Kærlighed HAR virkelig ingen alder, det mener jeg fuldt ud.
Du bestemmer ikke selv hvem du forelsker dig i, om det er en på din egen alder, en der er ældre eller en der er yngre vil kun skæbnen afgøre, og om der så er 2, 10, 20 eller 30 års forskel bestemmer man jo heller ikke selv. Men om det vil fungere, det er så op til en selv og modparten.
Jeg mener godt der KAN blive for stor aldersforskel (både den ene vej og den anden vej), hvis folk simpelthen har for forskellige interesser og ønsker/drømme i livet. Men så er der også en masse par med tilsvarende aldersforskel, hvor de sagtens kan dele en masse interesser og ønsker/drømme i livet. Derfor mener jeg heller ikke det er tallet der er afgørende, det er hvor gammel man mentalt er.
Du kan jo sagtens være 20 år på papiret, men 40 år indeni. Eller være 34 på papiret men kun 18 år indeni. Derfor kan man ikke sige at et bestemt antal år er for mange til forskel på to personer i et forhold.
Personligt passer jeg slet ikke sammen med fyre på min egen alder - og da slet slet ikke med yngre fyre. Derfor har jeg heller aldrig søgt den vej (til andet end 1-gangs-halløj i hvert fald). Jeg er som regel gået efter de ældre fyre. Jens er 7 år og 5 måneder ældre end mig. Og han er da klart den kæreste jeg har haft det bedst med og haft mest tilfælles med. Da jeg var lille (de første skoleår ca.) forelskede jeg mig også altid i de ældre fyre. Kan da huske min allerførste forelskelse (udover den aller-allerførste som var i Krumme
) var i en dreng fra 7. klasse, da jeg selv gik i 0. klasse. Og nummer 2 forelskelse var i min klasselærer da jeg gik i 1. klasse (og den forelskelse varede faktisk 4 år).
Så kort og godt; go for it! Hvis det føles rigtigt, så skid på aldersforskellen (med mindre han er ulovligt ung selv.
).
Anmeld