Så han har fået af vide at underminering af mig ved IKKE at respektere det, betyder et brud!

Når vi har alle sammen, så bærer han da præg af at ville hygge sig så meget som muligt med sin store søn - forståeligt nok. Han er dog ved at forstå at det er en bjørnetjeneste og han ER blevet både hurtigere og langt mere konsekvent end tidligere. han tager det dog meget personligt når hans søn så reagerer med et "så vil jeg bare ikke hjem til dig mere" eller " så er du ikke min far mere"

Det går det svært for ham at være irettesættende.

Hans ex må han selv klare! Jeg synes hun styrer de weekender vi har alle ungerne og manden lader hende gøre det - men det er jo så hans valg tilgengæld må de selv klare mad osv.

Jeg og hans ex har ingen kontakt overhovedet! Manden kan være uenig med sin ex men siger det ikke, for det er hende som er primærpersonen. Han forsøgte at snakke med hende efter børnehavens udmelding, fortalte at vi jo oplevede drengen på samme måde, men det faldt ikke i god jord.

Det er helt udelukket at vi alle 3 finder en fælles front. Hun nægter at acceptere os og vil ikke engang have at vores den mindste er tilstede når far henter deres søn. Heller ikke selvom deres dreng faktisk har udtrygt ønske om at vi alle skulle ses. I stedet fik hun ham jo så forklaret at "vi er nogle man ikke kan li"

Manden forstår godt det jeg siger..men han ønsker ikke at tage snakken/konflikten med sin ex - og ja det bliver en konflikt- hver gang!

Nu tog jeg jo væk med mine børn en weekend og bliver det ved med at være så fysisk må jeg jo tage en snak med manden om, at jeg ikke med god samvittighed kan have mine børn bliver udsat for den slags hver anden weekend. Så må vi finde en turnus ordning med at være hjemme og ikke hjemme.

Vil da lige kigge på det familierådgivning, for det er helt sikkert at manden ikke vil deltage han ser det jo slet ikke som overgreb!

Anonym skriver:

Det ER også bonussønnen som bliver mandsopdækket, for ellers har han slået, sparket, revet, nevet, skubbet eller andet.

Sidst han var her stod jeg i bryggerset og kunne høre klasket indefra stuen. JAA lillebror havde sagt noget og det ville han ikke ha!

Hans far går gerne ind for at snakke med ham, men knægten vil ikke høre - han er jo vant til at det er mor der siger undskyld - så pr. definition gør han ikke noget galt, så hvorfor lytte??

Ok, så havde jeg misforstået det. jeg troede det var de andre børn I mandopdækkede.

Det med at lytte....tja, så tænker jeg ligesom din bonussøn: Hvorfor lytte??? Der er jo ikke nogen der lytter til ham. Hvad med bare at sætte sig ned (og her tænker jeg på far!) med ham, holde om ham, vise lidt kærlighed og omsorg, og så iøvrigt for en stund droppe alt det der opdragelse: DU MÅ IKKE!!! HOLD SÅ OP!!! DU VED GODT.....!!

Pyha, det må være anstrengede og nedbrydende for selvværdet aldrig at blive mødt med andet end: Det er forkert det du gør.

Som voksen og med et voksen overblik tænker vi: jamen hvorfor holder han så ikke bare op med alt det ballade? Hvis han nu opførte sig sødt, så ville vi da også sige søde ting til ham. Men sådan ser det jo ikke ud i hans verden. Der er jo ikke nogen der har hjulpet ham på vej, vist ham hvordan man skal gøre (og det lader jo heller ikke til at moren er nogen god guide!!!) .

I mine øre lyder det som en dreng der trænger til massive mængder kærlighed (og her tænker jeg på ægte kærlighed) og alt den tålmodighed og overbærenhed der følger med kærligheden. (og er tænker jeg ikke på at være eftergivende eller blødsøden, for det er noget helt andet! -og ikke godt). Dernæst trænger han til at finde ud af hvad hans plads er i jeres familie, og det er nok lidt svært at finde når det kun er hver anden weekend. Hvordan er rollefordelingen? -og hvem er 'lederen' i børnflokken. For der skal være en leder, ellers går det helt bananas (prøv bare at spørger dem der har mange børn. Hvis der ikke er en 'fører', så opstår der udelidelige magtkampe indtil vedkommende er fundet.)

Men pyha, hvor kan jeg godt forstå dig  hvis du bare er godt og grundtig træt af ham!!!! -og måske også ønsker ham derhen hvor peberet gro indimellem..... Det tror jeg alle, både bioligske og bonusforældre gør, når børn er på den måde.

Anonym skriver:

JA jeg har snakket med manden, og nej han forstår vist ikke alvoren af at deltage /kontakte børnehaven og den vej få nogle redskaber. Som jeg sagde hvad gør de? således at vi på flere fronter gør det samme og giver hans dreng en bedre kontinuitet.

Mandsopdækningen virker til dels...men når den ene er ude og handle og den anden så liiige skal på toilettet så tror far at det nok skal gå og det gør det bare ikke!

Samtidig kan det vel heller ikke være meningen at man er nødt til at mandsopdække et barn for at resten af ungerne ikke liger fysisk overlast.?!

Punkt nr. 4 er jeg helt enig i..jeg kan slet ikke se forskellen på deltagelse i børnehaven ctr. skole!

nr 5 ved jeg ikke om jeg har forstået rigtigt?? mener du når vi har den alle eller sådan helt generelt??

For generelt har han da lært af sine fejl og har langt nemmere ved at sige fra overfor vores, men han følger også meget min opdragelse idet han er meget væk pga arbejde. Så han har fået af vide at underminering af mig ved IKKE at respektere det, betyder et brud!

Når vi har alle sammen, så bærer han da præg af at ville hygge sig så meget som muligt med sin store søn - forståeligt nok. Han er dog ved at forstå at det er en bjørnetjeneste og han ER blevet både hurtigere og langt mere konsekvent end tidligere. han tager det dog meget personligt når hans søn så reagerer med et "så vil jeg bare ikke hjem til dig mere" eller " så er du ikke min far mere"

Det går det svært for ham at være irettesættende.

Hans ex må han selv klare! Jeg synes hun styrer de weekender vi har alle ungerne og manden lader hende gøre det - men det er jo så hans valg tilgengæld må de selv klare mad osv.

Jeg og hans ex har ingen kontakt overhovedet! Manden kan være uenig med sin ex men siger det ikke, for det er hende som er primærpersonen. Han forsøgte at snakke med hende efter børnehavens udmelding, fortalte at vi jo oplevede drengen på samme måde, men det faldt ikke i god jord.

Det er helt udelukket at vi alle 3 finder en fælles front. Hun nægter at acceptere os og vil ikke engang have at vores den mindste er tilstede når far henter deres søn. Heller ikke selvom deres dreng faktisk har udtrygt ønske om at vi alle skulle ses. I stedet fik hun ham jo så forklaret at "vi er nogle man ikke kan li"

Manden forstår godt det jeg siger..men han ønsker ikke at tage snakken/konflikten med sin ex - og ja det bliver en konflikt- hver gang!

Nu tog jeg jo væk med mine børn en weekend og bliver det ved med at være så fysisk må jeg jo tage en snak med manden om, at jeg ikke med god samvittighed kan have mine børn bliver udsat for den slags hver anden weekend. Så må vi finde en turnus ordning med at være hjemme og ikke hjemme.

Vil da lige kigge på det familierådgivning, for det er helt sikkert at manden ikke vil deltage han ser det jo slet ikke som overgreb!

JA jeg har snakket med manden, og nej han forstår vist ikke alvoren af at deltage /kontakte børnehaven og den vej få nogle redskaber. Som jeg sagde hvad gør de? således at vi på flere fronter gør det samme og giver hans dreng en bedre kontinuitet.

- det er IKKE institutionens ansvar. Det er jeres ansvar også dit! Du er en vigtig voksen i hans liv med en særlig indsigt og mulighed for enten at forværre eller gøre denne situation bedre!

Mandsopdækningen virker til dels...men når den ene er ude og handle og den anden så liiige skal på toilettet så tror far at det nok skal gå og det gør det bare ikke!

- Få jer en fælles front! Bliv enig om tingene, Stå sammen.

Samtidig kan det vel heller ikke være meningen at man er nødt til at mandsopdække et barn for at resten af ungerne ikke liger fysisk overlast.?!

- nej. Den store dreng har alvorlige problemer men han har dem kun pga de voksne der er i hans verden, hans mor og hans far+ny kone.

nr 5 ved jeg ikke om jeg har forstået rigtigt?? mener du når vi har den alle eller sådan helt generelt??

- jeg mener som du selv er inde på at der kommer en lille ny, der skal beskyttes. Og din lille dreng bliver nu overfaldet. Og din mand magter det ikke. Hvordan føler du omkring det? Føler du at din mand burde være bedre/anderledes osv. Bebrejder du din mand at hans store dreng er voldelig? Frygter du det på vegne af dine børn? Det er vigtige spørgsmål at sætte ord på og evt. finde løsninger på, det kan en familierådgiver hjælpe dig med. Ideelt set kunne en parterapeut være inde i det her. For situationen bør slide på jer som par. I skal snart være forældre, i har en dreng i jeres hjem der begår overgreb, i står ikke sammen om denne dreng, men han er et stridspunkt osv.

For generelt har han da lært af sine fejl og har langt nemmere ved at sige fra overfor vores, men han følger også meget min opdragelse idet han er meget væk pga arbejde. Så han har fået af vide at underminering af mig ved IKKE at respektere det, betyder et brud!

Når vi har alle sammen, så bærer han da præg af at ville hygge sig så meget som muligt med sin store søn - forståeligt nok. Han er dog ved at forstå at det er en bjørnetjeneste og han ER blevet både hurtigere og langt mere konsekvent end tidligere. han tager det dog meget personligt når hans søn så reagerer med et "så vil jeg bare ikke hjem til dig mere" eller " så er du ikke min far mere"

Det går det svært for ham at være irettesættende.

- det er et barn. Selvfølgelig vil han sige du er dum eller mor siger i er dumme eller hvad det er, sådan er børn. Det er helt normal adfærd og han skal lære at håndtere det. Børn udtrykker vrede og forsøger at kontrollere situationen når de er usikre. Og den her dreng er dødusikker og ønsker bare accept. Om der er en diagnose i sigte kan jeg ikke vurdere. Men jeg kan sige at han kun bliver mere grænsesøgende og besværlig hvis ikke I handler nu.

Hans ex må han selv klare! Jeg synes hun styrer de weekender vi har alle ungerne og manden lader hende gøre det - men det er jo så hans valg tilgengæld må de selv klare mad osv.

- Godt. Så giv slip på din vrede mod hende.

Jeg og hans ex har ingen kontakt overhovedet! Manden kan være uenig med sin ex men siger det ikke, for det er hende som er primærpersonen. Han forsøgte at snakke med hende efter børnehavens udmelding, fortalte at vi jo oplevede drengen på samme måde, men det faldt ikke i god jord.

- Nej så tag den igennem statsforvaltningen. Men pres ikke din mand til at gøre noget som han ikke kan stå inde for. I to skal få et parforhold til at fungerer. Ikke en slagmark hvor dine og mine børn er brikker der kan flyttes rundt som det passer jer.

Det er helt udelukket at vi alle 3 finder en fælles front. Hun nægter at acceptere os og vil ikke engang have at vores den mindste er tilstede når far henter deres søn. Heller ikke selvom deres dreng faktisk har udtrygt ønske om at vi alle skulle ses. I stedet fik hun ham jo så forklaret at "vi er nogle man ikke kan li"

- Glem hende. HUn er ikke vigtig. Drengen er vigtigt. Og det skal ikke gå ud over drengen at hans mor og far+ny kone ikke kan sammen. Du må se ud over din vrede mod moren og din følelse af uretfærdighed over situationen. Hvis du skal tale med din mand om noget så er det det! At du bringer det op er et klassisk "dårlig forældre" kort. Vær den voksne og spil ikke med. I et sådant spil er der kun tabere, børnene.

Manden forstår godt det jeg siger..men han ønsker ikke at tage snakken/konflikten med sin ex - og ja det bliver en konflikt- hver gang!

- ja det er det gerne med x-folk. Men nu er det ikke x'en det handler om, det er drengen, og der skal du og din mand - I to - være en fælles front af tryghed og retfærdige konsekvenser, og ja det involverer at I begge tager en lige del af ansvaret og er forældre begge to. Det lyder som om at der er mine/dine børn, det dur ikke i længden, nu kommer der en lille ny som er fælles. Hvad så? Skal der være tre forskellige opdragelsesregler for alle børnene? Undtaget er din store som må menes kunne håndtere en forskelsbehandling. 

Nu tog jeg jo væk med mine børn en weekend og bliver det ved med at være så fysisk må jeg jo tage en snak med manden om, at jeg ikke med god samvittighed kan have mine børn bliver udsat for den slags hver anden weekend. Så må vi finde en turnus ordning med at være hjemme og ikke hjemme.

- hvis du mener at det er en fornuftigt måde at gøre tingene på så gør det. Jeg synes det er at problematisere forholdet mellem den store dreng og resten af familien. Dvs. det er en kortvarig løsningsmodel hvor du og de små kunne komme på besøg og derefter tage tilbage til søsteren el.

Vil da lige kigge på det familierådgivning, for det er helt sikkert at manden ikke vil deltage han ser det jo slet ikke som overgreb!

- godt!

Til slut vil jeg understrege at ligenu er drengen et stridsspørgsmål, dig og din mand skal finde en fælles front at befinde jer på.

I skal revurdere dine/mine/vores børn. Ingen kan leve med forskelsbehandling og små børn som den store dreng stadig er kan slet ikke håndtere det.

Find nogle muligheder hvor I mener at på den her måde kan I få det til at fungere. Og det er ligegyldigt hvad moren siger, hun er ikke vigtig i jeres hjem. Her er det jeres regler, jeres konsekvenser der virker. Bliv enige og OVERHOLD det så! Det er lige så meget en alvorlig prøve på jeres parforhold og fremtid som det handler om børneopdragelse.

I skal begge holde op med at tage ting som børn siger så personligt. Det er ikke særligt voksent af jer. Ja han har en dum mor og hvad så? Hun er der ikke. Han er ikke hende. Han er en lille dreng der har så svært ved at fungere i jeres verden. Hjælp ham.

Få hjælp! Få hjælp til jer, få især noget hjælp til din lille dreng der har været udsat for gentagne voldelige overgreb.

Du skal holde op med at fralægge dig ansvaret!

Du er medansvarlig for den her ulykkelige situation, men du er først og fremmest primæransvarlig for at din lille dreng er blevet slået gentagne gange og har lidt overlast!

Du skal ændre på det! NU!

Og hvis du ikke endnu har indset det potentielt farlige i et barn der oplever overgreb så her er et meget læsevenligt og forståeligt link

http://go.tv2.dk/article.php/id-26808635.html?forside